Det havde blæst et par halve pelikaner ude fra Højer, og himlens sluser havde åbnet sig lidt i løbet af de seneste fire dage, da mange af de musikere, der havde optrådt, traditionen tro sluttede sig til bandet ‘Asleep At The Wheel’ for at synge ‘Will The Circle Be Unbroken’ som afslutning på Tønder Festival i 2024.

Det var også markeringen af et vellykket 50-års jubilæum for en af de helt store kulturelle manifestationer i grænselandet. For det må man sige, Tønder Festival har vokset sig til at være. Det blev understreget af, at festivalen samtidig med jubilæet kunne melde udsolgt på flere fronter.

Der har således været udsolgt af billetter til både fredag og lørdag, og der blev allerede midt i juli udsolgt på festivalens camping.

I dag er Tønder Festival anerkendt som en af Nordeuropas største og vigtigste internationale festivaler for folk- og rootsmusik.

Festivalen har efterhånden også en vis volumen. Der var plads til 16.000 gæster på festivalpladsen i år. Det er selvfølgelig langt mindre end på Danmarks ældste musikfestival, Roskilde Festival, som i en uge er Danmarks fjerdestørste by med 130.000 indbyggere, og altså større end Aalborg. 

Men taget i betragtning, at Tønder by har omkring 7.500 indbyggere mod Roskilde bys omkring 52.500, så er tvillingebyen i Tønder omtrent lige så meget større end hovedbyen, som tilfældet er i Roskilde.

Trækker folk til grænselandet

Så man må sige, Tønder Festival trækker folk til grænselandet. Onsdag i jubilæumsåret var festivalens protektor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, med til at åbne festivalen sammen med USA’s ambassadør i Danmark. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) var officiel gæst. 

Torsdag kunne man støde ind i en delegation, der blev vist rundt på pladsen med borgmestrene fra Tønder, Roskilde og Aalborg kommuner, samt direktørerne for både Tønder Festival, Roskilde Festival, Nibe Festival og Smukfest – allesammen foreningsbårne festivaler. Fredag stod statsminister Mette Frederiksen (S) pludselig som gæst blandt publikum til en koncert med den amerikanske kunstner Phosphorescent.

“Foreningen har været udfordret flere gange, men de udfordringer skal vi klare. Det gælder om at sikre den foreningsbårne festivals fremtid,” siger Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti), som efter at have været rundt med de udenbys gæster og have passet sin egen frivilligtjans træffes, mens han får en øl foran ‘Lille Dublin’.

Deler penge ud

Mange store festivaler er drevet af kapitalfonde og store internationale bookingbureauer. På pressemødet på festivalens sidste dag blev der spurgt til, hvad det betød, at nabokommunen Esbjerg kaster 25 millioner kroner over en 10 års periode efter verdens største koncertarrangør, Live Nation, så de kan arrangere en todages festival med de samme store danske navne, som optræder alle andre steder. 

Dem erkender Tønder Festivals ledelse, at der alligevel ikke er råd til, og de vil nok heller ikke passe på profilen. 

“De store danske navne er bare dyrere end alt den andet musik, så dem har vi ikke. Men uanset hvilken musik, vi har på scenen, så er det verdensklasse”, sagde Tønder Festivals kunstneriske leder,  Maria Theessink, på pressemødet.

Men det er selvfølgelig en ærgerlig planlægning, at naboerne vælger at fiske efter musikpublikummet ugen inden Tønder.

“Vi deler alle de penge ud, vi tjener. Det gør de også. De deler dem bare ud til deres aktionærer”, sagde Henrik Juul, som er formand for Tønder Fonds bestyrelse.

De foreningsbårne festivaler har det til fælles, at de er nonprofit kulturinstitutioner. Hvis der bliver overskud, går pengene til almennyttige formål. Desuden er begge festivaler båret af frivillige. Uden dem ville det slet ikke kunne lade sig gøre. På Tønder Festival er der mere end 3.000 frivillige, og nogle af dem kommer flere uger i forvejen og bygger op. 

Når borgmesteren i dagligdagen møder nye borgere, som er tilflyttere til kommunen, har han en opfordring til dem: 

“Kom med og vær frivillig! Det er supergodt som integration”. 

Han bærer selv et frivilligarmbånd og har været frivillig vagt ved indkørslen eller har solgt billetter i ti år. Tønder Festivals dna betyder så utroligt meget. 

“Det er et helt andet samfundslag, du møder her. I mine 10 år som frivillig har jeg for eksempel mødt nogle, der ikke har råd til en billet, men gerne vil være med og gør en frivillig indsats i stedet for”.

Handmade music

Musikfestivalerne i Roskilde og Tønder er de ældste i Danmark, og det giver mening at sammenligne de to. 

Tønders jubilæums motto ‘50 years handmade music’ giver mening I forhold til Roskilde Festival, hvor 30 procent af kunstnerne synger og danser til lydfiler og ikke er i samspil med et band. Det gælder 0 procent af de optrædende i Tønder, og der er også flere blandt publikum, som har droppet den sjællandske festival med en gennemsnitsalder på 22 år for at tilslutte sig det mere modne publikum i Sønderjylland. 

Navne som Sturgill Simpson og Margo Price har spillet på Tønder, før de nåede frem til Roskilde, så når det gælder roots og country har Tønder altid være først til at finde de nye navne. Musikbookere fra Roskilde, som var på Tønder i år, må også have et navn som S.G. Goodman på blokken.

Borgmester Jørgen Popp Petersen er stolt af det kunstneriske niveau. 

“Musikken har rigtig høj kvalitet. Det har festivalen også. Vi kalder det Danmarks bedste musikarrangement. Vi kan ikke blive kæmpestore som Roskilde eller Skanderborg. Men Folkeklubben og Jonah Blacksmith fik gang i karrieren her, Jacob Dinesen er fra Tønder, og Mallemuk, som spiller i år, er vores næste lokale navn. Tidligere har der været nogle tyske kunstnere. Det er der ikke så meget mere”, siger han.

Historisk har Tønder også udviklet sig til at ligne Roskilde mere. I dag er der en indhegnet plads. Før betalte man entre ved de forskellige spillesteder i byen og i de teltscener, der var sat op. 

“For år tilbage var der også gæster, som var tiltrukket af grænsehandel. Før pladsen blev indhegnet, var det den festival, der solgte færrest genstande per deltager, fordi folk provianterede syd for grænsen,” fortæller Jørgen Popp Petersen.

Muligheden for at supplere en musikoplevelse med lidt grænsehandel har utvivlsomt tiltrukket en del mennesker i festivalens første år. Men til sidst var det svært at få det hele til at løbe rundt, så i 2012 kom den indhegnede plads, som publikum måtte købe armbånd til for at komme på festival. 

Byplanlægning

I den forbindelse hentede Tønder Festival konsulentbistand fra garvede festival folk, som har arbejdet i mange år med at opbygge pladsen på Roskilde Festival.

Arkitekt Jes Vagnby er tidligere byplanlægger på Roskilde Festival, hvor han var den drivende kraft i udviklingen af festivalpladsen, som altså i Roskildes tilfælde svarer til at være stadsarkitekt i Danmarks fjerdestørste by, som skal bygges i løbet af få uger.

“Det handler om at styrke kvaliteten og styre oplevelsen. Man skal ikke være den samme, når man kommer ind på pladsen, som når man går ud”, siger han. 

Da man lavede pladsen og gjorde Tønder Festival til en armbåndsfestival, mistede byen omsætning. 

“Men så indførte vi ‘4 plus’ med aktiviteter i ugen op til festivalen såsom busture, begivenheder, byvandringer og lokal mad”, fortæller Jes Vagnby.

Også Roskilde Festival arbejdede i flere år med 4 plus som koncept. Men her er det fire dage, hvor folk bare bor i campingområdet. I Tønder kommer folk ud og er turister. 

“De handlende blev glade for at få folk til byen, og kommunen er glad. Vi har arbejdet på at udvikle det univers, så det er en oplevelse lokalt og nationalt”, siger Jes Vagnby, som udover Tønder Festival har udviklingsopgaver andre steder i kommunen, for eksempel i Højer og Toftlund, og som desuden er konsulent for flere andre store festivaler.

I 2018 blev der etableret et centrum på camping – en såkaldt agora, som er et oldgræsk navn for et centralt torv, med Høkerkøbmand, spillested, café samt gode bad- og toilettilbud med sauna og spa.  Agora er igen det samme udtryk, som Jes Vagnby brugte for de forskellige områder på Roskilde Festival. 

Campingvogne og autocampere

Men selvom der er noget sammenlignelig infrastruktur, er campingområdet meget anderledes. I Roskilde bor de fleste af de 130.000 deltagere i små telte med pavilloner uden strøm. I Tønder er der sluttet strøm til rigtig mange campingpladser, og det er campingvogne, autocampere og store familietelte, der præger campingområdet.

Også selve pladsen på Tønder Festival tager højde for, at gennemsnitsalderen nok lander omkring de 60. Pladsen er indrettet på, at det er for et modent publikum.

Der er skabt flere områder som Outlaw i westernstil med steakhouse, rigtig amerikansk-agtig Front Porch og det fine telt Bolero med træpaneler og spejle. Der er Little Dublin, som har et irsk præg med Guinness, folkemusik – og solæg. Der er Vadehavet, som er et familievenligt strandområde foran Vadehavsteltet. 

Det nyeste område, som blev indviet i år, er Nyholm Skov, et skovområde, som Jes Vagnby har designet med lysende stier om natten, lavet af lysdesigner ved Det Kongelige Teater i København, Mikael Sylvest, og indrettet efter bæredygtige principper sammen med den lokale skovfoged, Jeppe Lange. Slusen I Højer driver madboden i skoven. Og sammen med alt det nye, står og spiller Visemøllen altså endnu.

Selve festivalpladsen er designet, så der opnås forskellige stemninger, tilgængelighed, god service og mulighed for at møde andre festivalgæster. Der er også gjort meget ud af belysningen. 

“Lamperne skal give en stemning af dagligstue, så det bliver hyggeligt”, fortæller Jes Vagnby. Han har selv designet dem, og de er produceret af det lokale firma Okholm Lighting.

Borgmester Jørgen Popp Petersen er glad for det samspil, der er mellem festivalen og de lokale foreninger og erhvervsliv i Tønder Kommune. 

Guld værd for kommunen

Da han bliver bedt om at beskrive Tønder Festivals betydning for lokalområdet, fortæller han om en 
journalist, som skrev om festivalens kunstneriske leder gennem 40 år, Carsten Panduro, da han 
stoppede for 10 år siden, at han havde haft større betydning for byen end alle de borgmestre, der har været.

“Med hensyn til brand og image og alt det der, er festivalen guld værd. Og det skyldes ikke, at vi har købt et konsulentfirma til at finde et slogan. Det er fordi, det er en god oplevelse, som folk husker. Når festivalen står på, styrker den oplevelsesbranchen, forlænger turistsæsonen og skaber omsætning i gågaden”.

Han mener, at en begivenhed som festivalen i det hele taget er med til at løfte hele lokalområdet. Den lokale bilforhandler stiller biler til rådighed, håndværkerne stiller folk til rådighed. Det er også godt for vores lokale erhvervsliv at have et sted at netværke.

“Vores lokale erhvervsliv disker ikke op med store donationer, men de stiller sig til rådighed,” fortæller Jørgen Popp Petersen.

Men i den sidste ende skaber Tønder Festival også en værdi, der slet ikke kan gøres op i penge:

“Det job, vi får løn for, udgør kun en lille del af tilværelsen. Det giver bare livskvalitet at være med i sådan en kulturbegivenhed. Når der er så mange frivillige, er det noget, man snakker om på arbejdspladsen”, siger borgmester Jørgen Popp Petersen.

På pressemødet på festivalens sidste dag, meldte festivalledelsen ud, at man ikke går efter at få en større volumen. Men man vil investere i at løfte kvaliteten. Tønder Festival har den rigtige størrelse nu, i stedet for publikumsmæssig vækst vil det i fremtiden gælde om at investere i kvalitet, så oplevelsen kan optimeres for kunstnere, frivillige og publikum.