"Antologien er veldisponeret og velredigeret", skriver René Rasmussen, historiker og museumsinspektør ved Sønderborg Slot, i sin anmeldelsen af "1864 - Mennesker mellem magterne".

Foto: Udklip fra bogens forside.

Civilbefolkningen betalte en pris i 1864

ANMELDELSE: Vellykket antologi på dansk og tysk om de menneskelige omkostninger for de civile, der under krigen måtte finde sig i indkvartering af soldater og tvangskørsel for militæret

I jubilæumsåret 2014 mødtes fagfolk fra Danmark og Tyskland og udvekslede viden om krigen i 1864. Det er der kommet en tosproget antologi ud af. Ti historikere sætter fokus på de civile sider af krigen.

Fra dansk side overser man ofte, at der var mange meget modstridende interesser i spil på tysk side i 1864: Det tyske Forbunds mindre stater, de rivaliserende stormagter Preussen og Østrig, og naturligvis slesvig-holstenerne med hertugen af Augustenborg i spidsen. Det var ikke let for Det tyske Forbunds civile forvaltning (civilkommissærerne) at balancere, og de blev snart skiftet ud med henholdsvis en preussisk og en østrigsk, hvis indbyrdes strid preusseren vandt.

Taberne blev hertugen af Augustenborg, hvis ambitioner om sit eget, selvstændige hertugdømme Slesvig-Holsten endnu en gang brast, slesvig-holstenerne, der nu blev preussiske undersåtter, og Østrig, der blev trængt ud af Det tyske Forbund, som Preussen herefter dominerede.

Det var striden om Slesvig-Holstens fremtid, der var den direkte anledning til den preussisk-østrigske krig i 1866.

Peter Wulffs, Johannes Rosenplänters og Jörg Rathjens bidrag føjer sig fint ind i hinanden med kun få, nødvendige gentagelser.

13 civile dødsfald

Krigen i 1864 var efter omstændighederne skånsom over for civilbefolkningen, men krig vil dog altid medføre civile lidelser, afsavn og ulemper. Men meget interessant var der forskel på, hvor hårdt krigen ramte. Inge Adriansen skriver om vilkårene i krigszonen på Als og Sundeved: tab af liv og ejendom, indkvartering af soldater på private ejendomme og ægtkørsel (tvangskørsel for militæret). Tretten civile dødsfald kostede krigen direkte eller indirekte. Men mange fik deres ejendomme nedrevet for at skaffe hærene tilkørselsveje eller frit skudfelt, og det kneb efterfølgende med at få udbetalt erstatning.

Leif Hansen Nielsen ser på forholdene i Aabenraa Amt, der lå uden for den egentlig krigszone. De preussiske og østrigske besættelsestropper opfattede sig og opførte sig som befriere af slesvig-holstenske brødre. Preussernes indkvartering og ægtkørsel var dog en byrde for civilbefolkningen – men næppe en større belastning end en tilsvarende dansk ville have været.

Vejle Amt hårdt ramt

Nord for Kongeåen var preusserne og østrigerne kommet til fjendeland, hvilket Steffen Elmer Jørgensen dokumenterer i sin artikel om administration, civilbefolkning og besættelsesmagt i Vejle Amt. Vejle blev ramt af gidseltagninger (militær tilbageholdelse af civile for at opretholde ro og orden), rekvisitioner (tvangsafleveringer af fødevarer o.l.), ægtkørsler og indkvartering og måtte tilmed betale en enorm krigsskat. Hertil kom bombardementet af Fredericia og kampe omkring Vejle. Civilbefolkningen i Vejle Amt blev ramt hårdere end noget andet sted. Også disse tre artikler supplerer hinanden forbilledligt.

Hans Schultz Hansens emne er de danske og tyske nationale bevægelser og kampen om Slesvigs fremtid i 1864. De tyske måtte se drømmen om et selvstændigt hertugdømme briste, mens danskerne lagde grunden til den senere nationale bevægelse, der skulle føre Nordslesvig ”hjem” til Danmark igen.

Steen Bo Frandsen ser på den internt danske mistillid mellem hovedstaden København og jyske interesser, der ikke sjældent faldt bedre sammen med Slesvigs og Holstens end med Københavns på økonomiens og infrastrukturens område.

Martin Kriegers emne er den økonomiske og administrative udvikling i Slesvig-Holsten efter 1864. Navnlig udbygningen af den preussiske infrastruktur accelererede udviklingen. Silke Göttsch-Elten afrunder antologien med et bidrag om de preussiske bestræbelser for at fremme en preussisk identitet i Slesvig-Holsten efter inkorporationen af Slesvig-Holsten i 1867.

Antologien er veldisponeret og velredigeret; dens enkelte og prisværdigt korte artikler føjer sig naturligt sammen til en vellykket enhed.

Rainer Hering, Hans Schultz Hansen og Elke Imberger (red.): ”1864 – Mennesker mellem magterne. 1864 – Menschen zwischen den Mächten“. Hamburg University Press, Rigsarkivet i Aabenraa og Landesarchiv Schleswig-Holstein, 2015. 490 sider, 250 kr.