De 650 genforeningssten og -mindesmærker, der blev rejst lokalt i hele Danmark i 1920’erne, vil nu blive fredet. Glædeligt at Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur nu bliver bevaret, siger Grænseforeningens formand.
Formand i Grænseforeningen, Jens Andresen, glæder sig over, at kulturminister Mette Bock (LA) bakker op om Grænseforeningens initiativ og 9. november meddelte, at hun har valgt at frede alle Danmarks ca. 650 genforeningssten og mindesmærker. En fortidsmindefredning vil betyde, at genforeningsstenene ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. Fredningen sker dog med en særlig bestemmelse, der gør, at inskriptioner fortsat kan males op på stenene, uden at der skal indhentes tilladelse først.
”Jeg er meget glad for, at kulturministeren har erklæret sig enig i, at alle genforeningssten skal bevares for eftertiden. 100-året for Genforeningen i 1920 er en god anledning til at frede genforeningsstenene, som samlet set er Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur. Genforeningsstenene udtrykker danskernes glæde over Genforeningen, lokal virketrang og national fællesskabsfølelse, som gør dem unikke som monument over en af de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien”, siger Jens Andresen.
Ét samlet monument
Slots-og Kulturstyrelsen gik tidligere på året på baggrund af et initiativ fra Museum Sønderjylland i gang med at udvælge de mest interessante genforeningssten i Sønderjylland med henblik på at lave en fredningssag på dem.
Grænseforeningens formand, Jens Andresen, skrev i den anledning en kronik, der blev bragt i Kristeligt Dagblad den 6. august. Her argumenterede han for, at de mange genforeningssten, der ligger rundt om i hele landet, udgør ét samlet monument over danskernes glæde over Genforeningen og derfor samlet bør bevares for eftertiden.
Efterfølgende har Grænseforeningen henvendt sig til kulturminister Mette Bock med henblik på at få fredningen til at omfatte alle ca. 650 genforeningssten og mindesmærker i Danmark, hvilket altså nu er blevet en realitet.
Genforeningsstenes geografiske spredning
I 1920'erne blev der rejst genforeningssten i sogne, byer og lokalsamfund over hele landet. Glæden over Danmarks nye statsgrænse mod syd var ikke begrænset til de berørte egne, men prægede dagsordenen i hele landet. Det viser genforeningsstenenes store geografiske spredning fra Lemvig til Allinge-Sandvig og fra Hjørring til Nykøbing Falster.
Frem for at gå sammen i større enheder eller lade det officielle Danmark finansiere store, kunstneriske monumenter bredte der sig i de enkelte byer og sogne en trang til at markere glæden over Genforeningen ved hjælp af let tilgængelige råmaterialer. Mere end 95 procent af genforeningsstenene blev rejst på lokalt initiativ og bekostet lokalt.
