Nye genforeningssten dukker op i hele Danmark
Den lokale glæde over Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 kan have været endnu større end først antaget. Det viser en række nyfundne genforeningssten, hvoraf flere har været hengemt i årtier.
Genforeningsstenen i Allesø (nederst i midten af billedet) er nyfunden og har i mange år stået i en privat have. Nu er stenen blevet en del af et mindre anlæg ved Allesø Kirke.
Foto: Slots- og Kulturstyrelsen
Rundt omkring i Danmark findes der mere end 600 genforeningssten, der på hver sin måde markerer den lokale glæde over Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, og nu er 10 nyfundne genforeningssten blevet føjet til samlingen.
Niells Schou, der er redaktør af www.genforeningssten.dk, som Grænseforeningen styrer, siger, at det ikke er så underligt, at der dukker gamle genforeningssten op, der ellers var gået i glemmebogen.
”100-årsjubilæet og den megen medieopmærksomhed i den forbindelse har fået flere private, der har haft en genforeningssten stående i haven, til at tænke, at deres sten burde have et offentligt liv”, siger Niells Schou og fremhæver som eksempel den nyfundne sten i Allesø nær Odense, der i mange år har stået i en privat mands have, Keld Petersen, men nu er flyttet til et mindre anlæg nær Allesø Kirke.
Niells Schou forklarer, at de nyfundne sten tilføjer et ekstra lag til historien om Genforeningens mindekultur.
”De nyfundne sten viser jo, at den lokale glæde over Sønderjyllands genforening har været endnu større, end hvad vi først har antaget. Og at stenene er dukket op til overfladen i dag, viser også, at der stadig er en stor lyst og interesse for at bevare mindet om Genforeningens betydning i de lokale miljøer”, siger han.
Fælles for de nyfundne sten er, at de er meget enkle og af beskeden størrelse. En nyfunden genforeningssten ved Bruså Mølle nær Nibe, har for eksempel blot årstallet 1920 indgraveret, mens en anden af de nyfundne sten, der står i Skæve i Nordjylland, bærer inskriptionen ”1864 1920” med en tyk streg under hvert årstal.
Gennemgående er det også, at stenene vidner om et stort engagement hos privatpersoner, forklarer Niells Schou. Et eksempel er en nyfunden sten, der står i Karise på ægteparret Marianne Lund og Niels Jensens grund. Stenen, der er udsmykket med kong Christian 10.’s monogram samt teksten ”10. juli 1920”, stammer fra Niels Jensens oldeforældre, som bestyrede et mejeriet i Halk nær Haderslev. Niels Jensens oldefar, Jens Jensen, var dansksindet og fik i 1920 opstillet en genforeningssten i haven. Jens Jessen døde i 1968, og stenen er efterfølgende gået i arv i familien. Niels Jensens far, Aage Jensen, flyttede i 1990 stenen fra Sønderjylland til sin grund i Lyderslev på Stevns. Her stod stenen frem til år 2000, hvor Niels Jensen arvede stenen og flyttede den til sin og Marianne Lunds grund i Karise.
”At en sten går i arv i en familie gennem 100 år fortæller, hvor vigtig Genforeningen har været, og hvor meget det har betydet for familien. Det er et meget interessant fænomen og en mindekultur, som er meget vigtig at værne om”, siger Niells Schou, der siden genforeningsårets begyndelse i januar har modtaget flere henvendelser fra folk, der er nysgerrige på deres lokale genforeningssten.
”Jeg har de seneste måneder fået henvendelser fra folk, der har kendskab til deres lokales stens historie og har fundet småfejl i teksten om den pågældende sten på genforeningssten.dk. Andre har henvendt sig, fordi de tilfældigt er gået forbi en sten og er blevet nysgerrige på den bagvedliggende historie. Det er min opfattelse, at mange er glade for stenene og gerne vil værne om dem i lokalsamfundet”, siger Niells Schou.
Du kan læse om hver af de 10 nyfundne genforeningssten her:
Flere nyheder:
