Institutioners og foreningers jubilæumsskrifter udgør en rig og nyttig underskov i den historiske litteratur, men får sjældent mange læsere eller stor opmærksomhed uden for de kredse, der måtte forventes at være interesserede i forvejen. Det skyldes mest, at der er tale om opdragsforskning, der må arbejde inden for givne rammer. Denne bog, Grænsen, folket og staten. Grænseforeningens historie 1920-2020, har imidlertid fortjent mange læsere, fordi Axel Johnsen formår at sætte sit stof ind i en videre kontekst uden at tabe formålet af syne.

Grænseforeningen blev stiftet den 2. november 1920 i København som en paraplyorganisation for 29 sønderjyske foreninger. Den var til at begynde med konkurrent til den få dage ældre Sønderjyske Foreningers Fællesråd. De to organisationer fusionerede den 3. februar 1921. En af de største lokalforeninger var Sønderjysk Forening for Gentofte, hvis medlemstal kulminerede i 1946 med imponerende 10.634 medlemmer. Den mindste i 1930 var Sønderjysk Forening for Hvetbo Herred med 150 medlemmer. En af de ældste er Sønderjysk Forening for Aarhus, stiftet 1887. Engang var Grænseforeningen en af landets største græsrodsorganisationer. I dag er det samlede medlemstal ikke meget større end det var i Gentofte i 1946.

Grænseforeningens vedtægters §2 lød temmelig neutral: “Foreningens hovedformål er ved alle lovlige midler, såvel åndeligt som materielt, at støtte og udvikle danskheden syd for grænsen.” Men paragraffen dækkede over, at foreningen i næsten hele sin levetid har måttet leve med til tider stærke indre modsætninger, hvad angår formål og strategi.

1920-grænsens berettigelse

Øverst på dagsordenen stod spørgsmålet om 1920-grænsens berettigelse. Den har altid haft relativt bred opbakning, men i de første godt 25 år af foreningens levetid var fortalerne for sydligere grænsedragninger stærkt repræsenterede, ikke mindst i ledelsen. Det gjaldt dels dem, der gerne ville have haft Flensborg med i 1920, dels den såkaldte Dannevirkebevægelse, der mente, at Danmarks sande sydgrænse skulle drages langs den gamle forsvarsvold. Politisk var både Flensborg- og Dannevirkebevægelsen rundet af konservative kræfter. Berømt er den episode i påsken 1920, da kong Christian 10. lod sig overtale af tilhængere af Flensborgbevægelsen til at afskedige regeringen Zahle, der havde accepteret, at Flensborg forblev tysk.

Grænseforeningen har gennem årene støttet det danske foreningsliv i Sydslesvig og danske institutioner, ikke mindst de danske skoler. Duborg-Skolen i Flensborg er flagskibet, men nok så interessant er den danske skole i Tønning ved Ejderen, der blev oprettet med Grænseforeningens understøttelse i 1935. Den dækkede ikke noget betydeligt lokalt behov for dansksproget grundskoleundervisning, men var en strategisk markering af, at Grænseforeningens virke dækkede hele Slesvig, altså et hensyn til Dannevirkebevægelsens synspunkt. Arbejdsmarken blev hegnet ind, som det hedder med en af Johnsens mange prægnante formuleringer.

Signalerne fra Christiansborg

Grænseforeningen var indledningsvis finansieret af medlemsbidrag, salg af det kendte Dybbølmærke hvert år den 18. april, der er datoen for nederlaget ved Dybbøl i 1864, og lotterier. Dertil kom mæcener som f.eks. skibsreder A.P. Møller. Men afgørende har den stigende statslige finansiering været. Det har betydet, at Grænseforeningen har måttet navigere efter de signaler, der er udgået fra Christiansborg, men også at foreningen har kunnet sætte skibe i søen og derefter overlade driftsudgifterne til staten, der stadig i dag poster et betydeligt millionbeløb i Sydslesvig. Siden 2010 gives statstilskuddet til Sydslesvig dog direkte og ikke længere med Grænseforeningen som formidler.

Grænseforeningen har igennem 100 år navigeret i et rum defineret af europæisk politik, fra Versaillesfreden over truslen fra Nazityskland i 1930’erne, Anden Verdenskrig, oprettelsen af NATO til den frie bevægelighed i EU, opkomsten af nye minoriteter og genkomsten af det nationale som ledende princip. På den måde fungerer bogen også som en historisk introduktion til grænsespørgsmålet som sådan. Axel Johnsen har en sikker hånd og pen, når han leder sine læsere gennem det komplicerede stof.

‘Grænsen, folket og staten. Grænseforeningens historie 1920-2020’. Af Axel Johnsen, 450 sider, 299,95 kr. Forlaget Gyldendal.