Grænseforeningen har som ingen anden græsrodsorganisation formået at gøre sin indflydelse gældende politisk gennem 100 år. Det siger historiker Axel Johnsen, der har skrevet bogen 'Grænsen, folket og staten' i anledning af Grænseforeningens 100-års jubilæum i 2020
Da dronning Margrethe i september 2019 tyvstartede markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark i 2020 ved at besøge det danske mindretal i Sydslesvig, skete det under stor mediebevågenhed. Men der var ingen, der nævnte et ord om Grænseforeningen, der også kan fejre 100-års jubilæum i 2020. Det kunne de faktisk godt have gjort, mener historiker Axel Johnsen, der er forfatter til en ny bog Grænsen, folket og staten. Grænseforeningens historie 1920-2020, der på mange måder også er historien om det danske mindretal, der opstod som følge af grænsedragningen i 1920.
“Uden Grænseforeningen havde der med stor sandsynlighed ikke eksisteret et dansk mindretal i Sydslesvig i dag. Det danske mindretal og Grænseforeningen opstod på samme tid som følge af grænsekampen i 1918-20. Dengang var den danske stat slet ikke i stand til at hjælpe mindretallet på den måde, det sker i dag. I de første mange år var det Grænseforeningen, der hele tiden gik foran og sørgede for, at der blev bygget skoler og sendt lærere til Sydslesvig. Skolerne var fyrtårne for danskheden i lokalsamfundene, hvor de lokale kunne være danske sammen med lærerne. Så den positive udvikling i mindretallet i Sydslesvig er kun halvdelen af historien. Den anden halvdel er Grænseforeningens rolle i denne udvikling”, siger Axel Johnsen.
Dette er et uddrag af et interview med Axel Johnsen bragt i magasinet Grænsen nr. 5, 2019.