Hall, C.C., 1812-1888, politiker

C.C. Hall var uddannet jurist. I 1848 blev han medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og året efter kom han i Folketinget. I årene 1854-1857 var han kirke- og undervisningsminister og blev herefter konseilspræsident, fra 1858 også udenrigsminister frem til 1859. Efter nogle måneders afbrydelse blev han igen konseilspræsident 1860-1863.

Sammen med D.G. Monrad var han en af de ledende nationalliberale politikere, og han var leder af nationalliberale regeringer.

Halls politiske virke blev præget af diskussionerne om Helstaten. Hall og de øvrige nationalliberale mente, at Slesvig var dansk og skulle forenes med Kongeriget Danmark under en fri forfatning med Ejderen som grænse (se Ejderpolitik).

I 1855 fik Hall forhandlet en Helstatsforfatning, men i 1858 satte Hall og hans regering den ud af kraft for Holstens og Lauenburgs vedkommende. Ønsket var at kunne gennemføre Ejderpolitikken. Hall forsøgte efterfølgende gennem forhandlinger at få klarlagt de to hertugdømmers position.

I november gennemførte Hall Novemberforfatningen gældende for Kongeriget Danmarks og hertugdømmets fællesanliggender som afløser for Helstatsforfatningen. Denne beslutning ledte frem til krigen i 1864.

I 1863, umiddelbart inden krigen brød ud, trådte Hall tilbage som konseilspræsident, hvorefter D.G. Monrad dannede en ny regering, hvori Hall ikke ønskede at sidde. I årene 1870-1874 var han dog igen kirke- og undervisningsminister, og han blev helt frem til 1881 genvalgt til Folketinget, hvorfra han trak sig på grund af sygdom.