Carsten Porskrog Rasmussens bog Hertugdømmet dækker det politiske forløb fra 1232, hvor hertugdømmet Sønderjylland oprettes, til 1799, hvor helstatspatriotismen, der gik ud på at få danskere, nordmænd og holstenere til at leve lykkeligt sammen, var på sit højeste.

De nationale bevægelser, som senere førte til kamp om landsdelen og i sidste ende til delingen i 1920, havde endnu ikke fået tag i befolkningen. Hertugdømmet er det 21. bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. De seneste 200 års sønderjysk historie behandles i et efterfølgende bind, Genforeningen, der bliver skrevet af Hans Schultz Hansen og udgives i december 2019, umiddelbart op til 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark i 2020.

Carsten Porskrog Rasmussens fokus er på Slesvig som helhed – fra Kongeåen til Ejderen. Dermed følger vi områdets status i og forhold til det danske monarki, dets delinger, dets sprog- og kulturforhold – emner, som unægtelig er interessante for en forståelse af de nationale modsætningsforhold, som begynder at præge egnen i 1800-tallet.

Forfatteren lader dog hele vejen igennem bogen følge det hovedspor, at denne slesvigske udvikling beskrives på dens egne, samtidige præmisser, hvor de nationale modsætningsforhold netop ikke spiller en rolle. Samtidig suppleres med oplysninger om, hvordan enkelte begivenheder, f.eks. Ribebrevet 1460 eller Arvehyldningen i 1721, blev intenst diskuteret og politisk brugt i diskussionerne i 1800-tallet.

Det er ikke en let øvelse, men forfatteren får det til at se let ud. På en enkel måde fremstiller forfatteren den sociale standsinddeling og den fyrsteloyalitet, som i den periode, der dækkes, netop har været den betydende for slesvigerne i spørgsmålet om kulturel og politisk tilknytning. Det nationale derimod var uden betydning til trods for, hvad senere tiders nationale historiske efterrationaliseringer har hævdet.

Selvom denne anmelder godt kunne have brugt en anelse flere kække kvalificerede gæt på, hvordan de sprogligt og administrativt blandede forhold identitetsmæssigt påvirkede den gruppe, vi ved mindst om – det jævne folk – så er denne udfordring af den nationale efterrationalisering i populær form en af bogens store bidrag.

Store gevinster at hente

Det lange udviklingsforløb giver bogen karakter af en gennemgang af et begivenhedsforløb i nogen højere grad, end det ellers er tendensen for bøgerne i serien. Den komplekse historie gør også, at mennesker, årstal, geografiske angivelser og en masse andre fakta bliver jongleret rundt. Det sker på en måde, som denne anmelder husker som kendetegnende også for forfatterens forelæsninger på historiestudiet i Aarhus. Det vidner om forfatterens store og detaljerede viden på området, men fordrer også en vilje hos læseren til at følge med, selv når det bliver svært. For den, der er villig til at stille med en sådan vilje, er der imidlertid store gevinster at hente. Den markante mængde af fakta gør nemlig aldrig, at bogen bliver kedeligt selskab, og som læser føler man sig også fint taget i hånden ved, at forfatteren hyppigt pointerer det, når noget rimeligvis kan betragtes som komplekst.

Den engelske premierminister Lord Palmerston skal om det slesvig-holstenske spørgsmål i 1800-tallet have sagt, at kun tre personer havde forstået det: En var død, en var blevet skør, og den sidste var ham selv, og han havde glemt det. I denne bog ytrer forfatteren selv henimod slutningen det ydmyge ønske, at bogen kan være med til at afhjælpe den manglende forståelse. Det er denne anmelders opfattelse, at det er lykkedes over al forventning. At forfatteren har magtet på 100 sider at skildre et yderst komplekst handlingsforløb med en righoldig mængde af faktuelle oplysninger på en levende og forståelig måde og med et vedvarende åbent øje for også eftertidens behandling af emnet, er megen ros værd.

Carsten Porskrog Rasmussen: Hertugdømmet, Aarhus Universitetsforlag, 2019, 100 sider, 100 kr.