Musikken flyder tilsyneladende ubesværet ud af sopransaxofon og klaver og fylder stuen i et byhus i centrum af Aarhus med en bossanova-inspireret version af den nok mest populære sønderjyske protestsang gennem tiderne, ‘Det haver så nyligen regnet’.

Sangen, oprindeligt en gammel folkevise, fik i 1890 ny tekst af Johan Ottosen, der tre år tidligere havde været med til at grundlægge Studentersamfundets Sønderjyske Samfund, som var stærkt engageret i at sikre de dansksindede sønderjyders interesser. Sangen blev snart udbredt som protestsang mod de preussiske myndigheder og derefter forbudt af samme myndigheder. Senere, under Anden Verdenskrig, fik sangen stor betydning som protestsang over for den tyske besættelsesmagt.

“Lige præcis den sang var jo selvskreven til vores udgivelse. Vi har respekt for dens store betydning. Når vi spiller en sang som den, vækker det minder hos publikum, fordi det handler om levet liv gennem generationer. Når vi fortolker sange som den, står vi på skuldrene af en masse kendte og ukendte menneskers livserfaringer og oplevelser,” siger Christian Vuust, da han har lagt sopransaxofonen fra sig. Hans Esbjerg, der sidder ved klaveret, nikker.

“Vi er bevidste om den tradition, vi går ind i, men samtidig er det vores ønske at rokke lidt ved folks oplevelse af de gamle sange. Vi tillader os at bruge vores musikalske intuition til at lave vores egne arrangementer, og der lader vi os ikke styre af andet end vores egen fornemmelse og erfaring – og så håber vi selvfølgelig, at det også rammer noget i andre mennesker.”

Hans Esbjerg er på besøg hos Christian Vuust i Aarhus, hvor magasinet Grænsen har sat de to stævne for at høre om deres arbejde med at genfortolke og udgive 25 fædrelandssindede sange og salmer med særlig relation til Sønderjylland. Arbejdet, som begyndte for et par år siden, har resulteret i udgivelsen Du skønne land - Genforening og fællessang i nyt lys, der består af en cd med 25 melodier og en bog med sangteksterne samt tekster, der kaster lys over sangenes historie og betydning.

Christian Vuust er saxofonist, klarinettist og konservatoriedocent, Hans Esbjerg er pianist og organist, og i 24 år har de som Den Danske Salmeduo fortolket den danske salmeskat på syv pladeudgivelser og ved over 500 koncerter. I 2017 udgav de en cd i anledning af Reformationsjubilæet, og sidste år i november kom så udgivelsen Du skønne land, hvor de har udsat kendte og mindre kendte sange og salmer for nye, eksperimenterende arrangementer inspireret af jazz, swing, gospel, bossanova og folkemusik.

Kongernes konge tilsat jazz

‘Kongernes konge’ blev sunget ved genforeningsfesten på Dybbøl Skanser den 11. juli 1920. På Den Danske Salmeduos nye udgivelse er den indspillet i en mere dvælende udgave end normalt med inspiration fra den amerikanske jazzpianist Kenny Barron. På forhånd kendte de to musikere ikke ‘Kongernes konge’, og også adskillige andre af de 25 sange, de har nyfortolket, var ukendte for dem.

“Vi har talt med mange forskellige mennesker i grænselandet for at finde ud af, hvilke sange vi skulle have med. Flere lagde vægt på, at vi ikke kun skulle have sange fra tiden under tysk herredømme med, men også nyere sange, og at vi skulle kigge fremad og sørge for at have begge sider med, både den danske og den tyske”, fortæller Christian Vuust.

“Derfor har vi en sang som ‘Farvernes landskab’ med, som jo er fra 1994 med melodi af Valdemar Rasmussen og tekst af Jens Rosendal. Mange ser sangen som et smukt supplement eller en musikalsk og lyrisk arvtager til ‘For en fremmed barskt og fattigt’, som også handler om det sønderjyske landskabs særlige karakter”, uddyber han.

De tyske protestsange

Derudover er der to tysksprogede sange med, protestsangen ‘Die Gedanken sind frei’, som findes i det tyske mindretals sangbøger, bl.a. i Blaues Liederbuch, og salmen ‘Geh aus, mein Herz, und suche Freud’.

“Det gav god mening for os at tage et par tyske sange med, for hele spørgsmålet om Genforeningen er også et spørgsmål om at finde en måde at leve sammen på, hvor der er plads til flere perspektiver. Jeg har lært meget ved at lave denne her udgivelse. Jeg havde for eksempel ikke tænkt på, at alene ordet genforening kan være kontroversielt. For nogle var det et tab, mens det for andre var en lykkelig begivenhed”, siger Hans Esbjerg. Christian Vuust supplerer:

“Problematikken med grænsedragninger og mindretal, konflikt og samarbejde, krig og fred, er meget aktuel. Det er interessant, at man efter de frygtelige slesvigske krige i 1800-tallet faktisk lykkedes med at drage en grænse på en måde, som folk kommer langvejs fra for at høre om. Det er lykkedes at udvikle et relativt velfungerende folkestyre og fredelige forhold mellem de forskellige grupper efter århundreder med krig og konflikt, og den proces er vigtig at forstå og anerkende.”

Ingen særlig relation til grænselandet

Ingen af de to har nogen særlig relation til grænselandet, og på forhånd vidste de ikke meget om Genforeningen og hele den historie, der gik forud og fulgte efter den skelsættende begivenhed.

Alligevel var det oplagt for de to at kaste sig over den fællessangtradition, som er forbundet med tiden under preussisk styre i Sønderjylland, forklarer Christian Vuust:

“Salmesang er jo en form for folkelig fællessang, og vi har tit spillet til fællessang efter vores koncerter. Da vi blev opmærksomme på, at genforeningsjubilæet var på vej, tænkte vi, at det var en oplagt mulighed for at sætte lys på fædrelandssange og det repertoire, som har præget Sønderjylland og hele fællessangstraditionen omkring det.” Hans Esbjerg nikker:

“Vi har bevæget os lidt uden for kirkemusikrammen, men har også enkelte salmer med, så vi har ikke fjernet os voldsomt fra vores primære arbejdsfelt. Det handler stadig om stærkt folkeligt funderet musik, fællessang, følelser, tradition og historie.”

“Mens salmer handler om at besynge Gud og om trosrelaterede ting, handler det her mere om landskab, sprog og historie, men der er jo også salmer, som rummer begge dele, for eksempel ‘Kongernes konge’, som er blevet militærets salme og spilles, hver gang en soldat vender hjem i en kiste”, siger han med henvisning til den sang, som Adolph von der Recke, der også var kendt for mere muntre sange som ‘Marken er mejet’ og ‘Den sømand han må lide’, skrev i 1848 under Treårskrigen, oprindeligt under titlen ‘Bøn for Danmark’.

Hugtænder er trukket ud

Hans Esbjerg og Christian Vuust understreger, at deres projekt ikke handler om at promovere bestemte politiske holdninger.

“Det er ikke noget med, at vi skal hævde os over for tyskerne eller rider med på en nationalistisk ekskluderende bølge. Det handler om fædrelandskærlighed, ikke nationalisme. Det har at gøre med identitet, at man har brug for at knytte sig til hinanden, til et sted og til et fællesskab. Men det er vigtigt, at den nationale dagsorden ikke bliver kapret af folk, der vil bruge den som et våben mod andre,” siger Christian Vuust, der understreger, at de to musikere har haft mange overvejelser over, hvordan de skulle gribe arbejdet med de mere militaristiske sange på udgivelsen an.

“Der er sange, som er virkelig sprængfarlige, og hvor både melodierne og tekster afspejler en anden tid præget af åben konflikt”, siger Hans Esbjerg og nævner ‘Dengang jeg drog af sted’, der blev skrevet af Peter Faber og Emil Horneman og udgivet i april 1848, mens det første slag i Treårskrigen udkæmpedes. Den blev sunget som smædevise mod tyskerne – og siden omdigtet til en tysk smædevise om danskerne.

“Vi syntes ikke, at vi kunne komme uden om den. Men vi lavede så en version, hvor vi transformerede den fra dur til mol og spillede den som et hurtigt swingnummer. På den måde har vi pillet det militaristiske fuldstændig ud af den”, siger Hans Esbjerg. Christian Vuust bekræfter:

“Vi har trukket hugtænderne ud på den sang, ligesom jeg gjorde for nogle år siden, da jeg blev bedt om at spille EU-landenes nationalmelodier ved et arrangement på Europa-dagen. Nogle af dem er frygteligt militante, men vi satte bare tempoet ned og lavede en lounge jazz-version af dem”, siger han.

Den musikalske gryde

I stuen i Aarhus hænger billeder af de fire Beatles-medlemmer ved siden af billede af Christians Vuusts søn, og på en fyldt cd-reol står en udgivelse med Duke Ellington som kransekagefigur over et udvalg med vægt på jazz.

“Vi trækker på folkemusik, klassisk musik og jazz – alt, hvad vi har været i nærheden af. Simon & Garfunkel, The Beatles og alle mulige andre referencer stopper vi ned i vores musikalske gryde og rører rundt, og så kommer der noget nyt ud af det”, siger Hans Esbjerg.

Selv om de to musikere på deres nye udgivelse har skabt ganske utraditionelle versioner af de gamle sange og salmer, har modtagelsen været overvejende positiv – også blandt ældre generationer.

“Jeg tror, det hænger sammen med, at vi åbner et rum for at høre musikken på en ny måde. Mange har teksten med, mens de lytter, fordi de har lært salmevers og sange udenad, men når de hører melodien uden tekst, sker der noget nyt”, siger Hans Esbjerg. Og Christian Vuust uddyber:

“Efter en koncert i København kom der en dame op for at købe cd’en og bogen. Hun var vokset op i Sønderjylland, og hele hendes barndom og ungdom var kommet tilbage til hende, mens vi spillede. Selv om vores udgave af melodierne var ny for hende, var der alligevel så meget genkendelse, at hun havde været rørt hele vejen igennem.”