Den 11. juli skulle Folkefesten på Dybbøl Banke have været afholdt med forventet 30.000 deltagere. Folkefesten skulle have været kulminationen på markeringen af 100-året for Genforeningen i 1920. Den kongelige familie, det officielle Danmark og gæster syd for grænsen havde meldt deres deltagelse. Men nu er Folkefesten aflyst på grund af coronapandemien. I stedet skal Folkefesten på Dybbøl afholdes til næste år i forbindelse med Genforeningsdagen den 15. juni. Også mange andre arrangementer, der skulle have markeret genforeningsjubilæet, er enten blevet aflyst, udskudt eller flyttet online.

Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen er ikke i tvivl om, at det har store konsekvenser for os som danskere, når en stor national fejring som Folkefesten på Dybbøl Banke og alle de andre genforeningsarrangementer bliver aflyst. Alligevel er han optimistisk.

“Det er i sig selv en opsigtsvækkende manifestation, når titusindvis af mennesker vælger at mødes fysisk, når de i virkeligheden også bare kunne trykke ‘like’ på et opslag på de sociale medier. Når det er sagt, så tror jeg, at danskerne helt generelt udviser stor forståelse for den ekstraordinære situation, vi befinder os i med corona.”

Hvad sker der med os som mennesker, når vi ikke må mødes og feste sammen?

“Når vi ikke må feste sammen, bortfalder en meget vigtig dimension i vores liv. Det mangler vi helt bestemt under coronapandemien. Vi mennesker er sociale væsner, og det er et helt basalt behov for os at kunne mødes. Når vi er fysisk sammen, synkroniserer vi vores følelser. Vi kan grine sammen og græde sammen, og vi kan røre ved hinanden og have øjenkontakt. Der er folk, der taler om ‘hudsult’. Det er et ord for alle disse behov, som kræver, at man er fysisk sammen. Ved Folkefesten på Dybbøl Banke ville man skulle stå mellem virkelig mange mennesker, og det ville være en oplevelse, der kunne blive en del af vores fælles erindring.”

Folkefesten på Dybbøl bliver udskudt til næste år, hvor programmet vil være nogenlunde som planlagt i år. Hvad betyder det, når man udskyder festen?

“Jeg tror ikke, Folkefesten kommer til at miste betydning, tværtimod. Det, at den først holdes til næste år, giver tid til at køre en hype op omkring den. Og jeg kunne forestille mig, at der vil være stor sympati for arrangementet på grund af forhistorien med corona. Så lur mig, om ikke der bliver et stort fremmøde til næste år af alle de mennesker, som vil glæde sig over at de til den tid forhåbentlig må mødes igen.”

Hvordan påvirker det os, når vi må sætte store dele af vores liv på pause og må aflyse eller udskyde ting, vi har set frem til?

“Man kan selvfølgelig godt ærgre sig over, at noget, man har set frem til, aflyses. Men aflysningerne rammer jo os alle uden undtagelse, og samtidig er årsagen til aflysningerne uden for vores kontrol. Så jeg tror, at ærgrelsen for manges vedkommende ikke er så stor, fordi vi ikke kan gøre noget ved det alligevel. Til gengæld kommer den måde, vi lever vores dagligdag på, under forandring. Vi føler, vi er i en slags undtagelsestilstand, og derfor tør vi gøre tingene på en ny måde. Vi leger måske mere med vores børn, eller vi indretter vores hjem på en ny måde. Lidt lige som når vi holder ferie.”

Mange aktiviteter og møder foregår nu på digitale platforme. Hvad betyder det for mødet mellem mennesker, at vi mødes virtuelt i stedet for fysisk?

“Det betyder, at nogle mennesker ender med at sidde og glo ind i en skærm i rigtig lang tid, og at en masse sociale og kollegiale behov ikke bliver opfyldt. Det er en illusion at tro, at vi kan erstatte et fysisk møde med det digitale. Det ser vi også i folkeskolen. Digitale opgaver, som børnene sidder og laver derhjemme, kan aldrig erstatte det fysiske møde. Skole er så meget mere end opgaver. Der findes ikke noget smart, digitalt fix.”

I december 2019, før Danmark blev ramt af corona, skrev du i et indlæg på www.analogiseringsstyrelsen.dk, at “2020 bliver året, hvor flere klipper forbindelsen til nettet, kræver løsninger der virker offline, vender sig mod hinanden og opdager at mennesket er smukt”. Er der slet ingen fordele ved det digitale møde?

“Det digitale møde er let. Men let er ikke nødvendigvis skønt, smukt, værdifuldt eller dejligt. Det digitale er friktionsfrit, i hvert fald når det virker. Jeg kan generelt godt lide digitale løsninger, men de skal bare bruges med omtanke. Det, jeg skrev, handler om, at der er noget i selve det at møde hinanden fysisk, som er værdifuldt, uanset om det er smart eller praktisk. Jeg tror, vi er ved at have nået grænsen for, hvor meget lykkeligere vi bliver af at gøre vores liv let og mere friktionsfrit. Livet handler jo ikke om at komme så let og friktionsfrit som muligt fra vugge til krukke. Set i det lys er Folkefesten på Dybbøl med titusindvis af mennesker, som mødes ude på en mark med alle de organisatoriske og praktiske udfordringer, der går forud, vidunderlig. Netop fordi det er så overflødigt. Vi behøvede ikke gøre det og kunne bare lade være. Men det at gøre det alligevel er en menneskelig triumf.”

Hvad tror du coronakrisen betyder for fællesskabet mellem mennesker i fremtiden, når vi må forvente, at vi ikke må give hånd og skal holde afstand i lang tid frem?

“Jeg har i denne tid langt overvejende oplevet mine medborgere som hjælpsomme, generøse, støttende og solidariske. Jeg håber, det fortsætter. At vi passer på hinanden, og at vi finder måder at være sammen på, der svarer til den situation, vi befinder os i. Allermest håber jeg dog, at virusset på en eller anden måde kommer så meget under kontrol, at vi kan glemme alt om det, og bare kan mødes og røre ved hinanden, uden at vi skal se hinanden som potentielt inficerede. Så kan vi få stillet vores hudsult og igen mødes ansigt til ansigt. Det er det, vi er skabt til.”