Hverdagsliv i grænselandet
Hvordan ser hverdagen ud, når man er en del af et mindretal og bor i et grænseland? Hvad spiser man? Hvor køber man ind? Og hvor sender man sit barn i skole?
Mød 20 personer fra henholdsvis det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland i nyt videoprojektet om hverdagslivet i grænselandet, som Grænseforeningen står bag.
Fotos: Grænseforeningen
De spørgsmål og mange flere svarer medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland på i projektet ’Hverdagsliv i grænselandet’ der består af i alt 40 videoer. Det er Grænseforeningen, der står bag projektet, der er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 550.000 kr.
Nedenfor kan du klikke dig rundt mellem de forskellige hverdagsemner.
-
1. Arbejdet
Det er praktisk at kunne dansk som tysk politimand
52-årige Jørn Fischer fra Frederiksstad er politiefterforsker for det tyske bagmandspoliti i byen Itzehoe, der ligger syd for Sydslesvig. Jørn Fischer, der har tysk baggrund, blev en del af det danske mindretal i Sydslesvig, da han mødte sin kone, der er opvokset i mindretallet. Det er praktisk at kunne dansk, når man skal lave grænseoverskridende efterforskningsarbejde, og tilknytningen til det danske mindretal skaber nysgerrighed hos de tyske kolleger på politistationen i Itzehoe, fortæller han.
Jørn Fischer er interviewet i det danske mindretals forsamlingshus, Paludanushuset, i Frederiksstad.
Du kan se interviewet med Jørn Fischer i sin fulde længde her.
Han sender sin mælk over grænsen til Tyskland
Landmand Kurt Andresen, 55 år, bor på gården Frisenholm, som også er hans barndomshjem, der ligger i nærheden af den sønderjyske by Bylderup-Bov, få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Hver dag malker han sine 200 malkekøer og sender mælken med en tankbil over grænsen til Tyskland. Hør Kurt Andresen fortælle, hvad det betyder i hans hverdag som landmand, at han er en del af det tyske mindretal.
Kurt Andresen er interviewet i sit hjem på gården Frisenholm.
Du kan se interviewet med Kurt Andresen i sin fulde længde her.
-
2. Mindretalsarbejdet
”Jeg vil gerne give noget tilbage til mindretallet”
Markus Hausen, 38 år, er skoleleder for Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad. Som skoleleder vil Markus Hausen, der har tysk baggrund, gerne give noget tilbage til det danske mindretal, der var med til at præge ham gennem hans egen opvækst i Husum, hvor han gik på den danske skole. I 6. klasse blev han overflyttet til en plejefamilie, og det var her, at tilhørsforholdet til det danske mindretal for alvor blev styrket. Hør Markus Hausen fortælle, hvordan han ser på sin rolle som skoleleder i Sydslesvig.
Markus Hausen er interviewet på sit kontor på Hans Helgesen-Skolen.
Du kan se interviewet med Markus Hausen i sin fulde længde her.
”Jeg brænder for det tyske mindretal”
44-årige Carina Heymann er skoleleder på Deutsche Schule Rothenkrug i Rødekro. Hun er opvokset i Padborg som en del af det tyske mindretal, og hun tror på, at hendes arbejde er med til at give børnene en bedre fremtid, fordi de vokser op med to sprog og to kulturer og traditioner. Børnene fejrer for eksempel både Nikolaustag den 6. december og Luciaoptog den 13. december. Hør Carina Heymann fortælle om sin hverdag på skolen, samt hvordan hun ser på sin rolle som skoleleder.
Carina Heymann er interviewet på Deutsche Schule Rothenkrug.
Du kan se interviewet med Carina Heymann i sin fulde længde her.
-
3. Skolevalget
”Vores børn er lykkelige i det danske skolesystem”
Hvilken skole skal man vælge til sine børn, når man bor i Sydslesvig? Isabel og Michael Schunck, der begge har tysk baggrund og bor i landsbyen Felm i Sydslesvig, valgte dansk børnehave og skole til deres to børn. Hør Isabel Schunck fortælle om deres overvejelser forud for skolevalget.
Isabel Schunck er interviewet i sit hjem i Felm.
Du kan se interviewet med Isabel Schunck i sin fulde længde her.
”Selvfølgelig skulle mine børn i tysk skole”
Karen Bebendorf Zuin, der bor landsbyen Ravsted i Sønderjylland sammen med sin familie, er vokset op som en del af det tyske mindretal og har gået i tysk skole. Hendes mand Giacomo er fra Italien, og deres børn er derfor vokset op med både dansk, italiensk, tysk og sønderjysk sprog og kultur. Så hvilken skole skulle de nu vælge? Hør Karen Bebendorf Zuin fortælle om, hvad hun og hendes mand endte med at vælge.
Karen Bebendorf Zuin er interviewet i sit hjem i Ravsted.
Du kan se interviewet med Karen Bebendorf Zuin i sin fulde længde her.
-
4. Sports- og foreningslivet
Der skal tales dansk i sportshallen
33-årige Mandy Werl bor i Flensborg og er født og opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig, og i sin fritid er hun badmintontræner i klubben Flensborg-Sporskifte UF. Som træner er hun meget bevidst om, at der skal tales dansk, mens der bliver spillet badminton, for det smitter af på sproget uden for sportshallen. Mandy Werl modtog forrige år ungdomslederprisen 2020, som Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger hvert år uddeler til en sydslesviger, der har ydet en stor indsats inden for mindretallets ungdomsarbejde. Hør Mandy Werl fortælle om rollen som badmintontræner i en dansk mindretalsforening.
Mandy Werl er interviewet til badmintontræning på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg og i sit hjem i Flensborg.
Du kan se interviewet med Mandy Werl i sin fulde længde her.
Det er noget særligt at spille med Dannebrog på brystet
Lasse Søndergaard er 18 år og går i 2.G. på det tyske gymnasium i Aabenraa. I mange år har han spillet fodbold og håndbold i tyske mindretalsforeninger. I dag spiller han det tyske spil Faustball i den tyske mindretalsklub Team Nordschleswig, der samtidig udgør det danske landshold i Faustball, der senest har stillet op til VM for U18 i Østrig. Hør Lasse Søndergaard fortælle om at være en del af det tyske mindretal og stille op som landshold for Danmark.
Lasse Søndergaard er interviewet til Faustball-træning i Den Tyske Sportshal i Tinglev.
Du kan se interviewet med Lasse Søndergaard i sin fulde længde her.
-
5. Madvaner
”Jeg laver stadig dansk millionbøf, men vegetarisk”
22-årige Linea Kopf, der er vokset op i det danske mindretal i Sydslesvig, er i dag vegetar, men er opvokset med traditionelle danske retter som krebinetter, stegt flæsk og millionbøf, da både hendes forældre og tre ud af fire bedsteforældre også er en del af det danske mindretal. For Linea Kopf, der er pædagogstuderende i Aabenraa og medlem af bestyrelsen for Sydslesvig danske Ungdomsforeninger (SdU), kan man godt forbinde tingene. Hun laver i dag gerne dansk millionbøf – men vegetarisk. Hør Linea Kopf fortælle om madkulturen i det danske mindretal.
Linea Kopf er interviewet i sit hjem i Flensborg.
Du kan se interviewet med Linea Kopf i sin fulde længde her.
”Sønderjysk mad er jo det, vi kender og er opvokset med”
Fysioterapeut Louise Thomsen Terp, 39 år, der bor i Tønder med sin mand René og parrets fire børn, er en del af det tyske mindretal i Sønderjylland og opvokset op med sønderjyske retter som grønlangkål og ringriderpølser. For Louise Thomsen Terp, der er medlem af byrådet i Tønder for det tyske mindretalsparti, Slesvigsk Parti, er madkulturen i Sønderjylland først og fremmest forbundet med det, hun kender og er vokset op med. Hør Louise Thomsen Terp fortælle om, hvorfor hun laver aspargessuppe til jul, en tradition, hun har lært af sin mor.
Louise Thomsen Terp er interviewet i sit hjem i Tønder.
Du kan se interviewet med Louise Thomsen Terp i sin fulde længde her.
-
6. Medievaner
”Jeg skal følge med i, hvad der sker i Danmark”
78-årige Tove Kolb bor i Flensborg og er pensioneret børnehavepædagog og er født og opvokset som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Hun ser hver dag Nyhederne på TV2 og læser hver uge Billed-Bladet, Ude & Hjemme, Familiejournalen, som hun bl.a. køber ved Fakta i Harreslev. Og så abonnerer hun selvfølgelig på Flensborg Avis, det danske mindretals avis. Hør Tove Kolb fortælle om, hvorfor det for hende er vigtigt at følge med i, hvad der sker nord for grænsen.
Tove Kolb er interviewet i sit hjem i Flensborg.
Du kan se interviewet med Tove Kolb i sin fulde længde her.
”Mit tyske sprog giver mig et større udsyn på verden”
Man behøver ikke nødvendigvis at bo i Sønderjylland for at føle sig som en del af det tyske mindretal. Det er i hvert fald tilfældet for 20-årige Hans Fedder Hindrichsen Kley, der for nyligt er flyttet til Aalborg med sin kæreste Sina for at studere. For at følge med i hvad der sker i hans sønderjyske hjemstavn, læser han ofte Der Nordschleswiger, der er det tyske mindretals avis og han læser han tysksprogede nyhedssites. Hør Hans Fedder Hindrichsen Kley fortælle om, hvordan det tyske sprog er med til at give ham et større udsyn på verden via medierne.
Hans Fedder Hindrichsen Kley er interviewet i sit hjem i Aalborg.
Du kan se interviewet med Hans Fedder Hindrichsen Kley i sin fulde længde her.
-
7. Kirkelivet
”Den danske kirke er min kirke”
For Ilona Denhke-Höcker, der bor nær Rendsborg med sin mand og parrets fire børn, har den danske kirke altid haft stor betydning. Hun er selv blevet konfirmeret og gift der og har også sendt sine børn til dansk konfirmandundervisning. Hun går i kirke en-to gange om måneden og er engageret i menighedsrådet for den danske menighed i Rendsborg, der har eksisteret siden 1946. Hør Ilona Denhke-Höcker fortælle, hvad det betyder for hende at kunne gå til dansk gudstjeneste i Sydslesvig.
Ilona Denhke-Höcker er interviewet i Rendsborg Danske Kirke.
Du kan se interviewet med Ilona Denhke-Höcker i sin fulde længde her.
”Den tyske kirke er en vigtig kulturinstitution i grænselandet”
For 57-årige Claes Fuglsang har den tyske menighed i Haderslev altid været et fast kontinuerligt holdepunkt i et omskifteligt liv. Han er født og opvokset i det tyske mindretal og arbejder i dag som teknisk direktør for lokalbryggeriet Fuglsang, som hans familie grundlagde i 1865. Han er selv døbt og konfirmeret i den tyske kirke, det samme er hans to børn, og de seneste 20 år har han været engageret i det tyske menighedsråd. Hør Claes Fuglsang fortælle, hvad det betyder for ham at gå til tysk gudstjeneste.
Claes Fuglsang er interviewet til tysk gudstjeneste i Gammel Haderslev Kirke og i sit hjem i Haderslev.
Du kan se interviewet med Claes Fuglsang i sin fulde længde her.
-
8. Kultur
”Dansk kultur ligger mit hjerte nær”
Da 64-årige Reidar Fischer voksede op i Farum, kendte han ikke til det danske mindretal i Sydslesvig. I dag er Reidar Fischer og hans familie, der bor i Slesvig, tilknyttet det danske mindretal, og Reidar Fischer er bl.a. aktiv i Sydslesvigsk Forening (SSF) og nyder at kunne gå i teatret og til koncerter, ballet og foredrag, hvor der bliver talt dansk. Hør Reidar Fischer fortælle, hvad det betyder for ham at kunne opleve dansk kultur i Sydslesvig.
Reidar Fischer er interviewet i sit hjem i Slesvig.
Du kan se interviewet med Reidar Fischer i sin fulde længde her.
”Jeg er hjemme i den tyske kultur”
Helene Iwersen, 72 år, der er pensioneret pædagog og bor i Sønderborg, er født ind i det tyske mindretal. I dag er hun engageret i Bund Deutscher Norschleswigers lokalafdeling i Sønderborg. Hun holder af at tage til Flensborg og gå i tysk teater og drikke et glas vin i pausen. Hun er stadig aktiv som roer i Germania, Deutscher Ruderverein i Sønderborg. Hør Helene Iwersen fortælle om et langt liv med tysk kultur i Sønderjylland.
Helene Iwersen er interviewet i sit hjem i Sønderborg.
-
9. Politik
”Mindretalspolitik er også for os unge”
18-årige Lilli Marie Rachenpöhler læser til pædagogassistent og bor med sin mor i Frederiksstad i Sydslesvig, hvor hun er aktiv i Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og ungdomspartiet SSWU. Til landdagsvalget i Slesvig-Holsten den 8. maj stiller hun op for SSW på listeplads 8. Hør Lilli Marie Rachenpöhler fortælle, hvorfor hun er engageret i mindretalspolitik.
Lilli Marie Rachenpöhler er interviewet i Aktivitetshuset i Flensborg.
Du kan se interviewet med Lilli Marie Rachenpöhler i sin fulde længde her.
”Jeg kender mennesker i hele Sønderjylland pga. mindretallet”
67-årige Dieter Jessen bor i Iller Strand på Broagerland og er pensioneret produktionstekniker efter mange år hos Danfoss i Nordborg. Han er født og opvokset i det tyske mindretal og har været medlem af Sønderborg byråd for Slesvigsk Parti frem til 2021. Hør Dieter Jessen fortælle om sit politiske engagement i Sønderborg byråd, hvor han bl.a. var del af Teknik- og Miljøudvalget og Seniorudvalget.
Dieter Jessen er interviewet til et formøde for Slesvigsk Partis byrådsgruppe i Sønderborg og i sit hjem i Iller Strand.
Du kan se interviewet med Dieter Jessen i sin fulde længde her.
-
10. Ældrelivet
”Ældreboligen i Sydslesvig er en lille oase”
Uwe Jakobsen, 81 år, er født og opvokset i landsbyen Tarup øst for Flensborg og har levet hele sit liv som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Han bor i dag i den nordlige del af Flensborg sammen med sin kone Ruth i en ældrebolig, som han selv betegner som ”en lille oase”. Boligen ejes af Sydslesvigsk Forening (SSF), som Uwe Jakobsen har været engageret gennem mange år. Hør Uwe Jacobsen fortælle om, hvordan det er at blive ældre i det danske mindretal.
Uwe Jacobsen er interviewet i sit hjem i Flensborg.
Du kan se interviewet med Uwe Jacobsen i sin fulde længde her.
”Det er meget berigende at have begge dele"
67-årige Christa Toft, der er pensioneret specialskolelærer, bor i Aabenraa og er en del af det tyske mindretal i Sønderjylland. Som ældre i det tyske mindretal har hun oplevet, hvordan det danske flertalssamfund i stigende grad har anerkendt det tyske mindretal som en del af Sønderjylland. Hør Christa Toft fortælle om, hvordan det er at blive ældre i det tyske mindretal og leve med både dansk og tysk sprog og kultur.
Christa Toft er interviewet i sit hjem i Aabenraa.
Du kan se interviewet med Christa Toft i sin fulde længde her.
Hvad sker der i grænselandet?
Lyt til podcasts "Hverdagsliv i grænselandet"
Du kan også lytte til de to podcasts "Hverdagsliv i grænselandet", som viser hverdagen for fem medlemmer af henholdsvis det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland.
Du finder de to podcasts nedenfor eller på Grænseforeningens SoundCloud-side.