Tilbage til nyhedsliste

Anden Verdenskrig satte dybe ar i det dansk-tyske grænseland

2. december 2025

Hvordan påvirkede Anden Verdenskrig det dansk-tyske grænseland? Det undersøger en ny podcastserie, der bygger på en række foredrag, som fandt sted tidligere på året i anledning af 80-året for krigens afslutning. 

Malin Holdt fra det danske mindretal i Sydslesvig fortalte sin families historie i maj måned på Stadtbibliothek Flensburg. Nu er hun med i en ny podcastserie, der bygger på hendes og andre foredrag.

Malin Holdt fra det danske mindretal i Sydslesvig fortalte sin families historie i maj måned på Stadtbibliothek Flensburg. Nu er hun med i en ny podcastserie, der bygger på hendes og andre foredrag.

Foto: Charlotte Schmitz

Af Alexander Leicht Rygaard

Tue Søvsø var tidligere på året initiativtager til en række foredrag om Anden Verdenskrigs aftryk i det dansk-tyske grænseland, som blev afholdt på otte af regionens biblioteker. 

Nu står han og gruppen af biblioteker bag en ny podcastserie, der bygger videre på foredragene og fortæller nogle af de samme historier til et større publikum. 

”Det er væsentlige historier, som fortjener at blive hørt”, siger Tue Søvsø, der til daglig arbejder som forsker på Det Kongelige Bibliotek, men har lavet projektet sideløbende med sit arbejdsliv.

Podcastserien er lavet i samarbejde med journalist Jasper Wenzel, der til daglig bor i Berlin, men er opvokset i grænselandet som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Podcastserien vil i alt rumme syv afsnit og have udgangspunkt i både mindretals- og flertalsfortællinger. 

Lige nu er første afsnit tilgængelig på hjemmesiden https://www.fremd.eu/ og på Spotify. Afsnittet handler om 95-årige Carsten Lund, der voksede op i Tønder som en del af det tyske mindretal i Sønderjylland og på tætteste hold oplevede, hvordan nazismen gjorde sit indtog i mindretallet i 1930’erne. 

Som dreng var Carsten Lund spejder, og fra den ene dag til den anden blev den lyseblå spejderdragt udskiftet en brun uniform med sort slips. Allerede som syvårig gik han med armbind og hagekors forført af ideologiens løfter. 

”Som børn vidste vi ikke, hvad nazisterne egentlig var. Æ’ Jungenschaft (det nazistiske ungdomsforbund i Nordslesvig, red.), det var da ligesom spejderne, ik? Ud og lege i terrænet og skjule sig og grave sig ned og alt det der. Og gå mange marchture”, siger Carsten Lund i podcasten.

”Det var jo på lang sigt militæruddannelse. Men så langt tænkte vi ikke. Sådan var det bare”, lyder det videre.

Det var til et af foredragene i foråret, at Carsten Lund rakte hånden i vejret, da der blev åbnet for spørgsmål. Han fortalte et udpluk af sin historie, og den satte sig så meget i Tue Søvsø, at han efterfølgende tog fat i Carsten Lund, så hele hans historie kunne blive fortalt. 

”Det var på det tyske bibliotek i Aabenraa, hvor Carsten faktisk har været pedel. Carstens historie er så vild, og han har været meget åben omkring det hele”, siger Tue Søvsø. 

Næste afsnit udkommer fredag den 5. december og handler om Wolfgang Jandt, der er født i det daværende Østpreussen. Han fortæller om, hvordan han som barn flygtede fra den russiske hær sammen med sin mor. En flugt, der begyndte om morgenen den 21. januar 1945. 

Fjerde afsnit, der udkommer den 12. december, handler om Malin Holdt, der er en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Hun fortæller om at vokse op i en familie med mange volds- og flugterfaringer, idet hendes bedsteforældre var flygtninge fra Østpreussen og flygtede i slutningen af Anden Verdenskrig.

I de øvrige afsnit kan man bl.a. møde en Holocaust-overlever, der flygtede fra Rusland til Flensborg samt musiker Manolito Steinbach, der tilhører sinti-mindretallet, som er det fjerde anerkendte nationale mindretal i Tyskland (danske sydslesvigere, nordfrisere og sorbere er de tre øvrige). Han fortæller om sine oplevelser som efterkommer af overlevende fra den nazistiske koncentrationslejr i Auschwitz. 

Podcast giver tryghed for de interviewede

Tue Søvsø forklarer, at podcast er valgt som medie for at have samtalen i fokus. 

”Hverken jeg eller de mennesker, vi arbejder med, er medievante, så det giver en anden tryghed at lave podcasts, hvor fokus er på fortællingen. Det giver også lytteren mulighed for at danne sine egne billeder og gør fortællingen mere åben”, siger Tue Søvsø.

Podcastserien er – ligesom foredragsrækken – finansieret af Interreg Deutschland-Danmark og EU gennem den fælles Borgerprojektfond, der støtter borgernære projekter og dansk-tyske møder. Overskriften for det samlede projekt har været ’De fremmede’. 

”Jeg har som tilflytter selv oplevet at blive mødt som fremmed i grænselandet, og det skabte en generel undren i mig. Hvornår er man fremmed, og hvad skaber den fremmedgørelse? Grænselandets historie rummer et enormt spændingsfelt mellem det fremmede og det velkendte, og særligt lige i kølvandet på Anden Verdenskrig skete der mange forandringer. Men har vi lært at omgås med spændingerne? Det skal foredragsrækken være med til at undersøge”, lød det tidligere på året fra Tue Søvsø i forbindelse med lanceringen af foredragsrækken.

”Min morfar er født og opvokset i Christiansfeld. Da de mange tyske flygtninge blev samlet i en lejr uden for byen efter krigens afslutning, meldte han sig som vagt. Han blev utrolig berørt af deres situation og ønskede at hjælpe. Det var ikke populært i byen, og min morfar blev aldrig rigtigt den samme. Han døde få år senere”, fortæller Tue Søvsø.

Det sidste foredrag i rækken blev afholdt den 12. november på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Overskriften var ”Flersproget og forankret - en fuldblods-frisers opvækst i efterkrigstidens grænseland“ og havde Jörgen Jensen Hahn som hovedperson. 

De resterende podcastafsnit udkommer op til og i løbet af julen.