Sydslesvig blev ikke nævnt, men er absolut ikke glemt

Det har ført til reaktioner, at Hans Majestæt Kong Frederik den 10. ikke nævnte Sydslesvig i sin nytårstale sidste år.

I nytårstalen i 2024 fik Sydslesvig god plads – også på baggrund af, at kongeparret havde besøgt det danske mindretal i sit første år som regentpar. I år havde kongens tale ændret karakter, og han sendte ikke hilsener på samme måde, som han gjorde i sin første nytårstale, og som hans mor, dronning Margrethe, gjorde.

Dermed kom Sydslesvig heller ikke med i hilsenen. Det har skilt vandene blandt folk med tilknytning til Sydslesvig. Nogle er skuffede, andre finder det naturligt, da kongens tale havde en anden karakter sidste år end i 2025.

Redaktionschef May-Britt Petersen skriver i lederen i Flensborg Avis, at set udefra kan det virke som en lille detalje. 

”Men for mange i Sydslesvig har netop den omtale været et synligt tegn på kongehusets tilknytning til det danske mindretal. En påmindelse om, at man er en del af et større fællesskab – også selv om man bor syd for grænsen.

Hun tilføjer, at med den amerikanske trussel mod Grønland og krigen i Europa er der tungere emner i verden lige nu. Hvilket kongen så adresserede. Men hun skriver også, at der nu er sydslesvigere, som er kede af det og måske føler sig en smule overset.

Det danske mindretals tidligere politiske leder og tidligere minister i Slesvig-Holsten, Anke Spoorendonk, går på Flensborg Avis’ Facebook-side i rette med lederskribenten.

”Det er lidt træls, at avisen forsøger at puste noget op, som ikke er værd at puste op. Kongehuset har ændret konceptet for den årlige nytårskur - det kan man fint læse om i den udsendte pressemeddelelse. At det danske (og det tyske) mindretal er inviteret til nytårskur er både konkret og symbolsk set udtryk for værdsættelse, ligeværd og anerkendelse,” skriver hun.

Jens A. Christiansen, tidligere generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, fortalte til Flensborg Avis, at han fulgte nytårstalen med stor opmærksomhed. 

”Man skal huske, at kongen henvender sig til den danske befolkning, uanset hvor man bor. Det gælder både inden for og uden for grænsen, og det tæller jeg også mig selv med. Jeg følte ikke, at jeg var glemt,” sagde han til avisen

Tidligere direktør for Dansk skoleforening for Sydslesvig og nuværende formand for Grænseforeningens lokalforening i Aarhus, Anders Molt Ipsen, giver udtryk for, at det rammer mange med tilknytning til Sydslesvig, og at en hilsen fra kongehuset betyder meget.

”Ikke nødvendigvis i store ord, men i den enkle bekræftelse af, at Sydslesvig er en del af det danske fællesskab og den fælles historie. En kort omtale havde været nok til at minde os om, at båndene er intakte og ikke mindst på et så vigtigt tidspunkt som nytårsaften, hvor en meget stor del af den danske befolkning sidder hjemme og følger med i nytårstalen foran fjernsynet. En brudt tradition kan genoplives, så lad det være mit nytårsønske”, siger Anders Molt Ipsen.

Kongens nytårstale var ikke den eneste, der blev transmitteret af Danmarks Radio. Traditionen tro blev der på P4 sendt en nytårshilsen fra Sydslesvig, som i år kom fra Gitte Hougaard-Werner, som er formand for mindretallets kulturelle hovedorganisation Sydslesvigsk Forening (SSF).

Hun lagde vægt på de sydslesvigske årsmøders betydning og så tilbage på årsmøderne i år. Og hun lagde vægt på, at SSF’s medlemstal er steget i det forløbne år, selv om vi lever i en tid, hvor frivilligheden har det svært. 

”Og der har været et stigende antal besøgsgrupper fra Danmark, som SSF’s medlemmer har taget imod. Vores døre er åbne, og vi glæder os altid, når der er interesse i Danmark for mindretallet,” siger hun.

Det skal tilføjes, at både Grænseforeningens sekretariat og mange af Grænseforeningens lokalforeninger arrangerer besøg hos mindretallet i Sydslesvig, så hvis man gerne vil tage del i den folkelige opbakning til mindretallet, så kan man gøre det ved at melde sig ind i Grænseforeningen.

Gitte Hougaard-Werner og SSF føler sig i øvrigt ikke glemt af Kongehuset, selv om mindretallet ikke blev nævnt i kongens nytårstale. 

”I begyndelsen af det nye år skal jeg til nytårskur. Det er første gang, en repræsentant for mindretallet er blevet inviteret med til kongehusets nytårskur.  Det viser, at Kongehuset ser os som en del af det danske fællesskab,” siger hun. 

Som kongen, nævnte også formanden for SSF krigen i Ukraine, hvor Rusland brugte mindretalsspørgsmålet som en undskyldning for at indlede en brutal angrebskrig mod et suverænt land.

”Lad os krydse fingre, at 2026 bliver året, hvor d gode kræfter arbejder sammen for at få de mørke skyer i Europa til at forsvinde. I grænselandet ved vi, at det kan lade sig gøre. Derfor går vi med tro på fremtiden ind i årsskiftet”, sagde Gitte Hougaard-Werner.

På Historiske Dage i Øksnehallen i København i det nye år bliver der i øvrigt lørdag den 14. marts mulighed for at komme til debatten ’Grænser, mindretal og fred’ med SSF’s generalsekretær Lasse Rodewald og tidligere leder af det ukrainsk-danske ungdomshus i Kyiv, Julie Arnfred Bojesen.

På billedet, som er fra 2024, tager Gitte Hougaard-Werner imod kongeparret i Flensborg. Nu tager kongen imod hende i København.