Den folkelige kulturarv passer til det danske mindretal

Af Poul Struve Nielsen

Kulturministeriets folkehøring om levende kulturarv har fået overvældende opbakning. Da næsten 60.000 mennesker i foråret 2025 stemte på de kulturfænomener, de mener har særlig betydning i Danmark, tegnede der sig et klart billede: Højskolerne, pølsevognene, foreningslivet, håndbold og tillidssamfundet er alle stærkt forankrede i danskernes hverdag og selvforståelse.

De fem vinderbidrag er nu blevet tilføjet den danske UNESCO-fortegnelse for immateriel kulturarv på levendekultur.kb.dk, hvor de præsenteres gennem beskrivelser udarbejdet af udøverne selv

Kulturarven lever i bedste velgående hos det danske mindretal syd for grænsen, hvor foreningslivet udgør mindretallets rygrad I Sydslesvig. Foreningsarbejdet - det frivillige arbejde - fundamentet for folkeligheden og det danske arbejde. 

”Vi lever i et tysk samfund, så det danske - berøringen med dansk sprog og kultur, sport og kirkearbejde ud over skoletiden - skal overvejende foregå med frivillige kræfter”, siger Gitte Werner-Hougaard, formand for det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF).

Der spilles masser af håndbold i de danske idrætsforeninger i Sydslesvig, så også her er det danske mindretal godt med på resultatet af kulturarvsafstemningen.

Mere end noget andet tegner danske mindretal dog tillidssamfundet.

”Forskellen mellem tysk og dansk tilgang til samfundet er, at der i det tyske samfund er mere skepsis og mindre tiltro end i det danske. Her udviser man hinanden mere tillid, og sådan gælder det også måden, vi er på indbyrdes overfor hinanden”, siger Gitte Hougaard-Werner.

Hun tilføjer, at grænselandet og dets mindretal også er gode eksempler på tillidssamfundet, for her har man opbygget gode og tillidsfulde relationer mellem mindretal og flertal:

”Der er til gengæld med årene opbygget et rigtig godt tillidsforhold mellem det danske mindretal og det tyske flertal, og det samme gælder jo på den anden side af grænsen, hvor der også er et godt tillidsforhold mellem det tyske mindretal og det danske samfund. Desuden har vi i det danske mindretal i Sydslesvig også et godt og tillidsfuldt samarbejde med det tyske mindretal i Sønderjylland”, siger hun.

Hun erkender også, at idet hun bor tæt på Ejderen i den sydlige del af Slesvig, er det sværere at gøre brug af et andet stykke kulturarv, end det er for folk, der bor i for eksempel Flensborg. I Tyskland er de gode til at lave en currywurst, men hvis man skal have en ordentlig hotdog, er det nødvendigt at tage turen over grænsen. Dem laver vi bedst i Danmark, og der er vejen længere hernede fra Ejderen.

Man kan allerede følge en UNESCO-rute ved at begynde med Kongernes Jelling, passere grænsen og besøge Dannevirke og Hedeby nær Slesvig. Flere af kommunerne arbejder også for at få Kongernes Augustenborg på verdensarvslisten og få Flensborg Fjord udpeget som UNESCI biosfære-område.

Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen, har idéen klar til en alternativ UNESCO-rute:

"Vi vil selvfølgelig anbefale, at man nyder kulturfænomenerne i grænselandet, så her kommer en lille rejseguide: Turen starter på Rødding Højskole, som er Danmarks ældste folkehøjskole og trofast leverandør til tillidssamfundet siden 1844. Derfra smutter vi en tur over grænsen for at opleve Sydslesvigs stærke foreningsliv og se danskerhåndboldklubben SG Flensburg-Handewitt tæve modstanderen, før vi slutter af med en ristet med det hele hos Sønderjyllands nok mest legendariske pølsevogn, Annies Kiosk i Sønderhav. Velbekomme og god tur!".

UNESCO definerer immateriel kulturarv som de praksisser, kundskaber og traditioner, som et fællesskab ser som deres kulturelle arv. Alt det, man ikke kan tage og føle på – men som man lever og genkender: traditioner, håndværk, måder at være sammen på. Danmark tilsluttede sig UNESCOs konvention om sikring af den immaterielle kulturarv i 2010. 

”Vores kulturarv er uhyre vigtig. Det er det, der binder os sammen som folk – og det er med til at give Danmark kulturel modstandskraft i en turbulent tid. De fem vinderbidrag viser de fællesskaber, værdier og praksisser, der samler os danskere på tværs af alder, baggrund og sociale skel. Nu får de en velfortjent anerkendelse og plads på den danske UNESCO-fortegnelse. Og vi står klar til at hjælpe gamle som nye bidrag med at komme på den internationale liste over verdensarv,” siger Bente Skovgaard Kristensen, direktør for Det Kgl. Bibliotek. 

Næste skridt for vinderbidragene er – hvis de ønsker det – at forsøge at blive optaget på UNESCO’s prestigefulde internationale verdensarvsliste. Det Kgl. Bibliotek inviterer derfor alle bidragsydere, også dem der allerede var optaget på den danske fortegnelse, til et online informationsmøde i begyndelsen af december. Her får de en introduktion til processen og kravene til nomineringerne.

Fem vindere – fem stærke udtryk for levende kultur

Højskolerne

Den danske folkehøjskoletradition bygger på fællesskab, nysgerrighed og livsoplysning. Inspireret af Grundtvigs tanker har højskolerne siden 1844 spillet en markant rolle i dansk og nordisk dannelseskultur.

Håndbold – fællesskab, frivillighed og sammenhold

Håndbold er både eliteidræt og folkelig bevægelse, der forbinder generationer, lokalsamfund og livssituationer. Sporten beskrives som noget man går til, følger med i og er en del af – et levende fællesskab.

Tillidssamfundet

Danmark er blandt de lande i verden, hvor den gensidige tillid står stærkest. Tillid beskrives som ”Danmarks usynlige råstof”, der skaber social sammenhængskraft og styrker samfundets konkurrenceevne.

Foreningslivet

Med omtrent 80.000 foreninger er Danmark et af verdens mest foreningsaktive lande. Uanset om interessen er håndbold, spejderliv, rollespil eller mønter, findes der et fællesskab, der bærer det.

Pølsevogne – fællesskab, folkelighed og håndværk

Pølsevognen er både madkultur og mødeplads og har gennem over 100 år været et folkeligt symbol på humor, fællesskab og hverdagskvalitet. ”Med det hele” er blevet en del af dansk kulturarv.

UNESCO definerer immateriel kulturarv som de praksisser, kundskaber og traditioner, som et fællesskab ser som deres kulturelle arv. Alt det, man ikke kan tage og føle på – men som man lever og genkender: traditioner, håndværk, måder at være sammen på. Danmark tilsluttede sig UNESCOs konvention om sikring af den immaterielle kulturarv i 2010.

Kulturarvens betydning blev bredt anerkendt tidligere i november, hvor en række europæiske kulturministre – med den danske kulturminister i spidsen – samledes om en erklæring, der blandt andet slog fast, at europæisk kultur er en hjørnesten i det europæiske demokratiforsvar. Læs mere her: Ny erklæring gør kultur og troværdige medier til hjørnesten i det europæiske demokratiforsvar

Baggrund for folkehøringen

Folkehøringen tog udgangspunkt i 20 eksempler udvalgt blandt 10.000 forslag indsendt til Kulturministeriet. Udvælgelsen blev foretaget af en komité bestående af Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge, med faglig bistand fra Det Kgl. Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.