På 57-årige Lars Harms jakke sidder et lille badge med det frisiske flag. Lars Harms er friser, for det har han valgt at være. Valget tog han som voksen, men det lå i kortene, allerede da han som barn i Husum, der ligger i Nordfrisland i det nordvestlige Slesvig-Holsten, kom meget i hjemmet hos en kammerat. Kammeratens mor var friser, og her lærte Lars Harms det frisiske sprog, der tales af ca. 10.000 personer i Tyskland. Det hører med, at Lars Harms også taler tysk og plattysk, som han lærte i sit barndomshjem, og dansk, som han har lært sig som voksen.

Gruppeformanden for det dansk-frisiske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) tager imod i sit kontor i landdagsbygningen i Kiel, hvor Slesvig-Holstens delstatsparlament, landdagen, har haft til huse siden 1950, og hvor SSW er repræsenteret med tre mandater. Fra de store vinduer i det tidligere kejserlige marineakademi fra 1888 ser man ud over havnen og ned på den nye plenarsal i glas fra 2003, hvor de 73 parlamentsmedlemmer har fin udsigt til skibstrafikken på Kielerfjorden.

Den 8. maj i år skal der kæmpes om pladserne på ny, når Slesvig-Holsten går til valg. Dermed er Slesvig-Holsten den anden af i alt fire tyske delstater, der går til valg i 2022. Men i modsætning til de øvrige i alt 16 delstater i Tyskland, findes i Slesvig-Holsten det dansk-frisiske mindretalsparti. Lige siden 1948 har SSW stillet op ved delstatsvalg i Slesvig-Holsten, og det gør de også denne gang.

I 2021 var Lars Harms den politiker, der var oftest på talerstolen i landdagen. Hele 96 gange forlod han sin plads på første række i plenarsalen, hvor han sidder med sine to partifæller fra SSW, Jette Waldinger-Thiering og Christian Dirschauer, der sidste år afløste partiets mangeårige formand, Flemming Meyer. Hvad er det, Lars Harms som politiker fra et dansk-frisisk mindretalsparti har på hjerte i et tysk parlament?

“Først og fremmest ønsker jeg at fremføre et dansk syn på politik. Det er ikke afgørende, at jeg personligt er friser, for det er en del af SSW’s DNA, at vi taler på begge mindretals vegne. Vi henter inspiration fra Danmark på en række områder. Lige fra det sociale og det digitale til coronapolitikken. For eksempel er det helt nødvendigt, at vi her i Slesvig-Holsten digitaliserer vores sundhedsvæsen. Under corona har myndighederne sendt breve med telefax frem og tilbage. Det er virkelig gammeldags”, siger Lars Harms.

Helt overordnet er SSW’s primære opgave at servicere det danske og det frisiske mindretal, forklarer han.

“Mindretallene siger til os, hvad de ønsker, og så forsøger vi at føre det igennem politisk. Vi gør det ud fra et ønske om at fremme det nordiske i Slesvig-Holsten. Slesvig-Holsten markedsfører sig under sloganet ‘Der Echte Norden’ (Det ægte Norden). Og rigtigt er det jo, at Slesvig-Holsten er Tysklands nordligste delstat. Men som bekendt er Norden mest at forstå som de nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Grønland, Færøerne og Ålandsøerne, og det Norden føler vi i SSW en naturlig tilknytning til på grund af Slesvig-Holstens geografi og historie.”

“I SSW noterer vi, at den danske samfundsmodel fungerer godt og bedre end den samfundsmodel, vi har i Tyskland. Især når man ser på forholdet mellem staten og borgerne, er det jo helt forskelligt: Tyskerne er skeptiske over for staten, fordi man har oplevet to diktaturer. I Danmark forventer borgerne, at staten hjælper dem. I Tyskland forventer borgerne ikke, at staten hjælper dem. Sådan er det bare”, siger han.

Lars Harms oplever, at flere tyskere er optaget af det, SSW står for.

“I SSW kan vi registrere, at der er øget interesse for det nordiske i Slesvig-Holsten. Vi ser det for eksempel ved, at vores politik omtales mere i de tyske medier end tidligere. Men det er klart, at så snart vi når til Hamborg længere mod syd, kender man ikke så meget til vores politik.”

“Samtidig er jeg overbevist om, at nationalitet er den mest bindende kraft i samfundet, og det er et stort skridt, når en tysker stemmer på et andet nationalt parti, end et tysk parti. Derfor er det også så flot, når meningsmålingerne viser, at 1,5 procent af de stemmeberettigede i Holsten, hvor hverken det danske eller frisiske mindretal er hjemmehørende, sætter deres kryds ved SSW. Dermed har de sagt: Vi er ikke optaget af, om SSW er dansk eller frisisk, for de fører en god politik, og de hører hjemme i Slesvig-Holsten. Det er et tegn på, at mindretallene bliver accepteret i hele vores delstat”, siger Lars Harms.

Mindretal og digitalisering

SSW har i februar fremlagt sit foreløbige valgprogram til landdagsvalget i Slesvig-Holsten. Heraf fremgår, at partiet blandt andet vil have dansk på skoleskemaet fra 1. klasse i de områder, der er tæt på den dansk-tyske grænse. Lars Harms ser forslaget i naturlig forlængelse af etableringen af Femern Bælt-forbindelsen, den 18 kilometer lange tunnel mellem Rødbyhavn på Lolland i Danmark og den tyske ø Femern, der ifølge planen skal være færdig i 2029.

“Vi siger til den slesvig-holstenske regering: Skulle vi nu ikke sørge for, at de børn, der bliver indskolet i Tyskland i de grænsenære områder, får lært dansk. Hvis vi ikke bare vil have, at danskere og tyskere krydser grænsen, men får et forhold til hinanden, er det afgørende, at man taler sproget så godt som muligt. Sådan et forslag vil fremme dansk kultur i regionen, og det håber vi, den slesvig-holstenske regering vil lytte til. Måske vil sådan et forslag også gavne stemmetallene for SSW. Det kan vi jo altid håbe på”, siger Lars Harms med et smil og minder om, at SSW på det skolepolitiske område har opnået store resultater gennem årene. Blandt andet er der opnået ligestilling mellem offentlige og private skoler til glæde for de danske mindretalsskoler i Sydslesvig. Friserne har ikke egne skoler i Slesvig-Holsten. Her foreslår SSW i sit valgprogram, at frisisk skal være et fag på skoleskemaet i grundskolen i Nordfrisland og på øen Helgoland.

På officielt besøg i Danmark

Den slesvig-holstenske koalitionsregering, der nu går til valg efter fem år ved magten, består af det kristent-konservative CDU, De Grønne og det liberale FDP med ministerpræsident Daniel Günther (CDU) i spidsen. Daniel Günther har i flere sammenhænge fremhævet samarbejdet med SSW og forholdet til de dansk-frisiske politikere i landdagen. Eksempelvis siger Daniel Günther, at han ringer til Lars Harms, når der er et dansk anliggende, han gerne vil diskutere. Lars Harms understreger, at den slags telefonsamtaler naturligvis er fortrolige, men at han i øvrigt har været glad for den åbenhed, som Daniel Günther har mødt SSW med.

“Den første udlandsrejse, man foretager som slesvig-holstensk ministerpræsident, går til København. I 2017 ringede Daniel Günther til mig og sagde: ‘Lars, har du lyst til at komme med, så vi har én, der repræsenterer det danske mindretal i delegationen’. SSW er jo ikke en del af regeringen, men han understregede, at jeg frit kunne fremføre SSW’s politik. Det fungerede rigtig godt. Hvis der er danske anliggender, som Daniel Günther ønsker at diskutere, så ringer han også”, siger Lars Harms, der gerne stiller sine kontakter i Danmark til rådighed for den slesvig-holstenske ministerpræsident.

“SSW har kontakt til alle partier i Danmark, og vi får jo også invitationer til deres arrangementer. Vi besøger dem alle uafhængigt af partifarve. SSW er ikke i rød blok. SSW er ikke i blå blok. Vi er uafhængige. Sådan set er vi et folkeparti”, siger Lars Harms og peger på, at mentaliteten i Slesvig-Holsten på mange måder er præget af de historiske bånd til Danmark og Norden.

“Mentaliteten i Slesvig-Holsten er tæt på den danske mentalitet. Den historiske forbindelse i det dansk-tyske grænseland har virkelig betydet noget. For eksempel tror jeg, at man i alle andre parlamenter i Tyskland siger ‘Sie’ til hinanden. Her siger vi ‘Du’. Det er jo typisk skandinavisk”, siger Lars Harms, der vurderer, at forholdet mellem Kiel og København er blevet væsentligt forbedret i de senere år.

“SSW er ikke en del af delstatsregeringen her i Slesvig-Holsten, men jeg synes, regeringen har et fornuftigt forhold til Danmark. Som dansker skal man huske på, at Slesvig-Holsten er en delstat med 2,9 millioner indbyggere, men vi er ikke en nationalstat. Derfor er det også primært Berlin og København, der taler sammen. Men Kiel kan komme ind fra sidelinjen, og SSW og det danske mindretal i det hele taget kan hjælpe til som brobyggere”, siger han.

Politisk samarbejde på tværs af grænsen

Broer bliver der også bygget mellem de to mindretalspartier, SSW og Slesvigsk Parti (SP), som det tyske mindretal i Sønderjylland står bag. Samarbejdet mellem SSW og SP er blevet væsentligt forbedret gennem de senere år, understreger Lars Harms.

“For år tilbage var forholdet mellem SSW og SP mere anspændt. SSW skulle være solidariske med den danske stat, og SP skulle være solidariske med den tyske stat. Nu har vi indset, at vi som de to mindretalspartier, vi er i regionen, også godt kan være solidariske med hinanden”, siger han og nævner som eksempel, at de to mindretalspartier udsendte en fælles pressemeddelelse under corona. Her kom de med en opfordring til den danske regering om at indføre en mere fleksibel grænsekontrol, så grænselandets beboere og pendlere kunne passere grænsen uden at skulle vente i kø ved grænsekontrollen.

Både SSW og SP er medlemmer af sammenslutningen Europæisk Fri Alliance, der består af i alt 35 regional- og mindretalspartier fra EU’s medlemslande, der i Europa-Parlamentet kæmper for mindretallenes ret til eget sprog og kultur.

Men mens SP definerer sig som et parti, der kæmper for Sønderjylland, samarbejde og kulturel mangfoldighed, så er SSW andet og mere end et regionalt parti ifølge Lars Harms. At Stefan Seidler fra SSW blev valgt ind i Forbundsdagen i Berlin ved forbundsdagsvalget 26. september 2021, er udtryk for netop det, forklarer han. Men vil det også gavne SSW ved landdagsvalget i Slesvig-Holsten den 8. maj, at partiet nu har en repræsentant i Forbundsdagen i Berlin for første gang siden 1950?

“Det håber vi da meget på”, siger Lars Harms og fortsætter.

“Der er sket en del, siden Stefan Seidler blev valgt ind i Forbundsdagen i efteråret, og SSW er i folks bevidsthed på en helt anden måde end før. Stefan har været interviewet til et hav af tyske og internationale medier, og han er god til det. Når journalisterne spørger: Hvad er du for én? Hvorfor hedder du Seidler og ikke Hansen eller Petersen, når du kommer fra et dansk mindretalsparti? Ja, så forklarer han fra grunden familiens og regionens historie og det liberale princip, der har været gældende i det dansk-tyske grænseland siden København-Bonn erklæringerne fra 1955: At alle mennesker i området har ret til at erklære sig som en del af mindretallene, hvis de ønsker det. Det har markedsføringsmæssigt været uvurderligt for SSW, at vi nu har en repræsentant i Berlin”, siger Lars Harms.

“Vær forsigtig med det biologiske”

Både Stefan Seidler, der har en dansk mor og en tysk far med rødder i det danske mindretal, og Lars Harms, der har tyske forældre, har benyttet sig af deres ret til at erklære sig som en del af henholdsvis det danske og det frisiske mindretal. Det er for Lars Harms en indlysende ret.

“Der er selvfølgelig altid nogen, der mener, at man skal kunne dokumentere et tilhørsforhold tre generationer tilbage for at tilhøre et nationalt mindretal. Men det biologiske, når det gælder mindretal, synes jeg, man skal være forsigtig med. Jeg har ikke lært frisisk som modersmål i min familie, men jeg føler mig frisisk, og hvis jeg ser tilbage på mine aner, har jeg danske, polske, franske, tyske og frisiske i anerækken. Jeg er tysk statsborger med frisisk nationalitet, for den nationalitet har jeg valgt. Akkurat lige som Karl-Otto Meyer, tidligere formand for SSW, der sagde, at han var tysk statsborger med dansk nationalitet”, fastslår Lars Harms.

“Egentlig skulle vi hænge dig op”

En meningsmåling foretaget for den nordtyske public service kanal NDR i januar måned op til delstatsvalget den 8. maj viste, at hver fjerde vælger i Slesvig-Holsten er meget tilfreds eller tilfreds med Lars Harms som formand for SSW. Dermed har Lars Harms større opbakning end lederen af det socialdemokratiske SPD, Thomas Losse-Müller, og lederen af det højrepopulistiske Alternative für Deutschland (AfD) Jörg Nobis. I forbindelse med Flensborg Avis’ artikel om dette, blev Jörg Nobis ikke nævnt. Det fik Martin Klatt, lektor på Syddansk Universitet, til i et læserbrev i Flensborg Avis at udtrykke sin forundring: “Hvorfor forbigår avisens journalist denne del af meningsmålingen?”, skrev han.

Også i det politiske liv bliver AfD forbigået. Faktisk ønsker Lars Harms slet ikke at samarbejde med hverken Jörg Nobis eller de øvrige fire AfD-medlemmer af det slesvig-holstenske parlament, hvilket han også har sagt meget klart fra talerstolen i plenarsalen i Kiel.

“Jeg er en af de fremtrædende politikere i landdagen, der virkelig slås med dem, og det vil jeg blive ved med”, siger Lars Harms, der som reaktion nogle få gange har modtaget truende beskeder i sin mailboks.

“Det er sket, at nogen har skrevet til mig: Egentlig skulle vi hænge dig op”, siger Lars Harms, der i disse få tilfælde har rettet henvendelse til politiet.

Lars Harms mener, at man som dansker er nødt til at forstå, at der rent politisk er stor forskel på AfD og for eksempel Dansk Folkeparti i Danmark. Flere af AfDs medlemmer er højreekstremister og nazister og ikke bare højreorienterede, mener han. Samtidig er der historien til forskel. Tyskland har været et land med det værste højreekstremistiske diktatur, man nogensinde har oplevet, pointerer han og forklarer, at han i øvrigt har den samme holdning, når det gælder venstreorienterede ekstremister, for eksempel det tyske marxistisk-leninistiske parti, der blev dannet i Vesttyskland i 1982 og ligger til venstre for det socialistiske parti Die Linke, der blev stiftet i 2007.

“De er stalinister. Dem ville jeg heller aldrig have noget med at gøre”, siger han.

Hjem til Husum

Interviewet er ved at nærme sig sin afslutning, og Lars Harms gør klar til at køre fra Kiel og de 90 kilometer ud til vestkysten - til Husum, der er Nordfrislands forvaltningsby og hans egen valgkreds, hvor han bor med sin kæreste Petra. Hans seks børn er næsten alle flyttet hjemmefra. SSW har sat sig som mål at opnå fire procent af stemmerne svarende til 60.000 kryds på stemmesedlen ved landdagsvalget den 8. maj. På den måde vil SSW være sikret de tre mandater i parlamentet, som SSW allerede har i dag, og det tror Lars Harms helt sikkert på vil ske.

“Vi får mindst tre mandater, og vi jubler, når resultatet foreligger”, siger Lars Harms.