Erik Nielsen har været formand for Grænseforeningens lokalforening i Hvetbo Herred siden 1981. Han overtog posten fra sin far, der lærte ham, at det danske mindretal i Sydslesvig er en yderst vigtig sag at støtte.
Erik Nielsen rykker sig lidt i stolen og tænker lidt over sit svar.
“Ja, det har nok aldrig været noget for os heroppe”, siger han en anelse underspillet med henvisning til, at han blot en enkelt gang har deltaget i Grænseforeningens generalforsamling, Sendemandsmødet.
“For os har det vigtigste altid været at støtte det danske mindretal mest muligt. Og det koster jo penge at deltage i sådan et møde. De penge kunne vi jo sende til Sydslesvig”, forklarer Erik Nielsen.
Magasinet Grænsen har sat 85-årige Erik Nielsen stævne over to stykker smørrebrød og en øl til en snak om grænselandet samt de mere 40 år, han har stået i spidsen for Grænseforeningen Hvetbo Herred, der i dag har 54 medlemmer. Han tager imod på fødegården, Broensgård, der er opkaldt efter Mads Broen, som byggede gården i 1866 efter at have deltaget som soldat i krigen i 1864 sammen med Erik Nielsens oldefar, Niels Christian Frederiksen.
“På min oldefars tid var de fire veteraner fra 1864 her i området. Frem til deres dages ende mødtes de hvert år her på gården for mindes deres faldne kammerater over en kop kaffe og en dram eller to, mens prøjserne blev smædet”, fortæller Erik Nielsen, hvis far, Søren Nielsen, købte Broensgård i 1934 efter at have været vokset op på nabogården.
Erik Nielsen overtog gården i 1981, da faderen gik bort, og som en del af arvegodset var også en vis formandspost.
“Før min far døde, var han aktiv som formand i Aabybro Planteforening og Grænseforeningen Hvetbo Herred. Min bror var lidt involveret i det med planterne, så han overtog det, mens jeg blev formand for vores lokale Grænseforening”, siger Erik Nielsen.
Grænselandet allestedsværende
Erik Nielsen er vendelbo og har levet det meste af sit liv nord for Limfjorden, men han har altid haft grænselandet og det danske mindretal i Sydslesvig tæt inde på livet. Begge forældre var optaget af at støtte mindretallet og blev en del af Grænseforeningen for Hvetbo Herred, der blev etableret i 1929. Her var de med til at arrangere flere ture til Sydslesvig, og gennem årene havde familien i alt otte sydslesvigske feriebørn boende i sommerperioden.
-
Info: Lokalforening i generationer
Grænseforeningen Hvetbo Herred (som også hedder: Sønderjysk Forening for Hvetbo Herred) blev etableret i 1929 og har i dag 54 medlemmer, der samler sig i byerne Pandrup, Saltum og Aabybro. Hvetbo Herred har som lokalforening overlevet flere af sine naboforeninger. I dag findes der nordenfjords kun en anden lokalforening for Grænseforeningen, nemlig Grænseforeningen Vendsyssel, der er en sammenlægning af de mere end 10 lokalforeninger, der tidligere eksisterede i området. I Hvetbo Herred har man dog aldrig været interesseret i en sammenlægning, da opfattelsen var, at det ville fjerne fokus fra støtten til venskabsforbindelsen på Ejdersted. På spørgsmålet om, hvad der skal ske med foreningen, når Erik Nielsen ikke længere er formand, svarer han meget diplomatisk. “Det må bestyrelsen tage stilling til. Det vil jeg ikke blande mig i”, siger han.
“Mine forældre læste i lokalavisen, at der var trænge tider for de danske syd for grænsen, så de besluttede sig for at få et besøg af et feriebarn. Jeg mener, det var i 1953. Han hed Uwe og besøgte os fem somre i træk. Min bror og jeg synes, det var mægtig spændende at have ham på besøg, og vi hentede ham i hestevogn ved den lokale togstation”, siger Erik Nielsen og tilføjer, at han holdt kontakten med Uwe frem til dennes død for et par år siden.
Også i skoletiden var grænselandet nærværende. På Rendbæk Skole, hvor Erik Nielsen var elev, hang kunstneren Niels Simonsens ikoniske maleri af tilbagetoget fra Dannevirke den 5. februar 1864.
“Lærer Ibsen fortalte ofte indlevende om billedet og det danske nederlag. Det var jeg meget fascineret af, kan jeg huske”, siger Erik Nielsen, der efter skoletiden tilbragte seks måneder på først Vrå Højskole syd for Hjørring og senere tog springet til Rønshoved Højskole i Sønderjylland tæt på Kruså.
Erik Nielsen har gennem årene været aktiv i en mere end 20 foreninger, men han kan ikke helt forklare hvorfor. “Det er nok arven fra min far. Han var helt lige sådan. Han mente, at det var vigtigt at være aktiv i samfundet og søge indflydelse. Det er nok højskoletanken, der har formet ham som mig.”
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
“Begge steder var forstanderne meget optaget af Sydslesvig. På Rønshoved gik forstander Hans Haarder så langt, at han ofte nærmest prædikende fortalte, at Danmarks grænse går ved Ejderen”, siger han.
Efter højskoleopholdet var Erik Nielsen endnu ikke klar til at tage hjem til Vendsyssel og fik ansættelse som landbrugsmedhjælper på en gård i Stenderup nær Rødding. Gården var ejet af Nis Nissen, der som sønderjyde havde deltaget for Tyskland i Første Verdenskrig.
“Han var ikke glad for den krig, og han deserterede fra fronten i Belgien. De var et par stykker, der ganske enkelt forlod slagmarken til fods og gik til Tyskland og ankom til en skov i Sønder Hygum, hvor de gravede et hul og gemte deres soldaterudrustninger”, siger Erik Nielsen og tilføjer, at gårdejeren endda fik sit soldatergrej tilbage i 1950, da en familie fra Sønder Hygum havde fundet det i deres lokale skov.
“Det er en sjov historie, synes jeg”, siger Erik Nielsen.
Tætte relationer syd for grænsen
Knap to år senere vendte Erik Nielsen tilbage til Nordjylland og blev gift med Annelise. I mellemtiden var faderen i 1959 blevet formand for den lokale Grænseforening og krævede, at det nygifte ægtepar også meldte sig ind i foreningen.
“Det var en meget naturlig beslutning. Min far havde jo lært mig fra barnsben, at Sydslesvig var en vigtig sag”, siger Erik Nielsen.
Det var i faderens tid som formand, at lokalforeningen udviklede en stærk relation til de danske på halvøen Ejdersted, og mange af de feriebørn, der kom i Erik Nielsens barndomshjem, gik på Digeskolen i Follervig, der blev grundlagt i 1948. Da Erik Nielsen overtog formandsrollen efter sin fars død, blev denne venskabsrelation et centralt virke for lokalforeningen.
“Vi har altid koncentreret os om at samle penge ind til børnene på Digeskolen, så de bl.a. kunne få en god advents- og julefest. Det har givet os meget glæde. Vi har besøgt skolen mange gange, og jeg har i dag stadig kontakt til mange af de lærere, der underviste dengang”, fortæller Erik Nielsen, der har solgt både Dybbølmærker, lotterisedler og sydslesvigske julemærker til fordel for venskabsforbindelsen på Ejdersted.
I 1999 måtte Digeskolen dog lukke som følge af for få elever, og efter årtusindeskiftet udviklede Grænseforeningen sig som forening fra at være pengeindsamlende til at være folkeoplysende i takt med, at den danske stat overtog bevillingen til Sydslesvig, der i dag lyder på mere end en halv milliard danske kroner. Derfor sender man i Hvetbo Herred ikke længere penge syd for grænsen. I stedet har foreningen holdt sig aktiv med foredrag, udveksling og rejser ofte i samarbejde med relationerne fra den gamle Digeskolen.
“Det vigtigste er stadig at støtte mindretallet, så de har gode forhold og adgang til skoler, kirker, foreningsliv og videre. Det skal vi fortsat oplyse om”, siger Erik Nielsen.
Skal arven gå videre?
Erik Nielsen er i dag 85 år og har fortsat et par gode år i sig, siger han. På spørgsmålet om, hvem der skal være den næste formand, tøver han dog en smule.
“Jeg har jo tre døtre. De er opflasket med Sydslesvig og grænselandet, som jeg også blev det af min far. Og jeg ville da nikke anerkendende, hvis en af dem gerne tage vil over efter mig. Men det er ikke noget, jeg vil blande mig i”, siger han.
“Men de er selvfølgelig medlemmer af Grænseforeningen. Og det er mine svigersønner også. Det var et krav fra min side”, griner Erik Nielsen.
