Udstillingen blev indviet i Berlin og har også været omkring Kiel og Flensborg. Lige nu er den i Prentzlau. Formanden for Sydslesvigsk Forening (SSF), Gitte Hougaard-Werner, var indtil årsskiftet også formand for Tysklands mindretalsråd. Hun håber, at udstillingen og hjemmesiden, der hører til den, vil kunne bruges i undervisningen.

“Det er vigtigt, at man har noget, der kan bruges fra udstillingen eller noget fra hjemmesiden, så lærerne har noget at tage af. For det første er det vigtigt, fordi viden skaber forståelse. Hvorfor har vi egentlig mindretal, hvorfor er det forskel på os som autoktone mindretal og alloktone mindretal”, siger hun.

De autoktone er de mindretal, der har tilknytning til landet, som for eksempel det danske mindretal, som altid har været i Slesvig-Holsten. Det er bare grænsen, der har flyttet sig. De alloktone mindretal er mindretal, som er kommet udefra.

For lige at give en fornemmelse af udstillingen, så beskriver Mindretalsrådet den med ordene:

“Vores land har altid været formet af mange forskellige kulturelle påvirkninger. Mangfoldighed, fraktioner og bevægelse – det er typisk for Tyskland. Dette omfatter også andre sprog end tysk og autoktone nationale minoriteter og etniske grupper, der længe har været forankret i Tyskland. Fire nationale mindretal er anerkendte og beskyttede af den tyske stat i dag: danskere, frisere, sorbere og de tyske sintier og romaer. Desuden er plattysk beskyttet som regionalt sprog. Hvordan er mindretallenes historie? Hvad er sameksistensen mellem majoritet og minoritet? Og hvilke ønsker har borgerne i minoriteterne for deres fremtid? Hej Tyskland! Hvad vil det sige at være minoritet her?”

Gitte Hougaard-Werner ser det som meget vigtigt at fortælle om mindretallene for at nedbryde de fordomme, der er hos nogle. Hun har et godt eksempel fra sin egen lærergerning på den danske skole i Vestermølle.

“Da jeg begyndte i Vestermølle på skolen, havde vi en høj hæk rundt om, og folk synes, det der danske var noget mystisk. De vidste ikke, hvad der skete bag den høje hæk, bare at det var anderledes. Da vi klippede hækken og inviterede folk indenfor og gik i dialog og tog den tyske børnehave med til vores luciaoptog, så alle, at vi er de samme mennesker med de samme følelser. Derfor er det så vigtig med oplysning og med mødet, at vi fortæller det for at nedbryde fordomme, siger Gitte Hougaard-Werner.

Stadig frygt og fordomme

Hun mener ikke, situationen i Slesvig-Holsten kan sammenlignes med de andre delstater. Og der er et mindretal, som har det særlig svært, nemlig sinti-romaerne, som blev forsøgt udryddet af Hitler ligesom jøderne. Det kan man stadig mærke.                          

“Her er der udover danske skoler også tyske skoler, hvor man har dansk som valgfag. Det har også meget at gøre med, at folk har en stor forståelse for danskerne. Danmark kan man forholde sig til, ‘de er søde og hyggelige’. Vi har haft nogle store fordele, vi er ikke nogen trussel. Det gælder også friserne. Jeg tror stadig, at sintier og roma er bange fordi, man ikke har den samme mulighed. De er måske heller ikke den mest integrerede del af befolkningen. Hvis man møder dem, er de usikre. Det handler meget om fordomme. Folk siger, ‘det er også de sigøjnere, dem der stjæler og skaber uro’. Plus at de tit afskærmer sig fra flertallene. De føler sig stadig ikke velkomne. De er også bange for at blive skældt ud. Der er voldsomme handlinger mod dem, det ligger meget dybt, også i de unge mennesker”, siger Gitte Hougaard-Werner.

Derfor er det vigtigt med udstillingen at nå ud til både befolkningen og til de politiske beslutningstagere. Indtil videre har udstillingen da også både været i Forbundsdagen i Berlin og i Slesvig-Holstens delstatsparlament i Kiel.

“Der skal forandres noget i det politiske. Der skal være åbenhed og trygge rammer for dem, der er anderledes. Det medfører også pligter. Det er klart. De to ting hænger sammen. Danmark og Tyskland har mere end mange andre lande forstået, hvad det vil sige, og det kan vi som dansk mindretal tydeligt mærke, men det er en evig proces.”

Gitte Hougaard-Werner understreger, at det også er en absolut kæphest i Mindretalsrådet at få skrevet mindretallenes rettigheder ind i forfatningen.

“Det er sådan, at der kommer nye folk til i landdagen, Forbundsdagen og Folketinget. Politik er en levende proces. Vi skal blive ved at gøre opmærksom på, vi er her. Og at rammebetingelserne skal være i orden. Det kan vi som stærke mindretal. Men vi må ikke sove i timen. De besparelser, der var på skoleområdet for mindretallets skoler i 2010, viser, hvor hurtigt det kan gå, hvis man tager det som en naturlig ting, at vi bare har det bare godt med hinanden.”

“En ting er, at politikerne i Kiel ved noget, og mange i Flensborg ved noget – og at der er en stærk skole og et stærkt foreningsliv. Men folk er måske ikke bevidste om hvorfor. Derfor er det vigtigt at få skrevet mindretallene ind i forfatningen og få sikret rettigheder, så det ikke kan skifte efter hvem, der bliver valgt”, siger Gitte Hougaard-Werner.