Der er en museumsoplevelse af de helt store forude, når Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot den 27. april åbner en stor særudstilling: ‘Sønderjyderne og Den Store Krig (Første Verdenskrig) 1914-1918’.

Magasinet Grænsen varmer op til udstillingen i denne artikel med en samtale med kurator René Rasmussen om tilblivelsen af den store udstilling på Sønderborg Slot.

Den Første Verdenskrig påvirkede alle danskere, men på forskellig vis.

“Når sønderjyderne siger krigen, mener de altid Første Verdenskrig. Det er interessant, at krigen er så nærværende i så mange sønderjyders kollektive bevidsthed. De ved måske ikke altid i detaljer, hvad en af deres forfædre foretog sig, men de ved meget ofte, at de var med i krigen”, siger René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot.

Han tilføjer, at både i Danmark og i Tyskland er det den glemte krig. Men det er det ikke i Sønderjylland.

“Danmark var neutralt, så her skete der ikke så meget. Derfor er Første Verdenskrig i en dansk sammenhæng den glemte krig. Det er også en glemt krig i Tyskland, fordi den er blevet overskygget af Anden Verdenskrig. I Tyskland ser man som regel Første Verdenskrig som en optakt til Anden Verdenskrig og en forklaring på, hvorfor nazismen opstod. Så Anden Verdenskrig overskygger Første Verdenskrig. Sådan ser man også Første Verdenskrig i Sydslesvig.”

“Men Anden Verdenskrig har ikke fået lov til at overskygge Første Verdenskrig i Sønderjylland, fordi landsdelen i mellemtiden i 1920 var blevet en del af Danmark. Man kan sige, at sønderjyderne deler krigserfaringer med Tyskland (og ikke med Danmark) under Første Verdenskrig, men de deler krigserfaringer med Danmark (og ikke med Tyskland) i Anden Verdenskrig. Derfor husker man i Sønderjylland Første Verdenskrig på en helt anden måde end både i Danmark og i Tyskland. Den fylder meget mere”, siger René Rasmussen om baggrunden for udstillingen.

Et samlet billede

Krigen var katastrofal. Så katastrofal, at der stadig er familier, som bærer på de traumer og tragedier, deres forfædre bar med sig. Er det noget, der præger arbejdet med udstillingen om krigen? Er der særlige hensyn at tage, spørger vi René Rasmussen.

“Det her er en historisk udstilling. Det er noget andet end en mindehøjtidelighed, som der er hvert år i november på våbenstilstandsdagen. På en udstilling skal man undersøge, fremlægge, formidle og stille kritiske spørgsmål. Jeg tror egentlig ikke, at jeg har tænk mig at tage nogle særlige hensyn. Det er historie, det er en levende historie, og den betyder meget for rigtig mange mennesker.”

René Rasmussen har i ni år skrevet om Første Verdenskrig på hjemmesiden ‘Den Store Krig’.

“Jeg har kun oplevet positiv respons. Det er egentlig ikke en anderledes historie, vi fortæller i udstillingen, bortset fra at mediet er anderledes. På udstillingen tager vi udgangspunkt i genstande. Og så er det nemmere at sætte en overordnet ramme i en udstilling end på nettet.”

“Her kan vi sætte en ramme og spørge: Hvad er Første Verdenskrig egentlig for en størrelse, hvordan begynder og slutter den, og hvordan oplever den enkelte sønderjyde krigen? Det kendetegner den overlevering, vi har fra sønderjyder om Første Verdenskrig, at den er fragmenteret i den enkelte soldats oplevelse. Der er breve og genstande. Der er meget fokus på den enkelte persons erindringer”, siger René Rasmussen.

Han nævner, at Kresten Andresens breve, som er sat i musik af Lars Malm på albummet ‘Menneske igen’, som anmeldes på side 16, er et godt eksempel.

“Det er krigen oplevet af Kresten Andresen. Men nu prøver vi at sætte den overordnede ramme og sige: Her har vi en krig, den foregår på mange forskellige måder. En soldat kan være i ubåd, stå vagt på en strand på Sild. Være i kamp mod britiske tanks. Men vi binder det hele sammen, så det bliver sat ind på rette plads. Så det giver et større perspektiv til den enkelte individuelle oplevelse.”

“Hvis du vidste hvor mange gange, jeg har fået spørgsmålet: ‘Min far, bedstefar, oldefar, tipoldefar var med, hvordan oplevede han det?’ Mit modspørgsmål er altid: Det kommer an på, hvor han var. De fleste steder, hvor der blev ført krig, viser det sig som regel, at der er en sønderjyde et eller andet sted, så det lader sig faktisk gøre at sætte historien om Den store Krig i en overordnet ramme, hvis man lader sønderjyderne være fælles om at fortælle den. Vi tager krigen som den overordnede struktur, og så lader vi et udvalg af sønderjyder fortælle deres oplevelse af lige præcis dér, hvor de var undervejs”, fortæller René Rasmussen.

Udstillingen får 400 kvadratmeter og 11 udstillingsrum at brede sig på. Så den fylder en hel etage i en fløj på slottet. I omfang er den lige så stor som ‘100 år med Danmark’, den store permanente udstilling fra 2020 om Sønderjylland efter Genforeningen.

Enestående samling

Og udstillingen rummer en samling af genstande, som er fuldstændig enestående i en dansk sammenhæng, for Første Verdenskrig er den enkelte begivenhed, som Museum Sønderjylland har flest genstande fra – flere end fra De Slesvigske Krige.

“Der var langt flere sønderjyder med i Første Verdenskrig end i 1864. Der var næsten lige så mange sønderjyder med i Første Verdenskrig, som der var danskere med i 1864. 80 procent af alle sønderjyske mænd mellem 17 og 45 år var indkaldt. Derfor har vi haft tradition for at indsamle genstande fra Første Verdenskrig. Jens Raben, som blev ansat på museet i 1908 og gik på pension i 1950’erne, var selv med i krigen. Han begyndte på indsamlingen af genstande. Museet kom først på slottet i 1922. Men Jens Raben samlede den første genstand i 1914. Det var telegrammet, der ankom til posthuset den 1. august 1914 og bekendtgjorde, at der var mobilisering den følgende dag.”

“Så samlede han omhyggeligt genstande fra Als og Sundeved de følgende 40 år. Hans efterfølger, Jørgen Slettebo, var også leder i en menneskealder og fortsatte den tradition. Inge Adriansen samlede også, og jeg har også samlet ind, så vi er fire generationer af inspektører siden 1908, der har samlet genstande fra Den Store Krig. Før de sønderjyske museer blev lagt sammen, samlede Sønderborg Slot i hovedsagen fra Als og Sundeved, men for nogle år siden købte vi en stor samling fra en privatmand i Tønder, så vi har nu en fantastisk samling, der dækker hele Sønderjylland”, fortæller René Rasmussen.

Museet har indlånt en lille smule, men der er tale om ganske få genstande.

“For nyligt indviede vi bevaringscentret i Rødekro, og nu er der en anledning til også at vise, hvad sådan et bevaringscenter kan bruges til. Nemlig at trække på samlingerne”, fortæller René Rasmussen.

Ved åbningen er genstandene fordelt i montrer, og der er også digitale formidlinger. René Rasmussen har udvalgt nogle fortællinger om sønderjyders krigsoplevelser, og museet har fået skuespillere til at optræde på nogle skærme.

“Det er helt autentiske beretninger, og de er meget, meget stærke”, siger han.

Nye vinkler

Museumsinspektøren glæder sig til at lukke publikum ind. Også fordi udstillingen måske vil rokke lidt ved nogle af de opfattelser, der er om sønderjyderne i krigen.

“Der har jo manifesteret sig en grundfortælling, som har meget skarpt fokus på de dansksindede, at de var tvunget med i en krig, som ikke var deres. Og det er heller ikke forkert. Her anlægger vi dog et lidt bredere perspektiv, idet vi også har de tysksindede med. Vi skelner sådan set ikke.”

“Der opstår også for de dansksindedes vedkommende et kammeratskab med tyske soldater ude ved fronten. Når man er derude, og der er nogen, der skyder på en, så kan det godt være, at set i det overordnede perspektiv er franskmænd og briter venner. Men nu skyder de altså på en. Da er man soldat sammen med sine kammerater. Der vil sikkert være noget på udstillingen, som vil chokere nogle, det vil der nok være. Det må vi tage, som det kommer. Fagligt set kan jeg stå inde for det,” siger René Rasmussen.

Han tilføjer, at også Max Valentiner med. Han var søn af en sognepræst fra Sønderborg, den højest dekorerede sønderjyske krigshelt, og han var tysk.