For øjeblikket afgøres fremtiden for det kulturelle landskab i Sønderjylland i et spil, som foregår bag kulissen. I 2025 er der bebudet en museumsreform, og her er der kommet et udspil til en ny tilskudsmodel fra en arbejdsgruppe under kulturministeren. 

Der er mange millioner kroner på spil, og det kan trække tæppet væk under adskillige kulturtilbud i Sønderjylland – også under kulturformidling af stor betydning for hele Danmark.

Udgangspunktet er en rapport, der hedder ’Anbefalinger til reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud’. Og det er tilskudsdelen i rapporten, som er problemet. Den anbefaler tre nye tilskudsmodeller, som vil skære henholdsvis 56 procent, 66 procent og 78 procent af statstilskuddet til Museum Sønderjylland.

Museum Sønderjylland er én administrativ enhed, som driver 11 museer i de fire sønderjyske kommuner: Tønder, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa. Museum Sønderjyllands udstillingssteder, museer og kulturmiljøer byder på oplevelser og viden inden for arkæologi, kunst, historie og naturhistorie.

”Det er indlysende, at det vil være katastrofalt for Museum Sønderjylland. Det vil være en katastrofe for hele den sønderjyske landsdel, fordi man vil blive nødt til at nedlægge flere afdelinger. Det vil gå ud over landsdelens identitet med en særlig sønderjysk historie, og landsdelen vil miste attraktivitet for turister. Oplevelsesøkonomien vil lide stor skade af det”, siger historiker Hans Schultz Hansen, som er arkivar i Rigsarkivet og formand for Historisk Samfund Sønderjylland. 

Fremsynet projekt af national betydning

Museumsreformen forhandles nu, og derfor er der en del politikere, som holder kortene tæt til kroppen og ikke har lyst til at tilkendegive deres holdning til udspillet fra arbejdsgruppen. Jørgen Popp Petersen, der er borgmester i Tønder for Slesvigsk Parti, vil dog gerne fortælle, at hvis arbejdsgruppens udspil bliver til noget, vil Museum Sønderjylland ikke overleve i sin nuværende form.

”Hvis det, der ligger i planen, gennemføres, så kan Museum Sønderjylland ikke driftes. Så der er noget grundlæggende forkert i præmissen. For Museum Sønderjylland er et fremsynet projekt. Det er en sammenlægning af alle museer i det gamle Sønderjyllands Amt, og som senest har kunnet realisere et nyt topmoderne magasinprojekt, som et enkelt lille museum ikke ville kunne”, siger han med henvisning til det nye bevaringscenter, som er et magasin og konserveringscenter for både arkæologiske og naturhistoriske fund, historiske genstande og kunst.”

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidligere minister Jesper Petersen er fra Haderslev og valgt i Sønderjylland. Han understreger, at Museum Sønderjylland arbejder med mange ting, som ikke er egnsmuseer, men som har national betydning. 

”Jeg vil mene, at udover et sønderjysk blik på sagen bør man være klar over de konsekvenser, det vil have, hvis man bare kører de modeller, der er lagt. Lige nu er der nogle virkelig gode udstillinger på Sønderborg Slot om Genforeningen og perioden derefter, og senest om sønderjyderne i Første Verdenskrig. Det er en historie, der selvfølgelig har sønderjysk formidling, men det er vigtigt for hele vores land, at der er en stærk formidling”, siger han.

Axel Johnsen er direktør for Museum Sønderjylland. Han forklarer, at tanken bag Museum Sønderjyllands organisering er, at der er nogle store nationale opgaver, som museerne skal løfte. For Museum Sønderjyllands vedkommende især opgaver, der er forbundet med grænselandet. 

”Tilskudsmodellen understøtter et museum, som er i én by og i ét hus. Det er tanken om det enkelte museum, et arketypisk museum, som har ét ansvarsområde i ét hus. Museum Sønderjylland er noget andet. Vi har fire ansvarsområder og driver museer i fire byer i ni huse”, siger han. 

”Det er vigtigt, at der også kan være store museer udenfor de store byer. De her tilskud fremmer, at der kun kan være store museer i store byer. Vi har fulgt en anden vej, i samarbejde med staten. Hvis de her tilskudsmodeller bliver virkelighed, vil landdistrikterne kun kunne have småmuseer. Det er vi utilfredse med på mange planer,” tilføjer Axel Johnsen.

Museer skal forske og formidle viden

I den 120 sider lange rapport konstateres det, at ”museerne sikrer og bevarer vores fælles kultur- og naturarv for fremtiden og gør samtidig vores kultur og naturarv aktuel for os ved at udvikle viden om den og bringe denne viden i spil i dialog med sin omverden”.

”Museerne er særligt kendetegnet ved at forske og foretage videnskabelige undersøgelser med udgangspunkt i deres samling og formidle viden fra deres forskning og undersøgelser for et bredt publikum for eksempel gennem udstillinger. Det er særligt dette kendetegn, der adskiller museerne fra andre kulturinstitutioner, ligesom de adskiller sig fra andre forskningsinstitutioner”, skriver arbejdsgruppen bag rapporten.

Det lever Museum Sønderjylland i al sin mangfoldighed på enhver måde op til. Men nu kommer så problemerne: 

”Det eksisterende krav om, at museerne skal have et økonomisk grundlag, der gør det muligt at opretholde en rimelig standard, bør justeres’, skriver arbejdsgruppen, som lægger vægt på, at museer, der ønsker statsanerkendelse, bør være ’økonomisk bæredygtige’”.

”I dag stiller museumsloven krav til de statsanerkendte museer om et ikke-statsligt tilskudsgrundlag på mindst 2 mio. kr. årligt i et gennemsnit over 3 år. Kravet har været uændret, herunder ikke pris- og lønreguleret, siden 2013. Det er arbejdsgruppens vurdering, at statsanerkendte museer som minimum skal have indtægter fra entréindtægter samt private og offentlige tilskud, eksklusive driftstilskud fra Kulturministeriet, på mindst 4 mio. kr. årligt i et gennemsnit over 3 år”, skriver arbejdsgruppen. 

Ud fra det har man så lavet tre matematiske modeller for, hvordan statstilskuddene kan falde. Arbejdsgruppen mener, ”at et minimumskrav på 4 mio. kr. årligt i et gennemsnit over 3 år er udtryk for et rimeligt niveau, som samtidig rummer et incitament for museerne til at søge økonomisk opbakning hos kommuner, fonde, sponsorer, private virksomheder, erhvervsklubber og lignende. Det er forventningen, at et højere minimumskrav vil gøre det muligt for de mindste museer at løse de museumsfaglige opgaver med højere kvalitet”.

Tre modeller

Arbejdsgruppen når så frem til at anbefale tre modeller: 

En trappemodel med tre trin. Den vil koste Museum Sønderjylland 78 procent af sit statslige driftstilskud og føre til en samlet indtægtsnedgang på 25 procent ifølge arbejdsgruppens beregninger.

En trappemodel med fire trin. Den vil koste Museum Sønderjylland 66 procent af sit samlede statslige tilskud og føre til en samlet indtægtsnedgang på 21 procent ifølge arbejdsgruppens beregninger. 

En byggeklodsmodel med seks tillæg. Den vil koste Museum Sønderjylland 56 procent af sit statslige driftstilskud, og ifølge arbejdsgruppens beregninger føre til en samlet indtægtsnedgang på 18 procent.

”En stor del af humlen er dermed, at man giver en statsfinansiering til et museum. I det her tilfælde er det mange museer. Selvfølgelig håber jeg, at det projekt ikke har nogen gang på jorden, men så kan vi blive nødt til at omstrukturere til enkelte museer igen, og så vil vi måske kunne opretholde statsstøtte. Men det ville jo være tåbeligt”, siger borgmester i Tønder, Jørgen Popp Petersen. 

Og det er faktisk svært nok i forvejen. Tre museer under Museum Sønderjylland, Cathrinesminde Teglværk i Broager, Drøhses Hus i Tønder og Kulturhistorie Aabenraa, har alle været lukket ned og har kun kunnet genåbne til foråret på grund af en ekstrabevilling fra Folketingets Kulturudvalg.

En delegation fra Museum Sønderjylland fik foretræde for udvalget og fik italesat de særlige opgaver i grænselandet og i Danmark. Det resulterede i en ekstra driftsbevilling på 4,5 mio. kr. i 2024.

Der er allerede sparet meget

I forbindelse med Museum Sønderjyllands foretræde for Kulturudvalget skrev Grænseforeningens nyhedsbrev om den manglende indeksregulering, og det var reelt otte millioner kroner, man var kommet bagud i tilskud. Der mangler altså stadig 3,5 millioner kroner i at kompensere for indeksreguleringen. 

”Vi har kompenseret for det, der har manglet, ved at foretage en løbende tilpasning siden 2010, ligesom andre kulturinstitutioner har gjort. Og det har været en fordel, at inflationen har været så lav. Nu kom så energikrisen og inflationen, og det har gjort, at mulighederne for tilpasning simpelthen er opbrugt, og så er alternativerne at lukke museer”, siger Axel Johnsen.

Axel Johnsen trækker linjerne i den sønderjyske situation helt tilbage til Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland mistede sin hovedby, Flensborg. 

”Ved Genforeningen står man tilbage med fire købstæder af varierende størrelse. Sønderjylland har altid manglet en hovedby, sådan som på Fyn, hvor infrastrukturen er indrettet, så alle veje fører til Odense. I Sønderjylland har vi en anden infrastruktur, en anden sammensætning, der er ikke en hovedby. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i fire kommuner med mindre byer, og det vil alt andet lige være dyrere”, siger han.

Han mener, at en museumsreform bør prioritere, at museer – også i mindre byer – kan løfte formidlingsopgaver, der strækker sig ud over det lokale.

”En tilskudsmodel bør være skruet sådan sammen, at man også prioriterer, at museer kan løfte store ansvarsområder. Det kræver museer af en vis volumen at gøre det. Og de museer kan ikke allesammen ligge i storbyer. Nogle af dem bør ligge i områder, som ikke er storbyer, for eksempel i Sønderjylland, hvor man også skal fortælle grænselandet historie, som er af national interesse”, siger Axel Johnsen. 

I kølvandet på strukturreformen fra 2007, hvor en lang række kommuner blev lagt og kommunernes antal reduceret til en tredjedel, kom der en revision af Museumsloven i 2012. 

”Museum Sønderjylland har jo en opgave også for områder, der i dag ligger i Esbjerg, Vejen og Kolding kommune. Nordslesvig er jo ikke identisk med de fire sønderjyske kommuner. Vi havde en afstemning, ikke kun i 1920. Men også i forbindelse med kommunalreformen. Da blev en del af Sønderjylland stemt til de tre kommuner. Tilsvarende vil jeg sige med Sydslesvig. Med den konstruktion, som vi lavede, har vi da lavet en voldsom rationalisering på det administrative plan”, siger Jørgen Popp Petersen.

Før revisionen af Museumsloven var de landsdækkende ansvarsområder kendt som §16-godkendelser, som udløste et særligt statstilskud. 

Noget vigtigt kan gå tabt

Tilskuddene er ført videre frem til i dag, og selvom Museumsloven ikke længere indeholder en §16, løses opgaverne stadig. De er fastholdt i vedtægterne for blandt andet Museum Sønderjylland, og staten fører nøje kontrol med, at arbejdet foregår på et tilfredsstillende niveau.

Det sker ved Slots- og Kulturstyrelsens periodiske kvalitetsvurderinger og de årlige virksomhedsbesøg, hvor alle museets forhold gennemgås. 

”Hvis prioriteringen overlades til en matematisk model, er der stor risiko for, at noget vigtigt går tabt,” siger Axel Johnsen. 

Der er forskel på at drive et museum i et tyndt befolket område som Sønderjylland og i en større by. Men det ændrer ikke ved, at der er en særlig kulturarv og en historie, som har betydning for hele landet.

”Jeg tænker, de politikere på Christiansborg, de er vel nødt til at anerkende, hvorfor Museum Sønderjylland ligger på det niveau, det gør.  De skal være sig bevidst, hvad konsekvenserne vil være. Det vil være blodbad og nedlukning. Det vil være en rigtig stor del af forskning og dokumentation, der vil være væk. Og kommunerne vil ikke kunne finde en masse nye penge til det her. Vi har lukket rigtig mange afdelinger for at kunne levere den kvalitet, som vi er forpligtede til”, siger borgmester Jørgen Popp Petersen.

”Det vil være skadeligt for Museum Sønderjylland og det gode arbejde, der er lavet med at lave en samlet stærk organisation, der både med formidling og forskning og i samarbejde med kommunerne har gavn af at være i en samlet organisation. Det vil ikke kunne opretholdes. Jeg tror nogle af dem, der arbejder på Museum Sønderjylland, vil finde det helt absurd at man efter at have skabt en effektiv administration på tværs af kommuner og en professionel organisation, hvis man bliver ramt af en kassetænkning, der vil føre til, at det hele skal splittes op igen”, siger medlem af Folketinget Jesper Petersen.

Han tilføjer, at det er vigtigt at huske på, at det er arbejdsgruppens udspil og ikke regeringens udspil til en museumsreform, der er kommet.

Direktøren for Museum Sønderjylland tilføjer, at det samme gælder en række af de danske kunstmuseer, der på grund af deres §16-status løfter sig op over deres lokale eller regionale felt og dermed er med til at lægge niveauet for resten af branchen.

”Min opfordring er derfor, at politikerne reserverer en del af tilskudsrammen, som så fordeles til de opgaver, som man politisk vurderer bør løses på nationalt og internationalt niveau”, siger Axel Johnsen.