Det er 125 år siden, den sønderjyske kunstner blev født i Aabenraa. Det markeres blandt andet med udstillingen ‘En collage’ på Brundlund Slot i hjembyen.
Jeg kan godt huske, hvordan hun så ud. Jeg har én gang været nede i Vestergade, hvor Vati skulle levere en stol, han havde lavet for hende. Hun havde ingen penge og ville betale med billeder, men dem kunne min far ikke lide! Vores lille familie havde nok mere brug for penge til mad! Den historie har min bror og jeg ofte grint ad. Ellers ved jeg kun, at hun tegnede billeder af børn for at tjene nogle penge”.
Sådan fortæller Aabenraa-borger Karin Riege Nissen. Ærgerligt nok, for det maleri havde sikkert været en formue værd i dag. Kvinden, som Vati, der var møbelsnedker, lavede en stol til, var kunstmaleren Franciska Clausen, så vi er næsten på højde med anekdoten om Picasso, der ikke kunne betale en restaurationsregning og lavede en tegning til tjeneren på en serviet.
Men det siger jo noget om, hvordan en verdenskunstner også hører til et sted. Og Franciska Clausen hører til i Aabenraa. Hun har boet i Berlin, München og Paris. Hun var en verdensdame af Efterkrigstiden, for hun levede til 1985. Og af en anden tid, for hun blev født i Tyskland i 1899 og levede det meste af livet i Danmark, men hele tiden i Aabenraa, som jo var en del af det tyske kejserrige, da hun blev født, men som blev dansk med Genforeningen i 1920.
“Folk elsker at fortælle om portrætterne, de har derhjemme. Udstillingen er også til de borgere fra Aabenraa, som har forstået, hun er vigtig, men ikke rigtig ved, hvad hun har lavet. Så bygger det måske bro til noget andet abstrakt kunst, fordi folk vil se noget af ‘den der mærkelige dame, vi har hørt om’”, fortæller museumsinspektør Sally Schlosser Schmidt. Hun er kurator på udstillingen ‘En collage’.
Det har ikke været nemt at være frontløber. De andre kunne heller ikke sælges. Det var ikke et problem, at der stod Franciska bag på malerierne. Det var fordi, det var abstrakt kunst, siger museumsinspektør Sally Schlosser Schmidt
Foto: Alexander Leicht Rygaard
Og den er et godt eksempel på verdenskunst, der udspringer af et lokalsamfund, i dette tilfælde Aabenraa og Sønderjylland.
Det kendetegnede også Franciska Clausens liv. Hun vendte altid tilbage til Aabenraa og til familiens store hus, selvom hun som kunstner var på et internationalt niveau. Og hun var i særlig grad sønderjysk, for selvom familien var dansksindet, så blev det aldrig rigtig vellykket mellem hende og København. Inspirationen til sit virke fandt hun i Tyskland og Frankrig. Hun var alt for langt forud for sin tid til København.
Abstrakt kunst på topniveau
Udstillingen ‘En collage’ har været vist siden oktober 2023 og kan ses frem til august 2025. Det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis museumsreformen bliver gennemført. Hver gæst skal komme fem gange, hvis det så skal kunne betale sig at have den slags udstilling.
‘En collage’ henvender sig til alle, der vil se abstrakt kunst på et højt niveau.
“Hun vokser op på bagkant af 1800-tallet i en tid, hvor kunst bliver fri og kan noget helt andet. Også stå i opposition til samfundet. Hun deler vilkår med alle andre avantgardekunstnere. Det har ikke været nemt at være frontløber. De andre kunne heller ikke sælges. Det var ikke et problem, at der stod Franciska bag på malerierne. Det var fordi, det var abstrakt kunst”, fortæller Sally Schlosser Schmidt.
“Hvis du kigger på billedmaterialet, er det ikke vigtigt, om hun er vokset op i Danmark eller Tyskland. Men hvis du skal forstå, hvad det er for en kontekst, er det vigtigt også have den historiske kontekst med”, tilføjer hun
Sidste år var der en stor, tematisk udstilling med hende på Aros i Aarhus, ‘Franciska Clausen – hele billedet’ (se Grænsen nr. 1, 2023), som viste hende som kunstner, der lavede kubisme, surrealisme og design.
“Udstillingen på Brundlund Slot går kronologisk til værks. Dels fordi hun har jubilæum, dels fordi vi gerne vil vise hendes mangfoldighed mere parallelt.”
“Hun kom ‘hjem’ og gik på kunstakademiet i København, men det var ikke ‘hjem’ for hende. Teknisk set har hun været i et andet land. Hun har været kompromisløs. Den undervisning, hun fik i København, tror jeg, har ikke inspireret hende meget.”
Udstillingen rummer både nogle af Franciska Clausens mest berømte og markante værker, samtidig med at den illustrerer hendes tilhørsforhold til Aabenraa. Således er der også en kopi af barndomshjemmet, hvor hun boede til det sidste. En kæmpe villa i flere etager, som var bygget til, at flere generationer af familien kunne bo er sammen. Men det endte med, at Franciska Clausen boede der alene, efter at hendes mor døde, mens huset i stigende grad gik i forfald.
“Huset er revet ned. Villaen fra 1900 er væk. Nu er der familieretshus i en 80’er kontorbygning”, fortæller Sally Schlosser Schmidt.
Portrætter og abstrakt kunst
Museumsinspektøren understreger, at Franciska Clausens karriere var mulig, fordi hun kom fra gode kår.
“Alene det at være kvinde, der er du bagud på point. Men med en far og mor, der interesserer sig for kultur, har du bedre vilkår. Faderen finansierede hendes tegneundervisning og studieophold.”
Nogle har beskrevet det som et nederlag, at Franciska Clausen, som begyndte med at male portrætter og siden efter inspiration fra den tids store abstrakte malere begyndte at lave abstrakt kunst, igen begyndte at male portrætter.
Sådan var det ikke, viser udstillingen, netop fordi den er kronologisk. Livet igennem malede Franciska Clausen både portrætter og abstrakte malerier.
Det har ikke været nemt at være frontløber. De andre kunne heller ikke sælges. Det var ikke et problem, at der stod Franciska bag på malerierne. Det var fordi, det var abstrakt kunst.
“Hun malede portrætter. Det er intenst at se på et andet menneske. Et portræt forholder sig så meget til det portrætterede, og så går hun som 22-årig over til at lave abstrakt kunst, inspireret af de russiske konstruktivister. En abstrakt kunstform. Det er hovedværkerne. Skruen, Fisken og Grammofonpladen. Og der er en genstand, som har form som en McDonalds måge.”
Sally Schlosser Schmidt fortæller, at mange af Franciska Clausens store værker er inspireret af små detaljer og derefter nænsomt er bearbejdet til den endelige udformning.
“Vi har en skitse, hvor hun først har tegnet et cykelstyr. Så er det blevet mere abstrakt, til det ender i den form”, fortæller hun om maleriet, der ligner en McDonalds måge.
“Hun er startet konkret og er blevet mere abstrakt. Der er mange firkanter, mange farver. Det er reduktionsmekanisme. Hun kondenserer alle former ind til en tilstand. Skruen er indmad fra en kødhakkemaskine”.
At bygge en komposition
Noget af det, udstillingen viser, er, hvordan Franciska Clausen byggede en komposition.
“Det er derfor, vi kalder udstillingen ‘En collage’.
Skruen er malet i 1926-1928”, fortæller Sally Schlosser Schmidt og henviser til et andet maleri, der er påbegyndt i 1928 og afsluttet i 1973.
“Her er fire motiver fra Paris. Man kan ikke gætte, det var den samme kunstner. Hun siger selv, hun ikke kunne lave portrætter uden at trække på sin abstrakte værktøjskasse, fordi det hele for hende handler om at komponere et motiv.”
Der er også en del selvportrætter. Nogle af dem afslører, at Franciska Clausen røg pibe. Det meste tilhører Fonden Franciska Clausens Samlinger, som rummer over 2000 værker. De forvaltes af Museum Sønderjylland. Franciska Clausen forsøgte sig også som reklametegner.
“‘Plakat til batavier lijl’ fra 1928 er det eneste, hun lykkedes med at få penge for. Men hun laver meget design. Hun er i gang med det hele på en gang. Hun arbejder parallelt med alle de ting, hun laver”, siger Sally Schlosser Schmidt.
Hun har et eksempel fra et foto, hvor kunstneren i en høj alder står med et stort smil i en masse rod og arbejder.
“Jeg elsker det foto. Hun fremstår så selvstændig midt i sit kunstnerkaos”, siger museumsinspektøren.
“Hun har også lavet af mange af portrætterne til Billedsalen på Folkehjem. Hun har lavet en Aabenraa-folder, og H.P. Hansens datter underviste hende i dansk. Det første billede til Folkehjem er fra 1922. Det sidste er portrættet af Dronning Ingrid fra 1980,” siger Sally Schlosser Schmidt.
