Sammen med sin mand Skyler ejer Klaus Tange caféen ‘Next Door Café’ i Larsbjørnsstræde. Flere af caféens gæster har siden ‘True Detectice udkom, genkendt ham fra serien. “Det er meget hyggeligt. Det er sjovt at opleve”, siger Klaus Tange, der bor i lejligheden lige over caféen.

Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen

“Jeg er taknemmelig for mine år i Flensborg”

Skuespiller Klaus Tange er aktuel i den nye sæson af den populære HBO-serie ‘True Detective’. Som ung lavede han teater i Flensborg, og siden har han bevaret tilknytningen til Sydslesvig ved at undervise mindretalsunge i at fortælle deres personlige historier.

Det er det største, jeg har været med i. Uden tvivl”.

Klaus Tange tager et sug af sin cigaret og puster ud. Han sidder i den ene af to brune lædersofaer i sin stue. Gardinerne er nedrullede, og udenfor pibler en insisterende forårssol. 

“Jeg er allerede blevet genkendt på gaden, og flere af mine kolleger har skrevet og ønsket mig stort tillykke. Det er lige fra Paprika Steen til min fagforeningsformand. Jeg er meget overrasket. Det havde jeg ikke regnet med at skulle opleve som 61-årig”, siger han.

Klaus Tange er en tilfreds mand. Og med god grund. 

Det seneste halvandet år har han arbejdet på et hemmeligt tv-projekt, og i midten af februar blev det så afsløret for hele verden. Han er nemlig med i den nye sæson i den populære HBO-serie ‘True Detective’, hvis hovedroller spilles af Jodie Foster og Kali Reis. 

“Det er stadig meget surrealistisk at se mit navn blive nævnt sammen med Jodie Foster. Altså hun har jo vundet et hav af priser, inklusive to Oscars. Men det var en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med hende. Det var også en smule nervepirrende, for næsten alle mine scener var med hende. Men hun var så sød og umiddelbar og meget nede på jorden”, fortæller Klaus Tange, der er opvokset i Sydslesvig.

Kender du ikke ‘True Detective’-serien, får du lige en opsummering. For det er ikke hvilken som helst tv-serie, Klaus Tange er blevet en del af. Det er en krimiserie af den helt hårde slags. Med bestialske mord, børnemishandling og mennesker på samfundets rand. 

At serien har en helt særlig status i dag, skyldes i høj grad den første sæson, der udkom i januar 2014. Sæsonens otte afsnit kaldes flere steder for noget af det bedste krimi-tv, der nogensinde er lavet. Hovedrolleindehaverne Matthew McConaughey og Woody Harrelson spiller eminent som drabsefterforskerne Rust Cohle og Marty Hart, og Nic Pizzolattos manuskript gør det umuligt at rive sig væk fra skærmen. 

Siden da er serien blevet udvidet med en anden sæson og en tredje med Colin Farrell og Rachel McAdams og med Mahershala Ali og Carmen Ejogo. Begge sæsoner fik lunkne modtagelser, da forventningerne var tårnhøje efter første sæson. Og det er den historik, som den nye fjerde sæson, som Klaus Tange spiller med i, står på skuldrene af.

“Jeg kendte godt til serien, men jeg vidste ikke, at den var så kæmpestor. Opmærksomheden har været helt enorm, og mit navn er blevet nævnt i artikler lige fra Variety til Rolling Stones og New York Times. Jeg synes, modtagelsen har været god, selvom det er enormt svært at gøre de der hardcorefans fra den første sæson tilfredse”, siger Klaus Tange. 

Døden tæt på

På trods af forventninger og besværlige fans kan man godt konkludere, at holdet bag den fjerde sæson er lykkedes med mange ting. Ifølge tal fra HBO er den nye sæson blevet set af knap 13 millioner mennesker, hvilket er det højeste antal siden den første sæson. Det gør også sæsonen til en af de mest sete HBO-produktioner i nyere tid. Indtil for nylig toppede serien også listen over de mest populære tv-serier hos den globale filmdatabase, IMDb. 

Fjerde sæson har undertitlen ‘Night Country’ og foregår i Alaskas barske vinterlandskaber, der præges af flere måneders mørke. Plottet tager sin begyndelse på et afsidesliggende forskningscenter, hvor otte videnskabsmænd pludseligt forsvinder. Politichef Liz Danvers, der spilles af Jodie Foster, bliver inddraget i sagen og finder blot en afskåret tunge som eneste spor. Betjent Evangeline Navarro, som spilles af Kali Reis, mener, at tungen tilhører en indfødt kvinde, hvis mord aldrig blev opklaret. Her spiller Klaus Tange den tidligere ingeniør Otis Heiss, der som ung kommer ud for en ulykke og mister dele af sit syn og sin hørelse. Han bliver en vigtig brik i opklaringen af mysteriet.

Billede af Klaus Tange

Klaus Tange er skuespiller og fik teateropvækst i Flensborg på Det Lille Teater, der er det danske mindretals teater i Sydslesvig.

Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen

“Ulykken gør ham angst og paranoid. Han mister sit job og sit hjem og begynder at tage stoffer. Han flakker rundt og kommer på kant med loven”, forklarer Klaus Tange, der har kunnet trække på oplevelser fra sit eget liv i arbejdet med karakteren. 

“Som skuespiller forsøger man altid at sætte sig ind i de følelser, der præger karakteren. Jeg har brugt meget tid på at undersøge, hvordan det er at være hjemløs i Alaska, hvor klimaet er så barsk. Jeg har også reflekteret over, hvordan det er at opleve, at ens liv er blevet ødelagt af et enkelt øjeblik, da man var ung”, fortæller han.

“Jeg har selv haft et rimelig begivenhedsrigt liv, og min karriere har været op og ned. Jeg har været meget syg og haft kræft og også været i koma med nyresvigt. Det er ikke en ukendt størrelse for mig at have haft døden tæt inde på livet. Og det har jeg brugt i min udformning af Otis Heiss”, tilføjer Klaus Tange. 

Det iskolde Island

Seriens seks afsnit er ikke optaget i Alaska, men i Island, hvor mørket og kulden også er altomsluttende. Det stillede store krav til hele produktionsholdet, forklarer Klaus Tange, der over et halvt års tid rejste frem og tilbage mellem Danmark og vulkanøen.

“Island er et meget smukt land, men det er godt nok også anderledes. Det meste af tiden var det gråt. Det regnede, og kulden var gennemborende. Vi optog primært om natten, når mørket var på sit højeste. Det var virkelig hårdt, for du skal ændre din døgnrytme fuldstændigt. Og når du så er færdig klokken syv om morgenen, er det lige pludselig svært at falde i søvn”, siger han. 

“Det meste af tiden er det også et meget ensomt job at være skuespiller. Man gør sig klar i sin trailer og venter. Og pludselig er man inde og optage, men så skal der stilles noget teknik om, og så er man tilbage i sin trailer igen. Og hele tiden skal man holde koncentrationen. Det er meget krævende, og jeg bruger meget filmmusik til at fastholde mig i de følelser, jeg gerne vil ramme, hvad end det drejer sig om tab, smerte, savn eller længsel”, forklarer Klaus Tange. 

Det var via en henvendelse fra en caster, at Klaus Tange blev en del af HBO-serien. Hun havde måske en lille rolle, der kunne være interessant for ham. Et par dage senere henvendte hun sig så igen. Nu var der faktisk en rolle i den lidt større ende. 

“Jeg havde to uger til at lave en video med mig selv, der fremfører et par replikker. Det er lang tid. Jeg havde ikke nogen forventninger til det, men gik til opgaven med et stort gåpåmod, for det var en spændende tekst. En dag fik jeg så at vide, at instruktør Issa López havde set mit bånd og ville have mig med i serien”, siger han. 

Klaus Tange blev selvsagt glad for, at hans arbejde blev godt modtaget. Men det fik ham ikke til at gå rundt med de helt store sommerfugle i maven. Han har været skuespiller i en menneskealder og ved, at det gælder om at yde et stykke arbejde og nyde de oplevelser, det giver.

“Jeg er jo karakterskuespiller. Det er ligesom blevet min vej. Ofte er det ikke noget, man selv bestemmer. Det er en karakter, der ikke er hovedrollen, men som har lidt mere kant. Jeg har spillet alt fra forretningsmand til menneskesmugler og russisk spion. Det skete lidt af sig selv, da jeg kom i 40’erne, og mit ansigt blev mere markant”, siger han.

“Men det er jo en speciel branche. Jeg håber, jeg kan blive ved, til jeg dratter om. Jeg vil gerne være en af de der skuespillere, der bliver kørt ind i en kørestol, og så lige har et par scener”, tilføjer han med et grin. 

Klaus Tange er født i København, men opvokset i Flensborg, og det var også her, han begyndte at lave teater. Det var faren, der var direktør i et firma, som fik en ny filial i Flensborg, der skulle bygges op. Klaus Tange og hans to søskende blev alle sendt i dansk børnehave og skole og på den måde indsluset i det danske mindretal. 

“Jeg husker det som en stor omvæltning. Jeg havde ikke rigtig en forståelse for, hvad det ville sige at være dansk mindretal, for jeg var jo bare dansk og talte ikke andre sprog”, forklarer han. 

Min opvækst har givet mig en evne til at navigere i flere kulturer. Jeg har haft nemt ved at omstille mig og danne nye relationer, men det har også gjort mig uafhængig og skabt en vis indadvendthed.

“Det var min oplevelse, at mindretallet meget lukkede om sig selv. Man levede i sin egen lille danske boble. Og det havde jeg det meget mærkeligt med. Det blev strengt påtalt, hvis der var nogen, der talte tysk, og jeg oplevede, at mange af de voksne var direkte anti-tyske. Det var en dansk nationalisme, som jeg havde det meget svært ved, og det føltes til tider klaustrofobisk”, tilføjer skuespilleren.

Flyttede til Aarhus

Klaus Tange lærte faktisk hurtigt tysk. For familien tog en afstikker på tre år til Schweiz, inden de igen bosatte sig i Flensborg. Han fandt det dog svært at tilpasse sig den mindretalsverden, som hans forældre havde valgt, at han skulle være en del af. Og da han var færdig med 10. klasse, tog han konsekvensen og flyttede til Aarhus. 

Han oplevede dog også at have mange muligheder i sin tid i Sydslesvig. 

“Jeg udviklede tidligt en lyst til at være kreativ og udtrykke mig. Jeg begyndte at lave teater, sang i kor og havde mit eget band. Det var der rigtig meget plads til i mindretallet, oplevede jeg. Der var stor støtte og gode rammer at udfolde sig i. Det er jeg meget taknemmelig for i dag”, siger Klaus Tange. 

Det var særligt i mindretallets eget teater, Det Lille Teater, at han brugte en stor del af sin tid. Det begyndte med et par små roller og udmundede sig til egne forestillinger og en ungdomsgruppe.

“Det var Else Fanø, som fik mig med. Hun var min matematiklærer, og lige så streng og konservativ hun var som lærer, lige så hjertevarm og kærlig var hun som teaterleder. Hun var virkelig et teatermenneske og gav mig lov til at lave mange forskellige ting. Det var nogle fantastiske år”, siger han. 

Klaus Tange flyttede til Aarhus som 16-årig med en drøm om at gå på Skuespillerskolen. Han fik job som pædagogmedhjælper og tog alle de drama- og dansetimer, han kunne komme i nærheden af. Og to år senere lykkedes det ham så at blive optaget. 

Siden da har han arbejdet i Italien, Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark med roller i både teaterforestillinger, filmproduktioner og tv-serier. Af de mest kendte kan nævnes ‘Forbrydelsen’ (2007), ‘Flammen & Citronen’ (2008), ‘En kongelig affære’ (2012), og ‘Broen 2’ (2013). Han har også boet i New York, Berlin, Rom og på den spanske sydkyst. Og før han begyndte forløbet med ‘True Detective’, var han med i Netflix-serien ‘Tribes of Europe’. 

Billede af Klaus Tange

Klaus Tange så resultatet af sit arbejde på tv-skærmen hjemme i stuen i Larsbjørnsstræde. “Jeg så det første gang her sammen med min mand Skyler. Det er altid lidt mærkeligt at se sig selv på fjernsynet. Da Skyler var gået i seng, så jeg det så igen og undrede mig over nogle af producenternes valg. Men det kan man ikke styre. Det var en stor oplevelse”, siger han.

Foto: Alexander Leicht Rygaard

“Min opvækst har givet mig en evne til at navigere i flere kulturer. Jeg har haft nemt ved at omstille mig og danne nye relationer, men det har også gjort mig uafhængig og skabt en vis indadvendthed”, siger han.

Netop den ballast er grunden til, at han de seneste 15 år sideløbende med skuespillerkarrieren også har været tilknyttet Grænseforeningens Elevambassadørkorps. Korpset består af unge fra de tre mindretalsgymnasier i det dansk-tyske grænseland, hhv. Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa, Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig. Klaus Tange har undervist de unge i, hvordan man bedst muligt fortæller sin personlige historie om det at være en del af et mindretal. 

“Jeg er meget glad for at have været en del af projektet i så mange år. Det er fortsat rigtig spændende at opleve, hvordan de unge udformer deres mindretalsidentitet. Min fornemmelse er, at det er meget mere flydende i dag. Der er ikke den der helt skarpe kontrast mellem det at være dansk eller tysk. Det er meget befriende”, siger Klaus Tange. 

At finde sin plads i to kulturer

I arbejdet med de unge forsøger han at give dem en række værktøjer til, hvordan de skal navigere i at blive mødt som enten tyskeren i Danmark eller danskeren i Tyskland. Det er nemlig den virkelighed, som mange mindretalsunge befinder sig i. Og det er ikke et valg, de selv har taget, men derimod deres forældre. 

“Det giver rigtig mange muligheder at vokse op som en del af et mindretal, for du kan leve og studere i flere lande. Men det giver også mange udfordringer, fordi du konstant bliver forholdt, hvilken nationalitet du tilhører. De fleste har nemlig kun en enkelt og har derfor svært ved at forholde sig til, at det er muligt at have flere kulturer tæt inde på kroppen”, forklarer Klaus Tange. 

“Jeg oplever, at det er blevet mere afslappet med årene, men for de unge sydslesvigere, der i dag primært kommer fra tyske familier, hjælper det ikke noget at presse dem til en danskhed. For de vil altid have deres tyskhed netop i form af deres familier, og det kommer de ikke til at opgive. Jeg tror derfor, at det handler om at gøre det danske til noget positivt og glædeligt, som de har lyst til at beholde i deres liv”, tilføjer han. 

Klaus Tange siger uddybende, at han også mærker en accept af, at man ikke behøver at beslutte sig for at være noget bestemt. Det er okay at være både-og.

“Det svære for de unge er så at finde deres plads i de to kulturer. Og det håber jeg så, at jeg kan være med til med de erfaringer, jeg har gjort mig”, siger Klaus Tange, der i dag ikke nogen direkte tilknytning til Sydslesvig. Hans mor gik bort for et par år siden, og storebroren Henrik bor i Schweiz, mens lillesøsteren Astrid frem til sin død i 2021 levede i Hamborg. 

“Jeg har faktisk ikke været i Flensborg, siden min mor døde. Så det betyder meget for mig at undervise de nye elevambassadører og på den måde bevare en forbindelse til Sydslesvig. Det er jeg meget taknemmelig for”, slutter Klaus Tange.