For Marcel Carstensen bliver det sidste tur med kliken. Målmanden fra DGF (Dansk Gymnastikforening) Flensborg overgår nu til oldboys-spillernes rækker.  Sportsligt mener han, de sydslesvigske herrer skal videre fra gruppespillet, men han har da en drøm om, hvordan hans sidste kamp kan komme til at forme sig.

“For mig personligt er det en afslutning. Det bliver den sidste EUROPEADA og det er en perfekt afslutning efter 15 år på det sydslesvigske landshold. Men jeg vil da virkelig elske at spille finale på Manfred Werner Stadion i Sporskifte, hvor det hele startede for mig. Jeg har en video, der viser mig spille en u8/u9-turnering der, filmet af min Gudfar”, siger han.

Marcel Carstensen er vokset op i Sporskifte, hvor finalen skal spilles, og han startede som lille dreng med at spille fodbold i ETSV Weiche. Undervejs har han været omkring Oberligaen med Slesvig, inden han i 2011 kom til DGF, hvor han nåede at spille 13 sæsoner i træk.

“Jeg har en tysk far og mor, men min far gik på dansk skole og taler dansk. Jeg har været tosproget fra børnehavealderen og betragter mig som sydslesviger”, siger Marcel Carstensen, som er student fra Duborg-Skolen i 2010. Han er uddannet i Haderslev og Sønderborg i kommunikationsdesign, erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation.

I dag er han marketingschef i et lille IT-firma, som arbejder med online brand protection og beskytter store tyske mærker mod misbrug på internettet.

“Det er fantastisk at komme på tur med drengene. Jeg har været afsted tre gange. Vi har et sydslesvigsk hold, der ikke kun fungerer på banen, men også udenfor.  Det er en unik mulighed for at præsentere Sydslesvig.  Mange af de hold, der møder os, lærer om den gode måde, vi lever sammen på i grænselandet. Jeg har sagt til drengene, at det skal vi være opmærksomme på. Vi skal være værdige repræsentanter for mindretallet”.

Spillerne på både det sydslesvigske herrehold og på klubholdet i DGF er alle tilknyttet mindretallet på forskellige måder. 

“Når man spiller i SdU (Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger) regi-, så er faciliteterne på plads, og det er en fordel. Foreningslivet her er også anderledes, og der er dansksprogede på holdet. Én, der har læst i Danmark, kan mere dansk end én, der fra 16 års-alderen ikke har været en del af mindretallet. Forskellen på at spille i en dansk og en tysk klub bør måske være større. Men i sidste ende er det et omklædningsrum med 25 forskellige mennesker. Det er også vores opgave at holde danskheden i live, men det skal også give mening med hensyn til at have dygtige spillere på holdet”.

Ved den seneste EUROPEADA var der 5-6 DGF spillere på holdet. Nu er er der 2-3 stykker, ¨så der kommer ikke helt så mange klubkammerater med på Marcel Carstensens sidste tur med kliken.

“Vi mærker hurtigt, når vi samles, at vi alle har samme baggrund og taler samme sprog. Både dansk og i overført betydning. Men vi hopper også fra sprog til sprog. ‘ryg på, Hintermann, rechts, links’. Der kommer tyske kommandoer fra dem, der spiller i tyske klubber”, siger han.