Brev fra August Fridolin Bauer til faderen Johan Daniel Bauer om Slaget på Isted Hede

Dannevirke den 26. juli 1850

Kære fader

Når du modtager dette mit brev[,] har alt rygtet om 2 varme dages begivenheder nået dit øre, ja visselig, det var et myrderi uden lige, og vel så blodig som slaget ved Fredericia¹, men for at begynde med en begyndelse[,] vil jeg fortælle dig hvorledes det hele gik for sig. Om morgenen den 24. rykkede vi op fra en bivuakstilling ved en by der hedder Grosssolt og rykkede syd på mod byen Hostrup, her fik vi ordre øjeblikkelig at trække på feltvagt hen ad en skov ved byen Klappholz og Stenderup, foran hvilke en uhyre hede med lyng og tørvemose udbreder sig. Vore havde ikke så snart udsat forposterne førend de voldsomt blev beskudte af de fjendtlige, der havde udstillet deres forpostlinie i skovkanten og som sådan fortrinligt dækkede, vi blev tvende gange nødt til at trække os tilbage, men efter 4 timers voldsom geværild blev de nødt til at trække tilbage gennem skoven. Vi vedblev imidlertid rask at avancere og standsede først efter at have kastet fjenden en ca. 4½ mil tilbage. Vor bataljon som ved denne lejlighed var den første af brigaden[,] der deltog i kampen[,] havde kun 3 sårede. Om natten blev vi afløst og trak til vor gamle bivuakstilling ved Hostrup[,] hvori vi blev til kl. 1½ den næste morgen[,] da vi så i forbindelse med hele brigaden rykkede frem. Hensigten med denne fremrykken var at drive fjenden længere bort og denne dag var bestemt til et hovedangreb. En brigade skulle marchere gennem Øvre Stolk² og gå mod Isted By og tage den i dens venstre flanke, medens 2 brigader gik vest om og tog samme by i den højre flanke, medens tillige en del af 1. division gik endnu mere vestlig for at afskære en større del af den fjendtlige armé. Planen lykkedes kun til dels, idet den højre flanke trængte betydelig frem, men den venstre flankebevægelse lykkedes ikke vel, thi da vi kom til Øvre Stolk[,] var den besat af 5. bataljon slesvig-holstenere samt et batteri, der da 2 bataljoner af brigaden var fremrykket, brød frem med en voldsomhed uden mage, bønderne fyrede ligeså galt som soldaterne på os, ja endog koner og børn! Notorisk! Her faldt dødelig såret af en sådan kæltrings kugle vor tapre ædle bataljonskommandør Trepka³, samt den dygtige flinke kommandør: Oberst Læssøe⁴, Generalmajor Schleppegrell⁵ og den fortjenstfulde stabschef kaptajn Kranold^6. Imidlertid kraften hos den danske lammes ikke så let, vel udbredte skrækken sig ved at se de mange blodige ofre, men harmen opvækkedes også og frem stormede vore med et raseri uden lige, fjenden kunde ikke modstå, men måtte trække sig tilbage hen imod Isted By, atter her måtte kræfter anvendes, idet de havde opkastet store batterier ved landevejen[,] der fører til Slesvig, og disse var i stand til at bestryge hele den vej[,] bataljonerne nødvendigvis måtte rykke frem af, dog også dette sted blev tagen, og en uendelig mængde ofre betegnede stedet, dette var det sidste punkt og fjendens armé var næsten opløst, vor artilleri rykkede nu frem og gav dem den sidste bekomst og hele kolonner af sårede og døde blev liggende, vi rykkede lige mod byen Slesvig[,] der ikke gav så meget som et kny fra sig. Men hvilket syn frembød den hele egn ikke? i de 12 timer attakken varede opholdt jeg mig ved ambulancen og så de hundrede[,] der som døde og sårede blev bragte bort, dernæst, da vi rykkede frem til Slesvig, hvilke masser af døde lå der ikke af begge partier, hvilke dynger af våben, lædertøj, døde heste, ituskudte affutager⁷ og rapperter⁸, hjul etc. og dernæst, hvorledes så byerne ud tror du? hen ved 30 rygende og endnu ej udslukte ruiner af de stolteste og smukkeste huse var det, der betegnede vor vej, kommer nu dertil[,] at vi passerede vejen om natten hen ved kl. 1[,] så kan du indse[,] hvilket indtryk dette efterlod på mig, et indtryk, der stedse med gru vil erindres af mig. Mange, mange dyrebare ofre har denne sejr kostet os, tabet ved vor brigade beløber sig cirka til 900 mand og 30 officerer og jeg er temmelig sikker på[,] at hele armeens tab beløber sig i det mindste til 3.000 mand døde og sårede⁹. Imidlertid vær du forsikret om[,] at de fjendtlige have mistet endnu mere¹⁰ og navnlig ved deres retirade, thi der faldt hele kolonner ved vort artilleris skydning, her i byen Slesvig befinder sig 3 store bygninger fulde af sårede slesvig-holstenere hen ved 2.500, og hvor mange er nu ikke transporterede til Rendsborg, hen ved 1000 fanger er tagne, heriblandt flere officerer, samt 4 kanoner. Batteriet Baggesen mistede i begyndelsen af slaget 2 kanoner, men vi erobrede dem atter tilbage.

Du vil af dette se hvor blodigt en batalje[,] dette har været, og desværre endnu mere forestår os, jeg skal så hurtigt som muligt meddele dig[,]når noget sker, det gå som det vil.

Når du skriver Richard¹¹ til hils ham så mange gange, jeg har knap tid at skrive Eder til kære forældre, endsige andre. I lang tid og ikke siden jeg drog fra Als har jeg hørt noget hjemmefra, skriv lidt så snart som muligt til din

hengivne og kærlige søn

August

Med mange hilsner til alle, men især til dig, moder og børnene, slutter jeg i det[,] jeg beder at vi ret snart alle kan gense hinanden i bedre tider

Din August

P.S. Det er i grunden noget jaskeri, men du undskylder, du kender min skrivestue, den er simpel.

Ordforklaringer:

(1) Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849

(2) landsby vest for Isted Hede

(3) Johan Christian Matthias Trepka (1809-1850)

(4) Frederik Læssøe

(5) Friederich Adolph Schleppegrell

(6) Vilhelm August Kranold (1818-1850)

(7) understøtning til stabilisering af våben

(8) underlag til en kanon

(9) På dansk side faldt 845, og 2.405 blev sårede.

(10) På slesvig-holstensk side faldt 534, og 1.202 blev sårede.

(11) Augusts bror Richard William Bauer (1828-1904)

Kildehenvisning:

Breve fra et grænseland. En brevveksling mellem Johan Daniel Bauer og hans søn August Fridolin Bauer under Treårskrigen 1848-50. Udgivet og med indledning af Mikael Kristian Hansen. Teatermuseet i Hofteatret 2013, s. 186-188.