Kan man som mindretal elske to fædrelande?

Fædrelandskærlighed

Kan man som mindretal elske to fædrelande? Magasinet Grænsen har spurgt fire personer med tilhørsforhold til det danske, det tyske og det frisiske mindretal.

Udo Jessen

Udo Jessen, 53 år, gift, tre børn, bosat i Treia (dansk: Treja) i Sydslesvig, formand for Dansk Skoleforening i Sydslesvig, tilhører det danske mindretal. 

Hvordan vil du definere fædrelandskærlighed?

Jeg vil hellere kalde det moderlandskærlighed, da det for mig mere positivt ladet. For mig er fædrelandskærlighed den følelse vi har opnået gennem indflydelse fra historien, familien og vores socialisering.

Du har tysk statsborgerskab og er samtidig en del af det danske mindretal i Tyskland og taler både tysk og dansk. Hvor er dit fædreland?

Jeg tror kun det er mindretallet der hele tiden skal forholde sig til deres identitet og fædreland. Jeg er en sydslesviger med tysk pas, der føler sig utrolig knyttet til Danmark. Min verden går fra Sydslesvig, og Sydslesvig er Danmarks entré.  

Kan man nære fædrelandskærlighed til to lande?

Nej, det tror jeg ikke. Man kan sagtens føle sig godt tilpas flere steder, men jeg mener, at man skal være rodfæstet ét bestemt sted, i mit tilfælde i det danske mindretal i Sydslesvig omgivet af en flertalskultur. Men jeg er da samtidig påvirket af flere kulturer. Jeg kan for eksempel godt lide amerikansk jazz og blues og nyder det asiatiske køkken.

Stephan Kleinschmidt

Stefan Kleinschmidt, 39 år, bosat i Sønderborg, politiker, byrådsmedlem i Sønderborg for Slesvigsk Parti, tilhører det tyske mindretal. 

Hvordan vil du definere fædrelandskærlighed?

Fædrelandskærlighed beskriver nok den emotionelle binding, man har til en nation, dens geografi, sprog og fælles kultur. En sådan tilknytning føler jeg. Jeg anvender ikke selv begrebet „fædreland“ og mener, det er vigtigt, at hele spørgsmålet om det nationale ikke kun overlades til populisterne på højrefløjen.”

Du har både dansk og tysk statsborgerskab og er samtidig en del af det tyske mindretal i Danmark og taler både dansk og tysk. Hvor er dit fædreland?

Med et smil på læben vil jeg sige, at mit fædreland ligger i ingenmandslandet mellem Kruså og Flensborg. Jeg dyrker mest den regionale identitet, og jeg føler mig tættest forbundet med grænselandet, men jeg er også emotionelt knyttet til både Danmark og Tyskland. 

Kan man nære fædrelandskærlighed til to lande?

Ja, jeg mener godt man kan føle sig tæt forbundet til flere lande og have flere nationale identitetslag. Personligt føler jeg mig både dansk og tysk, som sønderjyde og som del af det tyske mindretal. Nogle gange føler jeg en stærkere tilknytning til det ene sted, end det andet. Det kommer lidt an på, hvor jeg er henne, hvem jeg er sammen med, og hvad jeg oplever. Det ser jeg ikke noget odiøst i. 

PIa Christiansen

Foto: Pato Sato

Pia Christiansen, 22 år, bosat i Sønderborg, oprindelig fra Flensburg (dansk: Flensborg), studerende, næstformand i Grænseforeningen Ungdom, GFU, tilhører det danske mindretal. 

Hvordan vil du definere fædrelandskærlighed?

Jeg synes, fædrelandskærlighed er et lidt forældet begreb. Jeg kan godt nære kærlighed til lande og steder, men jeg kan ikke indskrænke den kærlighed til bare ét land.  

Du har tysk statsborgerskab og er samtidig en del af det danske mindretal i Tyskland og taler både dansk og tysk. Hvor er dit fædreland?

Jeg har følelser for både Danmark og Tyskland, så mit fædreland ligger nok begge steder og også i den blanding mellem dansk og tysk, der kendetegner det danske mindretal i Sydslesvig.

Kan man nære fædrelandskærlighed til to lande?

Jeg mener bestemt, at man kan nære kærlighed til flere lande. At være patriotisk over for ét land passer for mig ikke ind i vores tid, hvor vi har EU, det grænseoverskridende samarbejde og mange mennesker, der ligesom mig har to eller flere kulturelle eller nationale baggrunde og blandede identiteter. For mig kan det være svært at vælge. Ved Danmark elsker jeg værdier som åbenhed og lighed, og ved Tyskland holder jeg meget af den etik, der præger samfundet.

Lars Harms

Lars Harms, 52 år, bosat i Husum (frisisk: Hüsem) i Sydslesvig, politiker, medlem af den slesvig-holstenske landdag i Kiel for mindretalspartiet SSW, tilhører det frisiske mindretal

Hvordan vil du definere fædrelandskærlighed?

Mit fædreland er det sted, hvor jeg hører hjemme sammen med andre mennesker, der har samme kultur og sprog som mig. Det sted nærer man som menneske en naturlig kærlighed til.

Du har tysk statsborgerskab og er samtidig en del af det frisiske mindretal i Tyskland og taler både frisisk, tysk, plattysk og dansk. Hvor er dit fædreland?

Mit fædreland er Nordfriesland (del af Tyskland, red.) og hele Friesland (nordhollandsk provins, red.). Vi nordfrisere har af historiske årsager tysk pas. Vi har som frisere ikke vores egen stat, men det kan jeg godt leve med.

Kan man nære fædrelandskærlighed til to lande?

Jeg mener ikke, at fædrelandskærlighed hænger sammen med statsborgerskab. Det er kulturen og sproget, der afgør hvilket sted, man elsker mest. Men selvfølgelig kan man som menneske have flere kulturer i sig. Jeg kan sagtens forstå, at en sydslesviger, der har tysk pas, også har kærlighed til Danmark, og jeg kan forstå, at en flygtning fra Iran efter en periode nærer følelser for både Iran og sit nye hjemland.  Jeg har selv både frisisk, tysk, plattysk og dansk kultur i mig og elsker alle mine kulturer. Men jeg har også et fast ståsted, og det er det frisiske.