Der er kræfter, som gerne vil have grønlændere i Danmark anerkendt som mindretal – og dermed grønlandsk som mindretalssprog og grønlandsk musik som mindretalsmusik.
Der kan løbende være diskussioner og justeringer med hensyn til, hvad der er mindretal. Er grønlandsk for eksempel et mindretalssprog i Danmark? Det korte svar er nej, for det kræver, at den danske regering anerkender det, og det eneste mindretalssprog, der er anerkendt i Danmark, er tysk.
I det nye Kongevåben fra sidste år er ikke bare hele Rigsfællesskabet – Danmark, Færøerne og Grønland – med i våbnets felter. Der er også blevet plads til de slesvigske løver. Man kan selvfølgelig tolke det som Sønderjylland, der jo også er en del af Slesvig. Men Sønderjylland er jo også en del af Danmark, så Kongevåbnet må siges at række ud til det danske mindretal i Sydslesvig. Selv om de er tyske statsborgere og ikke lever i Rigsfællesskabet, så bekender de sig til det danske.
I Tyskland er dansk et mindretalssprog, og tysk er et mindretalssprog i Danmark.
Den særlige status giver blandt andet det tyske mindretal ret til at bruge deres modersmål i egne skoler og institutioner, og det giver dem penge til at fastholde og udvikle deres kultur. Kunne grønlændere i Danmark ikke kræve de samme rettigheder?
Det har været diskuteret i Grønland, og Naalakkersuisut, den grønlandske regering, har henvendt sig til rigsmyndighederne med en anmodning om igangsættelse af en undersøgelse af, hvorvidt grønlændere i Danmark ønsker at blive anerkendt som et nationalt mindretal i Danmark.
Til en artikel på TV 2 Nyhedernes hjemmeside siger det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet IA, at hun synes, det er fint at tage diskussionen, men det skal være på et oplyst grundlag, og hun ser flere udfordringer end fordele, som tingene er lige nu.
FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder, José Francisco Cali Tzay, udtalte i 2023 hård kritik af behandlingen af grønlændere i Danmark. I en rapport fra januar i år anbefaler Europarådets rådgivende komité til beskyttelse af nationale mindretal, at Danmark undersøger, om der er behov for at udpege grønlændere i Danmark til et nationalt mindretal efter Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal.
En del af vreden og livet
Om det er mindretalsmusik eller ej, så er danskerne ikke ubekendte med grønlandsk musik, og det skyldes først og fremmest den grønlandske sanger Rasmus Lyberth. I et interview med magasinet Grænsen inden han skal optræde på Tønder Festival, afviser han at kalde grønlandsk et mindretalssprog.
“Det tror jeg ikke, grønlandsk er. For mig er sproget en del af verden og livet. Vi har altid haft vores eget sprog. Også før vi blev venner med danskerne. Danskerne snakker dansk. Det gør vi også. Og når vi er sammen som grønlændere, snakker vi grønlandsk.”
“Jeg har sunget på grønlandsk i mange år, og der er ikke nogen, der forstår en skid. Alligevel har jeg tjent penge på det. Jeg synger på grønlandsk, så folk ude i verden kan opleve, at der ligger et land langt nordpå, som har deres eget sprog”, siger Rasmus Lyberth.
Han har optrådt mange gange for Kongehuset. Også i udlandet, når Dronning Margrethe var på statsbesøg. Han spurgte sig for hos hoffet om, hvorfor de ikke tog den mest populære sanger i Danmark dengang, Kim Larsen, med.
“De svarede: Rasmus, du har den måde at synge på, så folk forstår det, selv om de ikke kan forstå sproget”, fortæller han.
Rasmus Lyberth er en grønlandsk sanger, sangskriver og skuespiller.
Foto: Poul Struve Nielsen/Grænseforeningen
Der ligger altså meget mere i sproget end den enkle betydning af de ord, der bliver sagt.
“Jeg er verdensborger. Stolt verdensborger. Når jeg laver sange, er min tanke, at man ikke skal problematisere det for sig selv og for andre. Det er spild af tid. Vi har vores egen måde at snakke om tingene på. Vi skal være glade for det.”
I en artikel i hjemløseavisen Hus Forbi for nogle år siden sagde Rasmus Lyberth:
Da jeg var sømand, tænkte jeg på, om jeg skulle synge på engelsk eller dansk. Men jeg fandt ud af, at vi er en del af verden, og så må jeg bruge den del af verdens sprog, vi har samme sol, samme jord, samme latter, vi græder sammen, og sproget er bare et lille skrift i forhold til alt det andet.
“Og det mener jeg stadigvæk. Livet har lært mig, at man skal leve det, så længe man har det. Og tænk, at jeg får lov at synge på grønlandsk. Vi har lyd. Mimik, følelser.”
“Jeg kan god lide Kongeriget. Jeg elsker det. Jeg kan også godt forstå, at medlemmerne af Kongehuset elsker Grønland. Når man kommer op til den kæmpe natur, bliver man så lille. Jeg tror, det er det, kongefamilien bliver så glad for at opleve.”
Når nu, Rasmus Lyberth er i Tønder, kan han opleve, at det lokale tyske mindretal har skoler, som modtager støtte på lige fod med danske skoler. Hvis nu grønlændere blev anerkendt som nationalt mindretal i Danmark, kunne man måske forestille sig, at grønlænderne kunne få deres egne skoler i de byer i Danmark, hvor der bor mange grønlændere, som i Esbjerg, Aalborg, Odense, Aarhus og København?
Nej, det ser han ikke nogen grund til.
“Vi har været selvstændige i tusind år. Vi har vores egen måde at tænke og absorbere på. Det har vi udviklet gennem mere end tusinde år. Hvad politikerne pønser på, og det gælder politikere i hele verden, det er en anden sag. Samfundet skal jo passes på en eller anden måde. Og dem, der gør det, har bedre og dårligere dage”.
“Men den udvikling, vi har som mennesker, er helt speciel. Vi skal forstå at være taknemmelige over, at vi får lov at leve her på sådan et smukt sted. Når man tænker på verden lige nu med Trump, Kina og Israel, så er det få mennesker, som prøver at styre os, milliarder af mennesker. Men vi er alle dygtige væsener med vores følelser, vores kroppe og vores sprog.”
