Tilbage til nyhedsliste

Danmark vært for nordisk-baltisk møde om sikkerhed

1. maj 2025

Danmark har været vært for et udenrigsministermøde på Bornholm med de nordiske lande, de baltiske lande samt Tyskland og Frankrig. Det blev den afgående tyske udenrigsminister Annalena Baerbocks sidste udlandsrejse

Annalena Baerbock (De Grønne) og Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes i efteråret i Berlin med de nordiske landes udenrigsministre.

Annalena Baerbock (De Grønne) og Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes i efteråret i Berlin med de nordiske landes udenrigsministre.

Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen

af Poul Struve Nielsen

”Verden er blevet mere usikker. Vi befinder os i en tid med krig på europæisk jord og nye trusler i vores helt nære omgivelser. De udfordringer præger ikke kun hverdagen i Norden og Baltikum, men i hele Europa. I fællesskab kan vi give det stærkeste modsvar over for det ydre pres vi oplever i denne tid,” sagde den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, om mødet.

Det var sådan set en udvidelse af den kreds, der kalder sig NB8-landene: de nordiske lande Danmark, Norge Sverige, Finland og Island sammen med Estland, Letland og Litauen med Polen, Tyskland og Frankrig.

De nordisk-baltiske lande har siden afslutningen på Den Kolde Krig udviklet et stadig dybere og bredere samarbejde. De seneste år har krig i Europa og geopolitiske spændinger givet nye muligheder for et stærkere nordisk-baltisk sikkerhedspolitisk samarbejde, hvor de fælles interesser samtidig styrker Østersø-regionen som helhed. Efter både Finlands og Sveriges optagelse i henholdsvis 2023 og 2024 er alle NB8-lande nu en del af NATO. 

Den nye verdensorden er ikke kun et tema for NB8, men et fælles europæisk anliggende. Derfor danner Bornholm i disse dage rammen for et møde mellem de nordisk-baltiske lande og Tyskland, Frankrig og Polen, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Danmark sidder lige nu i formandsstolen for NB8 og er derfor vært for mødet på Bornholm. Europæisk sikkerhed og Ruslands invasion af Ukraine er nogle af de helt centrale temaer på NB8-mødet. Samlet udgør den civile støtte mere end 47 mia. euro og den militære støtte mere end 53 mia. euro til Ukraine fra NB8-landene og Tyskland, Polen og Frankrig.  

”Lige nu har vi et fælles europæisk fokus på at styrke europæisk sikkerhed og skrue op for støtten til Ukraine. Fra dansk side presser vi på for, at Ukraine får de bedste forudsætninger for varig fred. De seneste par dage er jeg blevet bestyrket i, at vi har det som fælles mission,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Nu mødet fandt sted på Bornholm midt i Østersøen tog udenrigsministrene også fat på problemet med den russiske skyggeflåde i Østersøen, det vil sige olieskibe, der bruges til at omgå sanktionerne mod Rusland. Flere internationale organisationer har afdækket, hvordan skyggeflåden har vokset sig enormt stor, siden krigen i Ukraine begyndte.

”Vi er fast besluttet på at tage yderligere koordinerede skridt for at afskrække og imødegå Ruslands skyggeflåde og anerkende, at alle foranstaltninger skal være gennemførlige, juridisk forsvarlige og i fuld overensstemmelse med folkeretten”, hedder det i en fælles udtalelse fra de 11 udenrigsministre.

I udtalelsen bekræftede udenrigsministrene desuden, at et suverænt, uafhængigt og demokratisk Ukraine er en integreret del af den euro-atlantiske og globale sikkerhed. 

”Respekt for territorial integritet er et grundlæggende princip i folkeretten. Vi glæder os over de fremskridt, der blev gjort på London-mødet mellem E3, Ukraine og USA. Vi anser det for vigtigt, at denne proces fortsætter”, udtaler de.

E3 landene er de tre toneangivende EU-lande Italien. Tyskland og Frankrig. 

”Vi vil fortsætte vores politiske, militære og civile støtte til Ukraine, så længe det er nødvendigt for at sætte Ukraine i den stærkest mulige position til at opnå en omfattende, retfærdig og varig fred baseret på FN-pagten og folkeretten, der sikrer Ukraines uafhængighed og suverænitet og styrker Europas sikkerhed. Vi bekræfter vores støtte til den indsats, der gøres af Koalitionen af Villige, og undersøger, hvordan vi bedst kan bidrage. Sammen vil vi forfølge flere indsatsområder for at støtte Ukraines langsigtede forsvar og sikkerhed”, siger udenrigsministrene i deres fælles udtalelse.

Koalitionen af villige består af 19 lande, inklusive Storbritannien og de 11 lande, der mødtes på Bornholm. De 11 udenrigsministre betegner fortsat Rusland som den mest betydningsfulde og direkte trussel mod deres landes sikkerhed. 

”Vi er fortsat fast besluttet på at styrke vores forsvarsberedskab og vil arbejde på at blive bedre rustet til at handle og håndtere umiddelbare og fremtidige udfordringer og trusler ansvarligt og i fællesskab med en 360°-tilgang”.

De 11 udenrigsministre udtaler desuden:

”Vi er fast besluttet på yderligere at begrænse Ruslands evne til at føre en angrebskrig mod Ukraine ved at øge presset på Rusland, herunder gennem hurtig vedtagelse af yderligere sanktioner”.

I udtalelse kommer de også ind på den hybride krig, der allerede raser:

”Vi fordømmer på det kraftigste Ruslands intensiverede kampagne med hybride aktioner mod Europa, der har til formål at afbryde vores støtte til Ukraine og påvirke og destabilisere sikkerheden i vores demokratier, herunder gennem sabotage, informationsmanipulation, cyberangreb, instrumentalisering af migration, desinformationskampagner og indblanding i valg”, udtaler de.