Hans den Yngre, 1545-1622, hertug
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg; søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg og lillebror til Frederik 2.
Hans fik ved arvedelingen i 1564 klostret Ahrensbök i Holsten og lovning på Nordborg og Sønderborg og dele af Ærø når Dorothea døde samt Plön i Holsten, når Frederik 1.'s enke Sophie døde. Besiddelserne blev senere udvidet, men Sønderborg forblev hovedresidensen. Hans den Yngres liv er præget af hans forsøg på at fastholde en kongelig identitet, selv om det var hans storebror, som fik tronen.
I 1568 giftede Hans den Yngre sig med Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen (1550-1586). Festlighederne foregik på Koldinghus, hvor Hans' mor, enkedronning Dorothea boede. Parret fik 14 børn, 8 drenge og 6 piger, inden Elisabeth døde i en alder af 35 år. I 1588 giftede Hans den Yngre sig med Agnes Hedvig af Anhalt (1573-1616) med hvem han får sønnen Joachim Ernst.
Hans den Yngre vogtede nøje over sine fyrstelige rettigheder, hvilket flere gange bragte ham i konflikt med hertugdømmernes stænder, der nægtede at hylde ham. Hans var en ualmindelig hård fyrste over for sine undersåtter, og der verserer talrige fortællinger om hans urimelige fremfærd over for bønder på egnen. Det siges, at han skød en mand for at samle grene til brænde på godsets jord, og at han engang skulle have hængt syv bønder for at have stjålet kød, der senere viste sig at være kasseret, fordi det var fordærvet. Det fortælles endvidere, at han sent i sit liv skænkede bønderne på Kegnæs en kirke (Kegnæs Kirke) som kompensation for den hårde behandling, da Kegnæs skulle ryddes for skov.
Hans den Yngres valgsprog var "Gott gebe Glück mit Frieden", forkortet til bogstaverne "GGGMF" som man ser på flere af de bygninger, hvis opførelse han stod for.
Han var en territorialfyrste, stærkt optaget af ved arv og mageskifter at samle gods, så hans sønner hver kunne få deres eget lille hertugdømme:
Christian (1570-1633), blev hertug af Ærø. Christian døde barnløs og hertugdømmet Ærø deltes mellem de tre overlevende brødre (Frederik, Philip og Joachim Ernst) og afdøde Alexanders børn.
Alexander (1573-1627), hertug af Sønderborg. Efterkommerne af Alexanders næstældste søn Ernst Günther er den augustenborgske hertuglinje, som uddør i 1931. En af efterkommerne efter Alexanders yngste søn August (1612-1675) er Vilhelm af Beck (1785-1831), der arver Glücksborglinjens titel og slot i 1825. Vilhelm af Beck bliver dermed hertug af Glücksburg. Han er far til den senere Christian 9., som er stamfader til det moderne danske kongehus, Glücksburgerne.
Hans Adolf (1576-1624), hertug af Nordborg. Efter hans død tilfalder Nordborg broderen Frederik.
Frederik (1582-1658), hertug af Nordborg efter 1624. Frederik var blevet lovet at arve det første hertugdømme, som blev ledigt, når en af de andre brødre døde. Han var således på "ventepenge" indtil broderen Hans Adolf, hertug af Nordborg, døde i 1624. Nordborg-linjen uddør i 1722.
Philip (1584-1663), hertug af Glücksburg. Linjen uddør i 1824.
Joachim Ernst (1595-1671), hertug af Plön. Denne linje uddør i 1761.
Efter Dorotheas død i 1571 opstod der en langvarig strid mellem de to brødre. Frederik 2. hævdede, at kirkegodset på Als og Ærø, der hørte til Fyns Stift, havde tilhørt kronen siden Christian 3. konfiskerede det ved reformationen i 1536. Ganske vist havde kirkegodset tilhørt Dorothea, men ved hendes død tilfaldt det den danske krone og indgik ikke i Hans den Yngres arveret til hertugdømmet Slesvig. Det synspunkt passede ikke Hans den Yngre, der hævdede, at han havde arvet det hele, fordi landsherrer og kirkeherrer efter reformationen var identiske.
I Dronning Dorotheas Gravkapel på Sønderborg Slot er hertug Hans den Yngre på et stort epitafium (gravmonument) i sort marmor og alabast afbildet med sin store børneflok, hvoraf drengebørnene som nævnt bliver grundlæggere af adskillige sønderjyske hertugslægter, herunder glücksborgerne, som det nuværende danske kongehus tilhører. Man kan sige at Hans den Yngre og hans familie med 300 års forsinkelse kom ind på den førerposition, han livet igennem stræbte efter, men aldrig fik.
Litteratur:
Karsten Hermansen: "Kongeblod og fyrstedrømme". Portræt af Hertug Hans den Yngre. Ærø Museum, 2006.
