Rødding Højskole

Oprettet november 1844 af Christian Flor og Den slesvigske Forening i forlængelse af Skamlingsbankemødet den 4. juli 1844. Skolen blev indrettet i en gård, som var under de kongerigske enklaver. 

Første hold startede 7. november 1844 og bestod af 20 elever i alderen 16-20 år. Formålet var at oprette "danske undervisningsanstalter i Nordslesvig". Idéen var bl. a. at eleverne skulle tage del i det praktiske arbejde på skolen, men det nægtede de. Landbrug forblev derefter et teoretisk fag på Rødding Højskole.

Første forstander var Johan Wegener (1811-83), der i sin indvielsestale brugte ordet "national" 79 gange. Han blev hurtigt træt af den krævende opgave som højskoleforstander og sagde efter et halvt år ja til et præstekald på Lolland. I 1845-47 forestod Christian Flor selv forstanderarbejdet og sagde derfor sin lektorstilling i Kiel op. Han holdt dog kun i to år - han var simpelthen upopulær blandt elever og bestyrelse.

Christian Flors idé var, at højskolen både skulle lægge vægt på almene humanistiske fag som historie og litteratur og på naturvidenskabelige discipliner, herunder landbrugsfaglige og nyttige emner som landmåling og jordbundslære. Denne todeling af fagene gav anledning til konflikter, men blev fastholdt på Rødding helt frem til ca. 1980. 

Flor var imod særlige optagelsesbetingelser og afslutningsprøver. Man kunne ikke eksaminere eleverne, når formålet med undervisningen var "at bibringe eleverne det hele åndelige liv, som bliver vakt og næret hos dem, så at deres forstand bliver skarpere, deres dømmekraft modnere, deres hjerte åbnere og ædlere, at der vækkes hos dem en sans for orden, skønhed og et smagfuldt liv, at lyst til beskæftigelse kan træde i stedet for den sædvanlige dorskhedsvane, at deres sind og derved deres væsen kan blive frimodigere, deres følelse for kammeratskab og fædreland bliver vakt, næret og styrket".

Selvstændig elevforening. I vedtægterne står bl.a.: 

"Da højskolens elever må ønske at befordre modersmålets forædling og værdighed, så vedtager vi: at vi såvel i skolen som udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske modersmål så rent og rigtigt som muligt, dvs. således som lærerne tale det".

§13: "Med hensyn til slagsmål såvel i som udenfor skolen bestemmes: at den som slår første slag, erlægger en bøde på 4 skilling. Genslaget er frit".

1847 - 50: Hans Frederik Helweg (som må lukke skolen i 1848 pga. borgerkrigen).
1850 - 62: Sofus Høgsbro (1822-1902). 19/11 1850: 5 elever. 1857-58: 48 elever.

Høgsbro ønskede at abonnere på københavneravisen "Fædrelandet", som var blevet forbudt i hertugdømmet Slesvig. Da hans bolig lå i skolens daværende hovedbygning, som lå i hertugdømmet Slesvig, kunne dette ikke lade sig gøre. Heldigvis boede skolens lærer Jens Lassen Knudsen i elevfløjen, som lå i en kongerigsk enklave, så Høgsbro behøvede blot at gå over gårdspladsen for at hente sin avis hos naboen.

Konflikter 1852-1862:
Inspektøren på elevhuset - Thomsen - havde krævet, at elever som spytter uden for de opstillede spytbakker skulle betale en bøde herfor. Eleverne afviste bødekravet, og Høgsbro støttede dem heri, fordi det var et indgreb i elevernes selvbestemmelse. Thomsen havde imidlertid klaget til bestyrelsen, hvilket Høgsbro naturligvis blev vred over. Sagen blev løst, men det gode samarbejde mellem Høgsbro og Thomsen var slået i stykker, hvilket afslørede, at konflikten i virkeligheden drejede sig om, i hvilken retning skolen skulle udvikle sig.

Thomsen ønskede en overvejende landbrugsfaglig udvikling, og Høgsbro ønskede med støtte fra Jens Lassen Knudsen at fastholde Flors oprindelige balance. Elever, lærere, støttekreds og bestyrelse blev inddraget i konflikten, som først fandt en løsning, da Thomsen blev fyret i 1856.

Næste konflikt opstod mellem Høgsbro og Lassen Knudsen, der ønskede en grundtvig-koldsk udvikling, hvor vægten alene skulle lægges på de humanistiske fag som historie, mytologi, kristendom og dansk sprog. Knudsen var stærkt inspireret af Kolds virke på Fyn, der var præget af samtale, samliv, kristendom og jævnhed. Konflikten havde også en social dimension - jævne bønderkarle og gård- og godsejersønner var repræsenteret i elevflokken. Konflikten fik udtryk i om man bar hvide handsker eller ej til den årlige fastelavnsfest. Konflikten blev først afsluttet i 1862, da Høgsbro opgav sin forstanderstilling og Lassen Knudsen fik ansættelse hos Christen Kold.

1862 - 64: Ludvig Schrøder (1836 - 1908). På grund af krigen forlader eleverne skolen i løbet af foråret. I juni lukker Schrøder skolen og bøger og andet inventar flyttes til Askov, hvor Schrøder og Nutzhorn starter Askov Højskole i løbet af vinteren 1864-65.

I 1865 opretter Cornelius Appel en pigehøjskole, senere en friskole og i 1869 en karleskole. Appel opgiver på grund af helbred skolevirksomhed i 1885 og bygningerne sælges pr. 31. maj 1890 for 30.000 Mark til Rødding Frimenighed, der var oprettet af Cornelius Appel i 1874. Pengene finansierede oprettelsen af Rødding Højskolelegat.

Højskolen genåbnes efter Genforeningen den 7. november 1920 med Erik Appel som forstander (barnebarn til Cornelius Appel). Frimenigheden afstod bygningerne uden betaling til legatbestyrelsen mod dennes overtagelse af gælden.

Ideologisk placerer skolen sig på "Aabenraa-linien" og frasiger sig i øvrigt deltagelse i nationalitetskampen. Grænsen ligger fast, og skolen skal placere sig som en almindelig dansk folkehøjskole.

Vanskeligheder med at få elever i de første år.

1. november 1926 efterfølges Erik og Herdis Appel af Hans og Ellen Margrethe Lund, der kom fra Askov Højskole. Hans Lunds programudtalelse lød: "Vi vil mindre prøve at give tingenes tolkning end tingenes tale. Det er ikke vor opfattelse af tildragelserne, der er højskolens hemmelighed, og som det i mødet mellem ungdommen og folkets minder kommer an på. Det, vi tror på, er de historiske begivenheders egen indre kraft - til at kaste lys over menneskers liv, klare kræfterne mod hinanden, føde ny styrke, kalde på det beslægtede og rejse det til liv, åbne de vide udsigter og lade os føle den dybe sammenhæng bag overfladebegivenhedernes blændværk".

Bondesindet og bondelivet blev den ideologiske nøgle i Lunds historiesyn i en sådan grad, at Rødding Højskole frem til 1952 kan betegnes som en bondehøjskole (90% af eleverne kom fra landbruget). Langt over 100 elever pr. hold fra 1928. Tre lektioner dagligt i foredragssalen.

Arne og Mette Fogh Pedersen tiltrådte 1. april 1953. Vinterskolen blev omdannet til fællesskole for kvinder og mænd, hvilket medførte en voldsom vækst (op til 180 elever), mens elevtallet faldt på sommerskolen. Samtidig kom flere og flere elever fra byerne. På sommerskolen 1960 var København den egn, som leverede flest elever.

Ungdomsoprøret slog igennem i 1969. At lytte til forstanderens ord var ikke længere forjættende. Konsekvensen var en kraftig reduktion i fællestimerne og flere værkstedsfag på skemaet. Fogh Pedersen blev i 1968 udnævnt til kirkeminister i VKR-regeringen og i hans fravær konstitueredes Thomas Rørdam og senere Christen Damgaard Nielsen. Da Fogh Pedersen i 1971 vendte tilbage, var skolen befolket af en anden type elever, som ikke accepterede den traditionelle forstander-autoritet. I 1976 tiltræder Fogh-Pedersen stillingen som generalkonsul i Flensborg.

Poul og Bodil Bredsdorff overtog skolen fra fra efteråret 1976, og Kirsten og Erik Overgaard fra 1978. Dorthe Esbjørn og Niels Holck fra 1988. Anne Marie Morris fra 1996. I 2006 tiltrådte Nis Gellert som forstander, men han afløstes efter en kort periode af forstanderparret Anja og Mads Rykind-Eriksen, for hvem det er lykkedes at give skolen nyt liv. I 2013 indviedes med støtte fra A.P. Møller Fonden nye undervisningslokaler m.m. på højskolen.

Litteratur:
Erik Lindsø: Viljen til Rødding. Genstarten af Rødding Højskole 2006-2012. Rødding Højskole, 2019.