Struensee, Johann Friedrich, 1737-1772, læge og statsmand
Søn af generalsuperintendent i Holsten Adam Struensee. Uddannet læge, stærkt påvirket af oplysningstidens idealer. I 1768 blev Struensee ansat ved hoffet som Christian 7.'s livlæge. Han havde en beroligende indflydelse på kongen, hvilket hoffet værdsatte, så man kunne undgå de skandaler, som Christian 7. ustandselig blev involveret i.
Herved fik Struensee i løbet af kort tid afgørende indflydelse på Christian 7., samtidig med at han indledte et forhold til den unge dronning Caroline Mathilde, med hvem han i 1771 fik datteren Louise Augusta. Struensee gennemførte i løbet af foråret 1770 en paladsrevolution og udøvede herefter magten gennem kabinetsordrer underskrevet af kongen eller mundtligt bemyndiget af kongen.
Struensee gennemførte i sin regeringsperiode en lang række reformer i Danmark, inspireret af de mere radikale ideer i oplysningstiden, hvorved han kom i modsætning til både hoffet og embedsmændene. Blandt hans reformer kan nævnes ophævelse af censuren, tildeling af ordener og titler indskrænkedes, en række helligdage blev fjernet m.m. Samtidig demonstrerede Struensee sin tyskhed meget direkte, hvilket også var en provokation mod de mere dansk-orienterede embedsmænd.
Denne modsætning til Struensees tyskhed er med til at lægge grunden til det senere danske fjendebillede mod tyskere, som træder tydeligt frem ved Tyskerfejden i 1789-90 og senere befæstes gennem de nationale krige i 1800-tallet og besættelsen i 1940-45. Struensees moderne tanker om indretningen af et fædreland for alle, som uanset etnicitet virker der, står i skarp modsætning til den nationale ide om et fædreland for alle, som er født der og har modersmålet fælles. Denne modsætning eksisterer fortsat i den danske politiske debat.
Struensee blev styrtet ved et nyt kup natten mellem den 16. og 17. januar 1772 i forbindelse med et maskebal i Hofteateret på Christiansborg. Sammen med sin nærmeste medarbejder Enevold Brandt blev Struensee dømt til døden for at have forbrudt sig imod enevoldskongen. Struensee og Brandt sad fængslet i Arresthuset på Kastellet og blev offentligt halshugget på Østre Fælled den 28. april 1772. Efter henrettelsen blev ligene udstillet på Vestre Fælled og begravet der. Ligene blev genfundet i 1895 og genbegravet på Vestre Kirkegård i København.
Den ledende person i kuppet mod imod Struensee var Ove Høegh-Guldberg, der herefter fik magten og få år senere indførte en række dansk-orienterede reformer. Han indførte f.eks. at dansk skulle være kommandosprog i hæren, at dansk skulle være et skolefag i latinskolen samt en ny indfødsretslov i 1776.
Litteratur:
Per Olov Engquist: "Livlægens besøg".
Asser Amdisen: "Struensee - til nytte og fornøjelse".
