Frisisk lov
Først fra omkring 1198 findes konkrete henvisninger til et retsgrundlag i Nordfrisland. Den ældre udgave af Slesvigs byret fra tiden omkring år 1200 skelner mellem frisones de lege frysonica og de lege danica, hvor sidstnævnte henviser til de frisere, der boede i geestherredet på fastlandet. I disse områder ved geestranden var frisernes indvandring i løbet af 1100-tallet langsomt begyndt. Efter de store stormfloder i 1300- og 1400-tallet blev tilvandringen endnu større. Fra 1241 var Jyske Lov gældende her, mens nordfrisernes love ikke var nedskrevet før 1426. Under stridighederne mellem den slesvigske hertug og kong Erik af Pommern begyndte friserne fra Ejdersted og beboerne i syv af de nordlige geestherreder i 1420’erne at nedskrive dele af lovene. Fremfor alt skulle disse love regulere fejdevæsen, handler og arveret. Ved tvivlsspørgsmål kunne man altid falde tilbage på Jyske Lov.
Retsinstanserne var trinvist opbygget. Sogneretten mødtes på kirkegården, derfra kunne man appellere til herredsretten. I 1400-tallet nævnes for Ejdersted et råd for tre herreder (Dreihardenrat), og kort efter 1426 opstod et syvherredsråd for de nordlige geestherreder, så et femherredsråd som appelinstans, mens der i Tønder Amt rådede et treherredsråd. Sidste instans var landsherren. Nordstrander Landrecht, som sidst blev revideret i 1572, var delvist gyldig indtil år 1900, mens Eiderstedter Landrecht tilsidst ikke længere indeholdt nogle af de oprindelige frisiske love.
På Helgoland havde sildefiskeriet og havnens status som beskyttelseshavn allerede fra omkring år 1300 ført til en egen, international lov, der regulerede skippernes indbyrdes forhold. Denne lov, der blev kodificeret i 1337, er ikke skriftligt overleveret.
Digeloven opstod bevisligt først i 1400-tallet under landsherrens indflydelse, da de stadigt større koge blev planlagt og etableret. Den såkaldte Spadelandsret opstod fra 1459, den blev kodificeret i 1556. I de kongerigske enklaver på Før, Amrum og List fulgte man fra 1435 i stadig større grad dansk lov. I kogene ved Tønder og Højer var henholdsvis Nordstrander og Eiderstedter Landrecht gældende lov.
Af Albert A. Panten i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennard S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur: Horst Haider Munske og Nils Århammar: Handbuch des Friesischen / Handbook of Frisian Studies. Tübingen 2001.