Hans fars slægt tilhørte det tyske mindretal i Sønderjylland og stammede fra Husum-egnen. I 1931 besluttede hans forældre at drage til Pommern i det nuværende Polen, hvor hans far var godsbestyrer. Her blev Karl Christian Lammers født i 1943.

Da familien vendte tilbage til Danmark i 1945, var det uden faderen. Han havde haft sovjetiske krigsfanger ansat på godset, hvilket var en overtrædelse af krigsfangekonventionen, og blev dømt og fængslet. Fra 1945 til 1948 sad han i fængsel i Polen.

”Min far ønskede aldrig at tale om det sidenhen. Men han har da givetvis som mange andre følt en fascination af nazismen. Jeg er sikker på, at min fars skæbne og min egen baggrund i grænselandet har spillet en rolle for, at jeg har interesseret mig meget for nazismen. Jeg har gerne villet prøve at forstå og forklare, hvorfor den havde dette greb om mennesker”, siger Karl Christian Lammers, der var to år, da hans mor vendte hjem med ham og hans søstre og slog sig ned på Kær Halvø på Als.

Det blev en svær tid, også da hans far kom hjem igen. Hans far arbejdede som ufaglært, og familien var fattig. Karl Christian Lammers måtte tidligt i livet tjene sine egne penge. Tingene blev yderligere kompliceret af, at familien brød med det tyske mindretal efter krigen. Det forhindrede imidlertid ikke, at der blev lagt et stærkt socialt pres på hans forældre fra det tyske mindretals side: De ville, at Karl Christian Lammers og hans søskende skulle gå i tysk skole. Men hans forældre holdt fast: Deres børn skulle gå i dansk skole, og sådan blev det. Men det var ikke nemt, husker Karl Christian Lammers.

”Når man i skolen skulle sige, at hvor man var født henne, var jeg den eneste, der var født uden for området. Tyskermobningen kom til at betyde, at jeg i min barndom har boet mange forskellige steder. Min forældre prøvede at undslippe det, men det kunne man jo ikke. Samtidig var der også nogle spændinger internt i familien. Jeg tror aldrig, min mors brødre forstod, hvorfor mine forældre var blevet i Tyskland under krigen”, siger han.

I dag er situationen anderledes. Karl Christian Lammers har to fætre, der bor i grænselandet; om sommeren besøger han dem sammen med sine søstre, og så bliver der talt sønderjysk og spist sønderjyske pølser.

”Vi har et mindre anstrengt forhold til Sønderjylland, end vi havde i barndommen”, siger han.