Da forholdet mellem Danmark og Tyskland og mellem danskere og tyskere var konfliktfyldt, var man enten dansk eller tysk. I dag, hvor mindretal og flertal lever mere harmonisk sammen, føler flere sig både danske og tyske.

Og det skyldes ifølge Rejhan Bosnjak, som er ph.d. i historie, i høj grad København-Bonn Erklæringerne, som sikrer, at man har sindelagsfrihed og selv kan vælge, om man vil være dansk eller tysk, uden at staterne eller myndighederne har ret til at blande sig i det.

“Det var i høj grad spændingsfeltet med det tyske, der var sammenhængskraft i mindretallet. ‘Jeg er dansk og ikke tysk’. Identiteter fungerer bedst under konflikter. Så længe, man havde konflikten, forstod man meningen med at være dansk og engagere sig i foreninger og kæmpe for det danske. I dag kan man sige ‘jeg er dansk’ og så ikke gøre mere”, siger han

Rejhan Bosnjak er ansat ved Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og har undersøgt det danske mindretals opfattelse af sig selv som dansk nationalt mindretal og har skrevet om det i bogen ‘Danskhed under forandring’. I 1920 udgjorde den danske gruppe, som blev efterladt syd for den nye grænse virkelig en kerne på 8-10.000 mennesker. 

“Der var 3.000 medlemmer af foreningerne i 1945, altså dem, der skulle udgøre kernen.  Men der skete en 25-dobling til 75.000 i 1948. Den masse skaber grundlag for skoler, et politisk parti og en reorganisering af den kulturelle forening. Det havde ikke været muligt med 3.000 mennesker”, fortæller Rejhan Bosnjak.

“Nationalitetsspørgsmålet var et vigtigt element for dem, der blev danske i 1945. Man følte sig dansk, lærte det danske sprog og engagerede sig i foreningerne. Man læste Flensborg Avis. Det tyske var en modsætning”.

“Det officielle mindretal vil have en enten/eller-forståelse eller identitet ud fra et principielt standpunkt, hvor man lægger vægt på de kulturelle og nationale aspekter af identiteten. Hvis man ser på det individuelle niveau, er der nogle, der vil overtage den enten/eller-forståelse. Men der er også nogle, der vil have en både/og-forståelse.

Han har fået 1.600 besvarelser på en spørgeskemaundersøgelse om, hvilket sprog folk taler derhjemme. Flest taler tysk. Cirka en fjerdedel af mindretallet taler udelukkende dansk hjemme. Der er mange, som bliver tilknyttet mindretallet, fordi de går i danske skoler og institutioner, selv om deres forældre tilhører det tyske flertal.