"Hvis man skulle være i tvivl, hvor vigtig Jørgen Kühls bidrag har været til den offentlige debat i Sydslesvig, kan man nærstudere hans gæstekommentarer i Flensborg Avis", skriver Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen, i en leder.
Da Jørgen Kühl fyldte 50 år, blev han af Grænseforeningen omtalt som mindretallets mand. Det var en fyldig beskrivelse af en mand med mange talenter, som stadig gør sig gældende, nu hvor han fylder 60 år.
Jørgen Kühl har som forsker gjort mindretal forståelige for flertallet. Hans publikationer har ikke alene sat Sydslesvig ind i en større kontekst, men har også understreget, at mindretalspolitik ikke er et kuriosum for faghistorikere. Mindretallets forhold er tværtimod en lakmusprøve på demokratiets modenhed. Hvordan et samfund behandler sine mindretal, siger meget om dets styrke og rummelighed. Den pointe har Jørgen Kühl gentaget – og underbygget – i årtier, og den er ikke blevet mindre væsentlig med årene, der er gået.
Jørgen Kühl er ikke kun akademiker. Han er også praktiker. Som mangeårig rektor for A. P. Møller Skolen i Slesvig stod han i spidsen for en institution, der hurtig blev et fyrtårn for danskheden syd for grænsen og et samlingspunkt for unge mennesker, hvis familier aktivt havde valgt det danske til. Under hans ledelse blev skolen et forbillede for, hvordan man som mindretal forener faglighed, dannelse og bevidsthed om egen og fælles identitet uden at lukke sig om sig selv. Tværtimod åbnede Jørgen Kühl skolen for flertalssamfundet i Slesvig. Der var ikke noget at frygte, tværtimod havde sydslesvigerne en masse at vise frem.
Dobbeltrollen gør Jørgen Kühl til noget særligt. Han har både produceret den viden, som politikere og beslutningstagere kan trække på, og han har i den grad været med til at skabe rammerne, så kommende generationer af sydslesvigere kan vokse op med både tryghed og udsyn.
Hvis man skulle være i tvivl, hvor vigtig Jørgen Kühls bidrag har været til den offentlige debat i Sydslesvig, kan man nærstudere hans gæstekommentarer i Flensborg Avis. Dernæst kan man rimeligvis konkludere, at Jørgen Kühl det seneste års tid har været initiator bag flere væsentlige debatter om livets gang i Sydslesvig end avisens egen redaktion. Af samme årsag har Grænseforeningen med glæde støttet publiceringen af Jørgen Kühls kommentarer i bogform.
Ethvert samfund har brug for mindst én Jørgen Kühl. Både for at forstå sig selv og stille de svære spørgsmål – der kan være ildehørt i andedammens inderkreds – og for at udvide sin egen horisont. Jørgen Kühl har gjort begge dele på imponerende vis i årtier. Det er interviewet i denne udgave af magasinet Grænsen et godt eksempel på. Eller med fødselarens ubeskedne ord: “Det er en evig proces, og man bliver hele tiden overrasket.”
Jørgen Kühl er i høj grad Sydslesvigs historiske hukommelse. Men hvem skal videreføre hans vigtige virke som Sydslesvigs fornuftige stemme: hvem er den kommende Jørgen Kühl?
Sydslesvig er i gang med et stort generationsskifte blandt forvaltningscheferne. Senest hos SSF, hvor Lasse Rodewald har afløst Jens A. Christiansen. Det er en vigtig opgave. Men en mindst lige så vigtig opgave er at finde ud af, hvem der en dag skal træde i Jørgen Kühls sted.