Det er nationens overlevelse, der optager danskerne, og hvis den skal sikres, gælder det om at styrke det politiske fælleskab og lægge mindre vægt på nationalkonservative forestillinger om en autentisk dansk kultur med kristendommen som fælles religion.

Det mener danskerne, hvis man skal tro konklusionerne i en ny bog ”Den danske republik. Forandringer i danskernes nationale forestillinger”, der er skrevet af Christian Albrekt Larsen, der er professor i komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet.

Bogen er baseret på en større international spørgeskemaundersøgelse om national identitet, der er gennemført i 33 lande i 2003 og 2013. Undersøgelsen viser, at der er sket forskydninger i danskernes opfattelse af, hvad der er vigtigt for at være dansk i løbet af denne tiårige periode.

At være rigtig dansk

Et repræsentativt udsnit af befolkningen er i 2003 og 2013 blevet stillet spørgsmålet: ”Nogle folk siger, at de følgende ting er vigtige for at være rigtig dansk. Andre siger, at de ikke er så vigtige. Hvor vigtigt synes du, at hver af de følgende ting er?”

Herefter spørges til følgende kriterier: At være dansk statsborger, at respektere danske politiske institutioner og love, at være født i Danmark, at have levet det meste af sit liv i Danmark, at have dansk familiebaggrund, at kunne tale dansk, at være kristen, og at føle sig dansk.

Generelt finder danskerne de fleste af disse kriterier vigtige. Men der er sket ændringer: At kunne tale dansk er det væsentligste kriterium for ”at være rigtig dansk” både i 2003 og i 2013. Men undersøgelsen viser, at dette kriterium spiller en mindre væsentligt rolle i 2013 end ti år tidligere: I 2003 svarede 75 procent af de voksne danskere, at det var meget vigtigt at kunne tale dansk for at være rigtig dansk. I 2013 var det tal faldet til 64 procent.

Kristendommen er svækket

Undersøgelsen viser også, at dette at være kristen i både 2003 og 2013 fik færrest deltagere i undersøgelsen til at svare ”meget vigtigt” for være rigtig dansk. Men også her er der sket en ændring gennem de ti år. I 2003 mente 15 procent af den voksne befolkning, at det at være kristen var meget vigtigt for at være rigtig dansk, og blandt de 70-79-årige var det 45 procent. I 2013 var det kun ni procent af voksne danskere, og blandt de 70-79-årige var det kun 21 procent.

Også i forhold til at være født i Danmark er der sket en ændring. I 2003 svarede 37 procent, at det var meget vigtigt at være født i Danmark for at være rigtig dansk. I 2013 var det tal faldet til 29 procent.

Christian Albrekt Larsen konkluderer i en debatartikel i Altinget, at undersøgelsen er godt nyt for integrationen.

”Opblødningen i kriterierne for at blive ”rigtig dansk” betyder alt andet lige, at det er blevet nemmere for indvandrere at blive inkluderet i nationen”, skriver Christian Albreckt Larsen.

Christian Albrekt Larsen: ”Den danske republik. Forandringer i danskernes nationale forestillinger.” Hans Reitzels Forlag. 120 sider. 190 kr.