Grænser kan gøre trygge. De kan gøre rasende. De kan befri og lukke inde. De afsondrer og udgrænser. Grænser er mellem nationer, mellem landsdele, mellem politiske, religiøse og kulturelle opfattelser.
Grænser vil der altid være strid om, og allerværst er det, når det er på liv og død. Lige nu oplever vi frygtelige krige i Gaza og i Ukraine. Vi oplever hele tiden, hvordan døden banker på med sin hjerteløshed og tvinger mennesker i sort-hvide holdninger.
Grænser fremkalder også altid mindretal. Jeg hører nok til dem, der mener, at en nation skal bedømmes på, hvordan det behandler sine mindretal, og ikke mindst er det sådan med demokratiet. Bruger man afstemninger til at udsondre mindretal, eller skaber man ved samtale mulighed for samliv.
Vi kan i vores demokrati være stolte af folkelige traditioner for samtaler og medinddragelse på mange niveauer.
I de kommende år bliver det spændende at se, om vi kan få gang i det folkelige liv, hvor vi i foreninger, partier og mange andre grupperinger taler om de fælles anliggender. Det handler om at få så mange i tale som muligt og lytte sig ind i så mange holdninger, inden der naturligvis skal tages beslutninger.
Det er ikke svært at være uenig og råbe ad sin modpart eller foreholde modparten ens misforståede opfattelser af, hvad modparten påstås at mene. Sværere har det vist sig med sociale medier at skabe den nuancerede diskussion.
Under covid blev staten nødvendig stærk. Mon vi nu kan fravriste staten den styrke og mødes i fælles samtaler, i den dannede samtale? Dannelse har ikke noget med sølvtøj og fine ord at gøre. Dannelse er evnen til at lytte og åbne sig for den andens holdning og bevæges, hvis argumentet er stærkt.
Ingen udtrykker det stærkere end Pia Juul i sit vidunderlige digt ‘Hver dag en ny dag’, når hun skriver:
Den du har savnet, kommer tilbage,
kysser dig blidt.
Dette kys vil få bugt med din klage,
så rust dig – fjern dit stakit.
Sæt din grænse men hold døren åben.
Du kan åbne, du kan lukke.
Du kan hugge håbet
Ind i en sten.
I dag er det anderledes at være nationalt mindretal, end det var for 100 år siden. I dag er det vigtigt at understrege sin loyalitet over for det land, man lever i, og så udfolde sin mindretalskultur. Det viser sig i vores grænseland, at det sagtens lader sig gøre at leve med flere sprog, flere kulturer. Det lader sig gøre at blive fascineret af den anden kultur i grænselandet.
Det handler om at få bugt med klagen og ærligt stå ved sin nationale identitet, der er anderledes end tidligere og så få fjernet stakittet og holdt døren åben samtidig med, at man naturligvis bliver nødt til at sætte en grænse over for løgn, fordrejelser, manipulation og uvenlighed.
Det nationale mindretal lever i dag et kulturelt, sprogligt afklaret liv med omgivelserne. Det er ikke et parallelt liv, men snarere et med flertallet indviklet liv.
