Grænseforeningens Elevambassadører fik sig i maj måned noget af en oplevelse. 

Som en del af projektet Nordplus, der er Nordisk Ministerråds mobilitets- og netværksprogram for uddannelsesområdet, besøgte de unge gymnasieelever fra grænselandet en klasse på gymnasiet Miðnám á Kambsdali på Færøerne. Det ligger i bydgen Kambsdalur.

Der bor cirka 50.000 mennesker på den selvstyrende øgruppe, der er en del af Kongeriget Danmark. Et antal, der flugter med den anslåede størrelse på det danske mindretal i Sydslesvig. 

Eleverne var derfor interesserede i at opleve, hvordan det færøske øsamfund kan sammenlignes med et mindretalssamfund i grænselandet. 

“Vi har haft det megasjovt sammen. Det har været en blanding af kulturer og et samliv på tværs af landet. Det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme”, siger Pia Stammer, der går A.P. Møller Skolen i Slesvig, der er det ene af to gymnasier for det danske mindretal i Sydslesvig.

Elevambassadørerne var afsted i en lille uge og blev i løbet af den tid bl.a. klogere på færøsk identitet, øgruppens traditioner samt forskelle mellem skolesystemerne. 

“Jeg synes, det har været rigtig godt. Vi har lært meget om Færøerne, og hvordan kulturen her har udviklet sig samt hvilken sammenhæng det har med vores mindretal”, siger Lucia Bogovic fra Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa, der er gymnasium det tyske mindretal i Sønderjylland.

“Jeg føler også, at jeg har udviklet mig til en bedre person, fordi jeg har mødt rigtig mange søde mennesker, jeg kan snakke med”, tilføjer hun.

Forskelle på identiteten

Den færøske gymnasieklasse besøgte tidligere på året det dansk-tyske grænseland og de tre mindretalsgymnasier i Flensborg, Slesvig og Aabenraa. Derfor vidste de en del om grænselandet, og nu var det så de unge fra grænselandets tur til at blive klogere på Færøerne.

“Jeg tror, at vi har fået virkelig meget ud af det. Særligt venskaberne også. Vi er kommet virkelig tæt på hinanden”, siger Marta á Regni fra det færøske gymnasium Miðnám á Kambsdali.

Undervejs skulle eleverne samarbejde om en række artikler, der undersøger de føromtalte emner. Gruppen, der arbejdede med emnet ‘identitet’, skriver i deres artikel om sammenhængen mellem Færøernes historie og grænselandets historie. Hvor Færøerne under Anden Verdenskrig var besat af Storbritannien og året efter krigens afslutning i 1946 stemte for en selvstændighed fra Danmark, blev grænselandet delt mellem Danmark og Tyskland ved en folkeafstemning i 1920. Mens Danmark ikke ville acceptere Færøernes selvstændighed, forblev den dansk-tyske grænse intakt, også under og efter Anden Verdenskrig, hvor kræfter på begge sider kæmpede for en grænserevision. 

Gruppen, der bestod fra eleverne Momme Kahl, Gustav Florentin Jelkmann, Kristina Steingrund, Heidi Alvilda Simonsen, Hanus Napoleon Lydersen og Charlotte Amalie Jensen, skriver også om forskellen på identitetsopfattelsen.

“Man kan sige, at identiteten i grænselandet ikke udgøres af ét land, men er en blanding af både dansk og tysk og noget helt andet. Man føler både tilknytning til Danmark, Tyskland og Sydslesvig. Der er anderledes på Færøerne, hvor færingerne føler sig færøske og ikke danske”, skriver gruppen og henviser til et interview, de har udført med den færøske elev Pól Holm, der ikke føler sig som dansker, selvom han kan tale dansk.

“Det, der bidrager til denne følelse, er, det, at man har et helt eget sprog og egne traditioner og kulturelle særligheder og gadenavne. Man taler færøsk, har et eget flag, nationaldragt og en helt egen nationalisme. Dansk bliver anset som noget, der er smart at kunne, for at kunne læse i Danmark, men der er ikke et stærkt tilhørsforhold, som man har i det danske mindretal. I grænselandet kan denne identitet nok mest sammenlignes med den af nordfriserne, der også har et eget sprog, folkedragt og kultur”, skriver gruppen videre. 

Sport og identitet 

En anden gruppe har undersøgt, hvilken betydning sport har for øsamfund og mindretalssamfund. Her var et af omdrejningspunkterne især et oplæg, som alle Elevambassadørerne oplevede hos det færøske idrætsforbund. Oplægget handlede om ‘Island Games’, der er en stor sportsbegivenhed – i lighed med de olympiske lege – mellem alle øsamfund i verden. I 2027 skal den begivenhed afholdes på Færøerne, og man forventer mellem 2500-3000 dystende atleter. 

“Island Games er et eksempel på, hvordan sport kan styrke fællesskab og forståelse mellem kulturer”, skriver gruppen i sin artikel, der også indeholder en reference til Europeada, fodboldslutrunden for Europas mindretal, som i sommer blev afholdt i det dansk-tyske grænseland.

“Turneringen viser, hvordan sport kan fungere som et vigtigt redskab til at bygge bro mellem forskellige mindretal og skabe fællesskaber baseret på respekt og fælles interesser”, skriver gruppen.

Både i grænselandet og på Færøerne er egne sportshold altså med til at styrke fællesskabet.

“Sport spiller en vigtig rolle i det færøske samfund og er tæt knyttet til national identitet og fællesskab. Selvom Færøerne er en del af Kongeriget Danmark, stiller de op med egne landshold i blandt andet fodbold, håndbold og volleybold, under eget flag og med egen nationalsang. Det har stor symbolsk betydning og styrker følelsen af samhørighed og selvstændighed blandt befolkningen”, skriver gruppen.