Mindretalssamarbejde skal få mere viden om mindretal på både den danske og tyske side af grænsen ind i undervisningen i grundskolen.
“Er du historielærer eller tysklærer? Så har vi noget for dig!”
Medarbejdere fra flere af grænselandets organisationer er oppe på tæerne for at skabe opmærksomhed om de varer, der er på hylderne i grænselandets butik på Lærfest i Aarhus.
Og det bliver hver gang fulgt op med et ‘mojn’ eller et ‘moin’.
“Vi møder lærere, der kommer forbi, og prøver at matche deres behov. Vi vil gerne have fat i skolebibliotekarer, som kan tage materialer med hjem til kollegerne og bruge vores undervisningsmateriale”, siger Anders Peter Nielsen, skolekonsulent i Grænseforeningen.
Det sker kun den ene gang om året, at der er så mange skolefolk samlet på et sted som i disse dage i Aarhus Kongrescenter, som ligger ved siden af Musikhuset i Aarhus. Og de kommer fra hele landet for at få tilbud om udveksling mellem elever fra skoler i Danmark med elever fra de danske skoler syd for grænsen, undervisningsmateriale på tysk fra det tyske mindretal i Danmark, samtalekort om grænsekontrol, tegneserier om Istedløven og masser af opgaver om mindretallene, der kan løses på nettet.
Desuden har Gunvor Vestergaard, som var pædagogisk konsulent i Grænseforeningen, da Lærfest fandt sted, og Rejhan Bosnjak fra Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig, holdt et oplæg, som knytter sig til undervisningstilbuddene om grænselandet og dets mindretal.
“Vi har holdt et oplæg om fortællingen som didaktisk redskab”, siger hun.
Og for læsere, som ikke er skolelærere eller pædagoger, uddyber hun, at didaktisk vil sige:
“Udgangspunktet er, hvad fortællingen kan bruges til, både for dem, der fortæller, og dem, der skal lytte. Man kan genkende en historie på jeg-plan, og vi bruger fortællinger om identitet og fællesskab til at opbygge vores egen identitet”, siger Gunvor Vestergaard.
Til hjælp havde de to af Grænseforeningens Elevambassadører med. De er elever på de to danske gymnasier syd for grænsen, A.P. Møller Skolen og Duborg-Skolen, og det tyske gymnasium i Aabenraa.
Desuden brugte de som eksempel nogle af de 13 børnefortællinger, der indgår i en foredragsrække, som Grænseforeningen og Det Danske Centralbibliotek i Sydslesvig udbyder.
“Der er for eksempel fortællingen om Vilhelm, som lever i 1864 og oplever at skulle leve i et helt andet land, end han levede i før, da hele hertugdømmet Slesvig bliver en del af det tyske kejserrige”, fortæller Gunvor Vestergaard.
Grænseforeningen deler stand med samarbejdspartnere fra begge mindretal. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er med, og Dansk Skoleforening for Sydslesvig er repræsenteret ved sit rejsekontor og Center for Undervisningsmidler Sydslesvig.
Fra den danske side kommer den tysksprogede avis Der Nordschleswiger og avisens skoleportal ‘Grenzgenial’, som tilbyder materiale til tyskundervisningen i danske skoler.
Fælles opgave
“Vi har en fælles opgave i at levere alt godt fra grænselandet. Det er en endeløs opgave, de to mindretal har med at fortælle om, at vi er her. Når vi er her, er vi alle repræsentanter for hvert vores mindretal og for grænselandet. At jeg kan uddele materiale fra Grænseforeningen, og Grænseforeningen kan uddele materiale om Grenzgenial, fortælle om, hvordan vi kan arbejde sammen”, siger chefredaktør Gwyn Nissen fra Der Nordschleswiger.
Om ‘Grenzgenial’ siger projektleder Adeline Muntenjon, som også er med på standen på Lærfest, at der udvælges artikler på tysk, som taler ind i grundskolens udskolingsklasser.
“Vi arbejder sprogligt og didakterer, så det kan bruges til undervisning. Vi laver opgaver. Vi bearbejder artiklerne sprogligt. Artiklerne i der Nordschleswiger er for svære, fordi det er tysk modermålssprog. Vi gør det sprogligt nemmere og tilføjer glosehjælp. Vi laver også lydfiler. Der er opgaver, som lærerne bare kan plukke fra hylden”, tilføjer hun.
Det sidste gælder i øvrigt også Grænseforeningens undervisningsmateriale for grundskolen, Mojnmoin, som kan findes på foreningens hjemmeside mojnmoin.graenseforeningen.dk. Her er der også henvisning undervisningsmaterialet for ungdomsuddannelserne, som også kan findes direkte under ‘ietGrænseland.dk’
Alle i standen på Lærfest er enige om, at det mest spændende er at få nogle gode snakke og opleve, hvor langt man kommer med et mojn eller et moin, og de forbipasserende kan faktisk ikke høre, om det bliver sagt på dansk eller tysk, selv om det staves forskelligt.
Lærfest er for lærere, skolepædagoger, skoleledere, konsulenter og andre, der ønsker at få et indblik i nye læremidler og måder at berige og udvikle undervisningen i grundskolen på. Undervisningsmessen afholdes skiftevis i Aarhus og i København.
Personlig fortælling
Som menneskelige ansigter fra Grænselandet var to af Grænseforeningens elevambassadører med. De er ganske vist gymnasieelever, men så er Folkeskolen heller ikke på længere afstand.
“Jeg har stået i standen og snakket med mange lærere. Som elevambassadører er vi vant til at tale med. Det er spændende at tale med lærere”, fortæller Helle Husmann fra Det tyske Gymnasium i Aabenraa.
“Vi kan fortælle om, hvordan det er for os personligt at være i grænselandet og være en dl af to kulturer. Vi bruger vores viden og fortæller i øjenhøjde om, at både Danmark og Tyskland har et mindretal”, siger hun.
Helle Husmann tilføjer, at hun og den anden elevambassadør har mødt flere, der har overvejet at få dem ud.
“Skoler og klasser søger os og spørger, hvad vi kan fortælle om grænselandet”, siger hun.
Lydia Graunke-Butz er leder af Rejsekontoret i Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
“Vi vil gerne fortælle lidt om, hvem vi er, og hvad vi laver og udbrede viden om nationalitet, kultur og identitet. Og reklamere for det, vi kan tilbyde, nemlig sommerlejre og elevudvekslinger”.
Hun tilføjer, at hun er glad for, at der er lærere, som er engagerede og synes, det er vigtigt at have grænselandet med i undervisningen.