Som tiden går, fortoner historien sig i skygger og støv. Uanset hvor meget vi bestræber os på at fastholde, har vi det med at glemme. Ikke bare som menneske hver især, men også som generation og som kultur. Mens vi befinder os i 100-året for to store grufulde militære slag under Første Verdenskrig, nemlig Slaget ved Verdun og Slaget ved Somme, bør vi som danske ikke undlade at erindre os om en lille dansk kirkegård vest for Reims eller mere præcist femten kilometer før Soissons. Vi er i Nordfrankrig i den lille landsby Braine. Her ligger 79 soldater fra Nord- og Sydslesvig; dem vi kalder for sønderjyder. Unge mænd hvis skæbne blev bestemt allerede nogle år før deres fødsel. De kom fra en egn af Danmark, der efter krigen i 1864 var blevet tysk. Selvom man havde været dansk i hjemmet, var verden uden for døren tysk. Aabenraa hed nu Apenrade, Haderslev blev til Hadersleben og Slesvig kom til kun at hedde Schleswig, for slet ikke at tale om Lyksborg der fortsat i dag hedder Glücksburg.

Da Første Verdenskrig (1914 - 1918) brød ud, blev dansksindede sønderjyder tvangsindskrevet i tysk militærtjeneste. Gennem de fire år, som krigen varede, blev der ud af en befolkning på godt 160.000 indkaldt ca. 30.000 unge mænd. Mere end 5.000 faldt som tyske soldater; de fleste for en sag, som ikke var deres egen. De kæmpede på tysk side bl. a. i Verdun og i Somme. For læseren, der vil vide mere, henvises til ”Breve hjem”, som Gyldendal udsendte i 2013, ligesom Rigsarkivet i 2014 foranledigede en udstilling om danske soldater under Første Verdenskrig (fortsat elektronisk tilgængelig).

Efter Genforeningen i 1920 blev der nedsat en komité i København med en underdeling i Paris, som havde til formål at samle afdøde dansksindede soldater i tysk tjeneste til en egen militærkirkegård; en såkaldt nécropole d´honneur, som det hedder på fransk. Opgaven har været uoverskuelig stor. Alene under Benhuset (fr. Ossuaire) ved Douaumont uden for Verdun by ligger resterne af 130.000 mand. Kranier, knogler fra arme og ben ligger i stabler så mange, at man ikke kan tælle, og da slet ikke se, hvem der er hvem. Andre krigsgrave har været mere taknemmelige at gå til. Man lykkedes med at identificerede 79 soldater, som blev flyttet til en nyanlagt dansk militærkirkegård ved Braine.

Ved indgangen til kirkegården står der på fransk : Tvunget til at tjene med tusindvis af landsmænd i den tyske hær har de opfyldt deres pligt og ofret deres liv for sag, der ikke var deres. Gud give deres sjæl fred.

Militærkirkegården, der er udformet af arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen, blev officielt indviet i 1934 under overværelse af repræsentanter fra den franske og danske regering - kun seks år før den næste store krig, før mere skygge og støv.

I Mindeparken i Aarhus er også opført et monument med navne på 4140 sønderjyder, der faldt under Første Verdenskrig.