Europas fremtid er ikke mindst et anliggende for unge europæere med mindretalsbaggrund, og det tager Grænseforeningen nu konsekvensen af: Unge europæere, der er optaget af mindretal og identitet og Europas fremtid, får nu mulighed for at komme på højskoleophold i grænselandet i 2020 og indgå i et fællesskab med ligesindede.

Det er Grænseforeningen, der har taget initiativet og afsat to millioner kroner til projektet, Minority Changemaker Programme, der består af et 13 ugers højskolekursus på Jaruplund Højskole fra 29. marts til 28. juni 2020. Desuden arrangeres en række workshops, såkaldte Minority Labs, som forberedelse til højskoleopholdet i fem byer i Europa i løbet af 2019.

Formålet med det ambitiøse projekt er bl.a. at sætte markeringen af 100-året for grænsedragningen i 2020 ind i et internationalt perspektiv, hvilket er en del af Grænseforeningens strategi. Samtidig ønskes Flensborg styrket som internationalt mindretalscenter, fortæller Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær i Grænseforeningen.

”Forskellige og fælles på én gang”

“I et mangfoldigt Europa er der brug for at fremme nordeuropæiske værdier. Vi håber, at vi med dette projekt kan give de unge en forståelse af, at vi europæere er forskellige og fælles på én gang”, siger Knud-Erik Therkelsen, der også håber, at projektet kan være med til at skabe en større bevidsthed om nationale mindretals rettigheder i EU.

“De nationale mindretal i Europa kæmper for at bevare deres egen identitet, og de kæmper for, at EU skal give dem bedre rettigheder. Det så vi bl.a., da der tidligere på året via den europæiske mindretalsorganisation FUEN blev indsamlet over en million underskrifter til borgerinitiativet Minority SafePack Initiative.”

“I Grænseforeningen vil vi gerne bidrage til, at de nationale mindretal i Europa kommer højere op på den europæiske dagsorden, og vi mener, at dette ambitiøse mål begynder med de unge”, siger Knud-Erik Therkelsen og peger på, at timingen af projektet ikke er tilfældig.

“2020 er et særligt år i det dansk-tyske grænseland på grund af markeringen af 100-året for grænsedragningen. Det er det helt rigtige tidspunkt at afholde højskolekursus for unge europæere netop i grænselandet. Den dansk-tyske mindretalsmodel og grænselandets historie, hvor vi har bevæget os fra konflikt til samarbejde, vil indgå som en naturlig del af samværet og undervisningen”, siger Knud-Erik Therkelsen.

Højskoledannelse og ECTS-point

Wienke Reimer, der er uddannet antropolog, er ansat af Grænseforeningen til at stå i spidsen for Minority Changemaker Programme og er i øjeblikket i fuld gang med at skabe interesse for projektet hos unge europæere. Det sker bl.a. via hendes kontakter i den europæiske ungdomsorganisation Youth of European Nationalities (YEN). Wienke Reimer stammer selv fra det danske mindretal i Sydslesvig og har gennem flere år været aktiv i Grænseforeningens Elevambassadører og Kulturmødeambassadører samt Grænseforeningen Ungdom. Hun glæder sig til denne nye opgave.

“Når man er en del af et nationalt mindretal, som jeg er, ved man hvor vigtigt det er, at man kommer sammen med andre unge, der er optaget af mindretalsspørgsmål og udviklingen i Europa i det hele taget. Som ung har jeg savnet sådan et sted, hvor man kan få del i højskoledannelse og fællesskab og få venner for livet, og hvor man samtidig kan blive klogere på væsentlige spørgsmål om mindretal og identitet”, siger hun.

Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet er samarbejdspartner på projektet, hvilket sikrer det akademiske indhold i højskoleopholdet, så de unge europæere kan rejse hjem igen med ECTS-points.