Hvad betyder det for dig at være en del af det danske mindretal?

Marie Buhl: Det er her, jeg føler mig hjemme

Jeg føler mig hjemme i det danske mindretal i Sydslesvig. Det er især sammenholdet, kulturen og området, særligt Flensborg, med sit danske og tyske islæt, der får mig til at føle mig hjemme. Jeg havde det også godt i Danmark, hvor jeg har læst i Haderslev og gået på madhøjskole i København. Men her skulle jeg af og til forklare, hvorfor jeg taler så godt dansk, når nu jeg kommer fra Tyskland. Det er noget andet i mindretallet, hvor alle har samme udgangspunkt. Vi har altid talt dansk derhjemme, og som barn har jeg aldrig tænkt over min mindretalsidentitet. Det unikke i at kunne to sprog og have to kulturer gik først op for mig, da jeg gik i 8.-9. klasse på Duborg-Skolen og engagerede mig i Grænseforeningens Elevambassadører. Sammen med andre unge fra det danske og det tyske mindretal har jeg været ude på danske skoler og fortælle om livet i et mindretal. Hvis jeg selv får børn, vil jeg helt klart give dem en lignende opvækst.”

Marie Buhl er 26 år, bor i Flensborg og journalistelev på Flensborg Avis.

Foto: Privat

Matthias Runge: Det er fedt at kunne to sprog

“Jeg har altid haft mange muligheder gennem min opvækst, og det skyldes i høj grad mindretallet. Som teenager begyndte jeg at spille i band, og gennem mindretallet fik vi adgang til både øvelokale og optrædener på store og små scener. Jeg kommer fra en tysk familie, men blev en del af mindretallet, da min mor valgte at sende mine to søskende og mig i dansk børnehave. Den danske børnehave havde længere åbent end den tyske, og det var praktisk for min mor, da hun var alene med os. Det var først, da jeg begyndte at studere i Haderslev, at jeg fik reflekteret over, hvor unikt det er at vokse op som en del af det danske mindretal. I dag arbejder jeg selv i mindretallet, og det er jo en kæmpe fordel, at vi kan samarbejde med både Danmark og Tyskland. Det er simpelthen så fedt at kunne to sprog.”

Matthias Runge er 26 år, bor i Flensborg og er kulturkoordinator, Sydslesvigs danske Ungdomsforening (SdU).

Foto: Privat

Tim Riediger: Danmark er bare meget mere mig

“Jeg tror, jeg er mere åben over for andre kulturer, fordi jeg som mindretalsdansker ved, hvad det betyder at leve med to kulturer. Jeg føler mig bedst tilpas, når jeg er sammen med andre fra mindretallet, for det er så dejligt befriende at kunne skifte frit mellem dansk og tysk. Jeg kan huske, at jeg efter min studentereksamen fik arbejde i en tysk virksomhed, og det var noget helt andet pludselig at skulle holde sig til ét sprog. Da jeg som ung var udvekslingselev i USA, fortalte jeg, at jeg kom fra Danmark, selvom jeg jo er født og opvokset i Tyskland. Hvorfor jeg sagde sådan, ved jeg ikke, men i dag er jeg meget bevidst om, at Danmark bare er meget mere mig. Tyskland er alt for stort et land, og der er jo kæmpe forskel på at bo i f.eks. Bayern og Slesvig-Holsten.”

Tim Riediger er 50 år, bor i Sørup ved Flensborg og er freelancefotograf.

Foto: Privat

Inge Grumser: Det danske er noget ganske særligt

“Jeg elsker Dannebrog og Kongehuset, og for mig er det danske bare noget ganske særligt, som vi skal holde fast i her syd for grænsen. Jeg har undervist i gymnastik og dans i 45 år, og det har altid kun foregået i danske foreninger. Jeg kunne aldrig finde på at undervise i en tysk forening, for jeg føler bare, at det ikke passer til mig. Min mand havde ingen tilknytning til mindretallet, da vi mødte hinanden. Jeg lod ham hurtigt vide, at hvis det skulle være os to, måtte han finde sig i, at det danske fylder så meget hos mig. Det skræmte ham heldigvis ikke væk, og senere sendte vi vores børn i dansk børnehave. Det danske mindretal har udviklet sig, og jeg synes, at der i dag kommer for mange ind udefra, som blot ønsker at sende deres børn i dansk børnehave og skole, fordi de har længere åbent, og skolen måske er bedre end den nærmeste tyske skole. Det kan jeg godt blive sur over. Hvis man sender sine børn i danske institutioner, må forældrene også vedkende sig det danske.”

Inge Grumser er 73 år, bor i Freienwill ved Flensborg og er pensioneret gymnastik-instruktør.

Foto: Privat

Tove Kolb: Tysk er for mig ikke andet end det pas, jeg har

“Det betyder alt for mig at være en del af det danske mindretal. Så enkelt kan det siges. Jeg er vokset op i et meget dansk hjem, hvor der altid blev talt dansk, sunget danske sange og danset om juletræet. Flensborg er min hjemstavn, og jeg behøver ikke bo i Danmark for at føle mig dansk. Da jeg var barn, overhørte min far mig engang tale tysk i telefonen med en veninde. Efterfølgende spurgte han, hvorfor vi ikke havde talt dansk, og der måtte jeg jo så fortælle, at min veninde kun talte tysk, hvilket han blev meget bestyrtet over. Jeg mener ikke, at man kan være både dansk og tysk. Det er enten-eller. Det har selvfølgelig noget at gøre med min generation. Jeg ved, at de unge i dag tænker anderledes. Tysk er for mig ikke andet end det pas, jeg har. Jeg kunne aldrig finde på at melde mig ind i en tysk forening, for den mere strenge tyske mentalitet har aldrig været noget for mig.”