Hverken i Danmark eller Tyskland lykkes det at bryde den sociale arv i uddannelser
-
Boks: Det bedste af det hele
Både det danske og det tyske skolesystem har det svært. Mindretalsskolerne kan tage det bedste fra begge steder
Mens skolesystemet i både Danmark og Tyskland har det svært, så føler elever fra mindretalsskoler på begge sider af grænsen, at de oplever mere fællesskab og har nogle klare fordele sammenlignet med deres kammerater, som går i flertallets skoler.
Lærere fra det danske mindretals skoler er enige. De kender eleverne bedre og sætter pris på at undervise på skoler, hvor fællesskabet tæller ekstra meget.
Der er debat om skolerne på begge sider af grænsen. Det er selvfølgelig svært at sammenligne det danske og det tyske skolesystem, alene fordi der er 16 delstater med vidt forskellige skolesystemer i Tyskland. Og i Danmark suppleres folkeskolen med et væld og privat- og friskoler.
Men når det kommer stykket, er målet med både det danske og det tyske skolevæsen at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at klare sig i livet efter skolen og give dem flest mulige valgmuligheder.
Her træffes valgene på forskellige tidspunkter. I Danmark er der en enhedsskole, hvor alle gå sammen til og med 9. klasse. Sådan er det også mange steder i Tyskland. Men der er også tyske skoler, hvor eleverne træffer gymnasievalget allerede efter 4. klasse.
“I Tyskland er der to måder at få en studentereksamen på. Efter 4. klasse kan du komme i gymnasiet, eller du kan gå på en fællesskole. Nogle af de mere velbeslåede vælger allerede fra 5. klasse. Og det er indenfor det offentlige skolesystem, at man kan det, så i Danmark ville det svare til, at det var en mulighed i folkeskolen”, siger direktør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Lars Kofoed-Jensen.
Der raser en voldsom debat i Tyskland om skolesystemet. Ugebladet ‘Der Spiegel’ skrev i en ledende artikel med titlen ‘Das Gymnasium muss weg’ (Gymnasiet må afskaffes) om den ulighed, det skaber at skille børn ad så tidligt.
“Hvis ingen af forældrene har en studentereksamen og tilsammen tjener mindre en 2600 euro netto om måneden, er der kun 20 procent chance for, at et barn kommer i gymnasiet. Hvis begge forældre har en studentereksamen og tilsammen tjener mere end 5.500 euro om måneden, stiger chancen for, at et barn kommer i gymnasiet til 80 procent.”
Dansk Skoleforening for Sydslesvig driver kun en enhedsskole eller fællesskole, som det også kaldes, hvor børnene går sammen i hele grundskolen ligesom i Danmark.
“Vi bestræber os på at lægge os så tæt op ad det danske system som muligt”, siger Lars Kofoed-Jensen.
Store forskelle
I Slesvig-Holsten, hvor det danske mindretals skoler ligger, er fællesskolen også en valgmulighed for tyske skolebørn. Men i det sydlige Tyskland er det anderledes ud.
“Det kommer ikke til at ske i Bayern”, siger delstaten Bayerns ministerpræsident Markus Söder (CSU) ifølge Der Spiegel om fællesskolen.
Selv historiske argumenter med referencer til den tyske genforening bliver taget i brug. Da partiet Die Grünen (De Grønne) i delstaten Niedersachsen foreslog en enhedsskole efter en model, der minder om det danske skolesystem, var det et modargument, at man da ikke kunne indføre en enhedsskole som i DDR (Deutsche Demokratische Republik, Østtyskland før Berlinmurens fald), skriver Der Spiegel. Og det er således også klart, at fællesskolen er normen i de østlige forbundsstater, som før 1990 var en del af DDR.
Ifølge Lars Kofoed-Jensen, som har kendskab til skolesystemet i Slesvig-Holsten, hvis lovgivning Dansk Skoleforenings for Sydslesvig skal følge, har man i Tyskland erkendt, at den tidligere opdeling ikke har de fordele, man postulerer.
“Man får ikke de dygtige elever, man håber på”, siger han.
Men hvis man ser på det det danske skolesystem, har den danske enhedsskole egentlig ikke skabt større social mobilitet.
“I en undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden har man set på udviklingen i den sociale mobilitet og er nået frem til, at den sociale arv trykker lige så hårdt som i 1950’erne i Danmark. Så det problem, ‘Der Spiegel’ rejser i Tyskland, har det danske system også”, siger Alexander von Oettingen, rektor ved professionshøjskolen UC Syd, som uddanner lærere.
Selvom han er leder af en dansk professionshøjskole, kender han også indgående det tyske system, idet han er sydslesviger og har været i det danske mindretals skoler og institutioner til og med gymnasieuddannelsen.
“For årgange født i slutningen af 1980’erne (altså de yngste årgange, der kan følges til enden af et uddannelsesforløb), er den sociale arv i uddannelse steget så meget, at den nu er på samme niveau som for årgange født i 1940’erne”, skriver ‘Nyt fra ROCKWOOL Fonden Forskning’ om fondens undersøgelse af den sociale arv i uddannelse.
Betegnelsen ‘den sociale arv er steget’ henviser til, at undersøgelsen viser, at der var et fald i den sociale arv i uddannelse for årgangene født mellem 1940 og 1960, altså en stigende social mobilitet. I årgange født derefter har der været en stigende social arv, og altså et fald i den social mobilitet.
Forskellige samfund
“Det kan være, skolen ikke betyder så meget for den sociale mobilitet, som vi tror”, siger Alexander von Oettingen.
Han tilføjer, at sammenligner man det danske og det tyske system, kan man ikke sige, det ene er bedre end det andet.
“Samfundet har den skole, det fortjener. Den som politikerne mener, passer til deres samfund. I Danmark er der en stærk tro på en folkelig stemning og en flad struktur, også med hensyn til løn og arbejdskultur. Tyskland har et andet samfundssystem. Spørgsmålet er, om et samfund politisk kan leve med det skolesystem, det har”, siger han.
Det er altså svært at nå frem til en afgørelse af, om det ene er bedre end det andet. Men nogle udfordringer er ens, andre er forskellige.
Celina Hoffmann går i 3.g på A. P. Møller Skolen i Slesvig og er altså tæt på at afslutte en skoleuddannelse i det danske mindretals skoler syd for grænsen. Hun har mange venner, som har gået på tysk skole.
-
Boks: Sydslesvigsk lærer: Vi driver dansk pædagogik
Også selve det at tilhøre det danske mindretal er på skoleskemaet, endda som fag. Ganske vist som valgfag, men nogle elever på de danske skoler i Sydslesvig lærer i særlig grad om at være dansk mindretal.
I stedet for madkundskab eller billedkunst kan elever på danske fællesskoler i Sydslesvig vælge faget ‘SydslesvigCrew’. Eleverne lærer at tage imod elever fra Danmark og gå i dialog med gæsterne om, hvad det betyder at være dansk mindretal, og på den måde formidler og skaber de kultur på deres skoler.
Michael Kopf er lærer på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg og underviser i faget. Cornelius Hansen-Skolen er en større skole med 10 klassetrin.
“Jeg har aldrig selv undervist eller gået på en tysk skole. Men der er mange kulturer og etniciteter på tyske skoler, men de er ikke nationale mindretal i denne forstand. Det er helt specielt for de danske skoler. Og der er stor forskel. Det kommer an på, hvor meget dansk og tysk eller måske noget helt tredje, man har haft i familien. Der er ikke et entydigt svar. Men vi gør nok den store forskel, at vi driver dansk pædagogik”, siger han.
De danske skoler skal overholde tysk lovgivning, men udover at sproget er dansk i alle fag end tysk, og at alle danske skoler er fællesskoler, er der også andre forskelle.
“Der er mindre distance. Vi møder eleverne i øjenhøjde. Det er en del af den forskel, vi kan give dem. Vi kan lave en dansk skolehverdag, der er så tysk som nødvendigt og så dansk som mulig. På den måde forbinder vi det danske med det tyske”.
Selv om Michael Kopf selv har gået i det danske skolesystem i Sydslesvig, er uddannet i Danmark og kun har undervist i en dansk skole, kender han noget til det tyske system, selv om der er stor forskel på, hvordan det fungerer i de forskellige delstater i Tyskland.
“Der er fem fællesskoler i hele Bayern. I Nordrhein-Westphalen har 370 fællesskoler. Jeg bryder mig ikke om konkurrencetanken i de små klasser. Det kommer til at handle om forældrenes ønsker og tanker. Man skaber en større tabergruppe, når man deler eleverne op allerede efter 4. klasse”, siger han.
“I de danske skoler gør det en kæmpe forskel for os, at vi kan være sammen med eleverne, til de forlader det, der svarer til folkeskolen. Det andet giver nogle elever kæmpe nederlag. For at favne bredt har vi brug for fællesskaber”.
“Når jeg taler med dem om forskellen på deres og min skolegang, er der i det danske skolesystem meget mere med fællesskab. Der er en ret stor forskel. Jeg har slet ikke oplevet noget mobning i min skole. Det er noget, der fylder meget hos mine tyske venner. Men det er også fordi, vi fra en meget ung alder lærer, at fællesskabet er meget vigtigt”, siger Celina Hoffmann.
Hun kan ikke se nogen mening med andet end en fællesskole, for ingen kan vurdere, hvem der er mest egnede til det ene eller det andet, når børnene kun går i 4. klasse.
“Det bliver jo forældrene, der siger, hvad børnene skal, for de er jo meget unge” siger hun.
Måske både det danske mindretals skoler og gymnasier i Sydslesvig og det tyske mindretals skoler og gymnasium i Sønderjylland er en slags ‘helle’ i forhold til nogle af de problemer i både det danske og det tyske samfund, som de to landes skolesystemer skal forholde sig til?
Udfordringerne i begge lande er i hvert fald til at få øje på.
“Det er lidt deprimerende, når vi ser, at mange af drengene i 10. klasse går ud af skolen uden at kunne læse og skrive. Mange har ikke en særlig brugbar reel viden. De er funktionelle analfabeter. Dem er der en meget høj andel af i Danmark og i Tyskland”, siger direktør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Lars Kofoed-Jensen.
