Jonas Henningsen er gymnasieelev på Duborg-Skolen i Flensborg, og han har været en del af det danske skolesystem fra børnehaven til gymnasiet. Hans far er tysk, og hans mor er dansk. Hans familie har været en del af det danske mindretal i generationer. Så hele morens familie er dansk, mens hele farens familie er tysk.

“Jeg er meget glad for at være i det danske skolesystem. Jeg har venner i Danmark og også mulighed for at tale med min mors familie, så jeg er inkluderet i det danske samfund lige på den anden side af grænsen”, fortæller han.

Han har den fordel, at når han får sin studentereksamen, kan han både bruge den i Danmark og i Tyskland.

“Jeg har venner i Danmark, og senere kan jeg læse også dér, det har jeg planer om. Det ville ikke være muligt, hvis jeg havde gået på en tysk skole. Men det er godt i dagligdagen at gå på en dansk skole. I de tyske skoler er de meget mere strikse. Et begreb som hygge indgår ikke dér”.

“Jeg kan også godt lide, at vi i de danske skoler kalder lærerne ved deres fornavn. Ellers er det så upersonligt. Det er alligevel sådan en person, man har respekt for. Men det bliver også mere venneagtigt. Man kan altid gå til dem, hvis der er noget”.

Jonas Henningsen er tysk konfirmeret og har både fra konfirmationsforberedelse og fritidsaktiviteter også tyske venner, som går i skole i det tyske system.

“Det er mere upersonligt og uden så meget frihed i de tyske skoler, fornemmer jeg.”