Den 10. januar 2020 bliver markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark indledt med en Grænseforeningens og Folketingets konference på Christiansborg i København. I de efterfølgende måneder følger hundredvis af små og store arrangementer over hele Danmark, der skal styrke danskernes kendskab til Genforeningens politiske og kulturelle betydning. Markeringen når sit officielle højdepunkt i Sønderjylland under de historiske mærkedage 10.-12. juli. Det var i de dage i 1920, at kong Christian den Tiende red over den gamle grænse ved Frederikshøj og ned til den nye grænse ved Kruså. 

Alt, hvad der har med genforeningsjubilæet at gøre, samles på skrivebordene i Genforeningen 2020-sekretariatet på Rådhuset i Aabenraa. Sekretariatet blev grundlagt i juni 2017 og er ansvarlig for koordineringen af den nationale markering. Magasinet Grænsen har besøgt Simon Faber, der leder det lille sekretariat med to medarbejdere, ham selv og en kommunikationskonsulent, for at få en status på forberedelserne af den store markering og de mange aktører, der kommer fra foreninger, museer og kulturinstitutioner.

“Der er nok at holde styr på”, siger Simon Faber, der stammer fra Sydslesvig og har en fortid som overborgmester i Flensborg for mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), mens han viser vej ind i et af mødelokalerne på Rådhuset i Aabenraa.

“Der er meget stor interesse for den her markering. Genforeningen 2020 er nok det sidste store grænselandsjubilæum og en unik chance for at få fortalt en helt afgørende del af Danmarkshistorien, gøre den levende og gøre danskerne bevidste om, at Genforeningen ikke bare var noget, der foregik i Sønderjylland. Derfor siger vi, at vi markerer hele Danmarks Genforening. Men vi er også meget bevidste om, at denne markering har et internationalt perspektiv, ikke mindst i forhold til Tyskland.”

Hvad kommer der konkret til at ske i 2020, når 100-året for Genforeningen skal markeres?

“Vi har en ambition om, at de mange projekter bliver til et samlet program med en god spændingsbue fra optakten i København til afslutningen i Sønderjylland. Der skal være en god geografisk og kalendermæssig fordeling, og på nuværende tidspunkt har vi allerede byer som København, Aarhus, Odense, Middelfart, Frederikshavn, Herning og forskellige andre med. Desuden vil vi gerne ramme bredt både i forhold til målgrupper og temaer. Allerede nu spænder arrangementerne fra opera og teater til foredrag og udstillinger. Vi er ikke helt i mål endnu, men jeg er meget optimistisk i forhold til, at det kommer til at gå op.”

Vi har i de seneste år markeret flere historiske begivenheder – 150-året for slaget ved Dybbøl i 2014 og 500-året for Reformationen i 2017 – der både har haft et nationalt sigte og fokus på Sønderjylland og grænselandet. Hvad kan Genforeningen 2020 lære af måden, hvorpå disse begivenheder blev markeret?

“Markeringen af 150-året for Slaget ved Dybbøl i 2014 havde fokus på store begivenheder med deltagelse af prominente, politikere og kongehuset. Vi har lært, at der også skal gives plads til folkelige aktiviteter. Vi har også haft en tæt dialog med folkene bag reformationsjubilæet og er blevet klogere på den strukturelle og den formidlingsmæssige del af markeringen. F.eks. fungerede koncerterne med Sigurd Barrett (‘Sigurd fortæller om Luther’, red.) meget godt på skoler, i forsamlingshuse og kirker. Derfor har vi arbejdet videre med den formidlingsform, og Sigurd kommer nu også til at fortælle om Genforeningen. Samtidig har vi overtaget den meget vigtige pointe fra reformationsjubilæet, at ligesom der ikke kun findes ét syn på Luther, findes der heller ikke kun ét syn på Genforeningen. Vi vil derfor gerne give plads til alle synspunkter og også give plads til debat.”

På hjemmesiden www.genforeningen2020.dk kan man læse, at formålet med Genforeningen 2020 er, at markeringen skal “styrke bevidstheden om Genforeningens skelsættende politiske og kulturelle betydning for hele det danske samfund, for vores nationale selvforståelse og for venskabet til Tyskland.” Hvilken betydning har Genforeningen i 1920 haft?

“Politisk blev Danmarks udvikling henimod en kulturelt homogen nationalstat fuldbyrdet med Genforeningen i 1920 efter afståelsen af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg i 1864. Det har haft en stor indvirkning på Danmark som kulturnation. Efter 1920 opstod et større behov for at definere, hvad dansk kultur er. Grundtvig, højskolebevægelse, den nationale sag om Sønderjylland og statsdannelsen smeltede sammen, og der var stort fokus på det fælles danske og det nationale fællesskab. Så på den måde er Genforeningen et endeligt opgør med hertugdømmerne og den danske helstat fra før 1864.”   

Hvilken betydning har Genforeningen i 1920 haft for Danmarks forhold til Tyskland?

“Forholdet til Tyskland bliver et af temasporene i genforeningsjubilæet i 2020. Her arbejder vi ud fra grundtesen om, at grænsedragningen på grund af den behændige måde, den blev organiseret på, blev det bedste fundament for den gradvise stabilisering, fredeliggørelse og nu partnerskab, naboskab og venskab, der præger det dansk-tyske forhold. Det er vigtigt at pointere, at det gode dansk-tyske forhold ikke er en selvfølge. Det udspringer af en udvikling, som kommer til at blive afspejlet i markeringen af genforeningsjubilæet. Og den kommer især til at blive belyst i rammerne af det kulturelle venskabsår mellem Danmark og Tyskland (udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og hans tyske kollega Heiko Maas (SPD) har udråbt 2020 til dansk-tysk venskabsår, red.). Vi arbejder tæt sammen med sekretariatet for venskabsåret, og i praksis vil der være aktiviteter, der indgår i begge markeringer.” 

Hvordan vil I sikre, at bevidstheden om Genforeningens betydning bliver styrket, som det formuleres på jeres hjemmeside?

Vi håber, at aktiviteterne bliver øjenåbnere for mange, så f.eks. det københavnske publikum bliver bevidst om, at der er en grund til, at Istedgade hedder Istedgade. Og at der er en grund til, at vores sangskat ser ud, som den gør. Det er klart, at der skal vidt forskellige formidlingsmæssige greb til. Både et foredrag i en lokal forening og et stafetløb Sønderjylland rundt kan bidrage med noget. Og alle behøver ikke have læst op på historien, når de går fra et event. Øjenåbning kan foregå på mange måder, og ideen er, at forskellige aktører rammer hver deres målgruppe, så vi får en bredere appel, end de temaer, vi berører, normalt vil have.”

I Danmark taler mange om en fejring i forbindelse med genforeningsjubilæet. F.eks. har kulturminister Mette Bock (LA) i en pressemeddelelse talt om en fejring, da hun offentliggjorde statens pulje på 10 millioner kroner til markeringen af Genforeningen. Du stammer selv fra det danske mindretal i Sydslesvig, der jo ikke blev genforenet i 1920. Hvad betyder genforeningsjubilæet for dig personligt?

“Som projektleder må jeg understrege, at det officielle begreb er ‘markering’. Heri tages der højde for, at der er forskellige syn på Genforeningen. I Tyskland taler man f.eks. om ‘100 Jahre Grenzziehung’ (100 års grænsedragning), og det gør også en forskel, om man er almindelig dansker eller tilhører det tyske eller det danske mindretal. Men vi har også et helt temaspor, der hedder folkemøde og folkefester, og der skal helt sikkert være plads til fejring. Genforeningen var en af de glædeligste højdepunkter i Danmarkshistorien. Den glæde føler jeg mig personligt også som en del af. Selv hvis man skulle tage mindretalsbriller på, så har det været en vellykket historie, forstået på den måde, at der er blevet taget hånd om mindretallenes udfordringer. Her 100 år efter grænsedragningen er der bare rigtig meget at glæde sig over.”

Hvilken rolle spiller genforeningsjubilæet for det danske og det tyske mindretal?

Både det danske og det tyske mindretal, som vi kender dem i dag, blev ‘født’ i 1920. Begge mindretal har behov for at sige, at deres syn på grænsedragningen er et andet. Det er et helt naturligt perspektiv, som mindretallene er fælles om, og det skal der selvfølgelig også være plads til i markeringen af jubilæet. Der er naturligvis også forskelle mindretallene imellem: Hvor det danske mindretal, med de projekter der søsættes, er optaget af at synliggøre samhørigheden med Danmark, er det mit indtryk, at det tyske mindretal er mest optaget af dansk-tyske projekter og det dansk-tyske venskabsår.”

I hvilken grad er du med din mindretalsbaggrund særlig kvalificeret til at være sekretariatsleder for Genforeningen 2020?

“Jeg tror, at jeg på grund af min baggrund har en god fornemmelse for de mange balancepunkter, man skal kende og tage højde for i en sådan markering, f.eks. i forhold til mindretallene og Tyskland. Men jeg ved også, hvordan man får aktører i Aarhus og København med på en dagsorden, de måske ikke synes, ligger lige for. Gennem rådhuset i Flensborg kender jeg desuden til de tyske aktører, hvilket giver mig en god og realistisk fornemmelse af, hvad der kan lade sig gøre i det grænseoverskridende samarbejde. Det, at jeg ikke først skal lære historien, aktørerne, de mange perspektiver og følelser, der er i spil, at kende, det oplever jeg som en kæmpe fordel. Men der er jo aldrig garantier for, at man rammer rigtigt.”

Hvad kommer der til at ske efter 2020?

“Efter markeringen har kulmineret i juli følger vi selvfølgelig resten af aktiviteterne og det dansk-tyske venskabsår i 2020 til dørs. Derefter drosler vi sekretariatet hurtigt ned og afslutter projektet i starten af 2021. Men vi håber, at der i løbet af 2020 opstår partnerskaber, der ikke var der før, og nye perspektiver, som lever videre efter projektets afslutning, ikke mindst på tværs af grænsen.” 

Hvad skal du selv lave efter 2020?

“Det har jeg faktisk ikke taget stilling til endnu, men jeg er sikker på, at jeg finder nye, spændende udfordringer.”