Den tyske valgkamp spidser til

Af Poul Struve Nielsen

Den tyske valgkamp er for alvor gået ind i slutfasen.

To uger før valget den 23. februar har valgkampen taget en drejning i retning af at handle om udlændingepolitik mere end om, hvordan man bedst skaber et nyt Wirtschaftswunder og får den tyske økonomi på fode igen.

Det er ikke en ulempe for det højreekstreme parti Alternative für Deutschland (AfD). Men gavner det også de kristeligt demokratiske unionspartier CDU og CSU? 

Det var deres kanslerkandidat Friedrich Merz, der lukkede udlændingeånden ud af flasken og ind i Forbundsdagen, da han med støtte fra det liberale FDP og meget kontroversielt også AfD samlede et flertal i Forbundsdagen for stramninger i udlængepolitikken onsdag den 29. januar. 

Der var ikke tale om et lovforslag, men om et beslutningsforslag, der ikke er bindende. Forslaget omhandlede permanent grænsekontrol, asylstop, hjemsendelse af illegale immigranter, tilbageholdelse af afviste asylansøgere og øget støtte fra forbundsregeringen til de enkelte lande med at sende folk uden lovligt ophold i Tyskland ud af landet.

Men da Merz fredag den 31. januar satte et egentligt lovforslag om udlændingestramninger på dagsordenen, blev det forkastet. I Tyskland er det en voldsom udvikling, at et af de demokratiske partier samler et flertal, der hviler på stemmer fra AfD, selvom selve forslaget fra CDU set med danske øjne ikke er så kontroversielt. Udlængepolitikken minder vel om de danske socialdemokraters, og hvad grænsekontrollen angår, så har Danmark forlænget grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse midlertidigt siden januar 2016.

Det lignede unægtelig et selvmål fra Merz, da han trods knæfaldet for AfD ikke kunne samle mandater nok bag sit lovforslag. I weekenden efter den dramatiske uge i Forbundsdagen var der demonstrationer mod højredrejningen i hele Tyskland. Alene i hovedstaden Berlin var 160.000 mennesker på gaden. 

Som at slå hul i en dæmning

I Flensborg samlede en demonstration 5.000 mennesker. Stefan Seidler, forbundsdagsmedlem for det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som holdt tale for forsamlingen, kaldte det et stærkt signal om tilslutningen til vores demokrati og mod højreekstremisme.

”Vores demokrati er værdifuldt – men også sårbart. Når demokratiske partier danner deres flertal - enten bevidst eller tilfældigt - med AfD's stemmer, er det som at slå hul i en dæmning”, skrev Stefan Seidler på sociale medier.

Han siger til magasinet Grænsen om AfD, at partiet er så langt ude, man næsten ikke kan sammenligne det med nogle partier i Danmark. 

”Jeg mener faktisk, at partiet strider mod den tyske forfatning, fordi de kommer med krav, som er orienteret efter nazi-forbilleder, og som underminerer vores demokrati”, siger han. 

Stefan Seidler forsøger også sammen med andre medlemmer af Forbundsdagen at få AfD erklæret forfatningsstridigt ved domstolene. Han tilføjer, at det er et personligt initiativ og ikke et politisk forslag fra SSW.

Men hver femte tysker vil stemme på partiet, så selv om der er diskussion om, hvorvidt AfD er et demokratisk parti, så har det stor demokratisk tilslutning. Stefan Seidler mener, situationen kræver, at de demokratiske partier finder ud af at samarbejde.

”Fløjene og blokkene må samarbejde om de vigtige spørgsmål, vi har her i landet. Det kan være økonomisk krise, det kan være klimaforandringer, det kan være pres på udefra, det kan være krig. Der er en utrolig fastlåst blokpolitik, og befolkningen ønsker sådan set, at man samarbejder de demokratiske partier imellem og løser de her problemer”, siger han.

Den situation beskrives også i en leder om valgkampen i magasinet Der Spiegel: 

”I stedet for at argumentere for deres holdninger, spreder de demokratiske partier budskaber om, hvor urimelig den ene eller den anden af deres modstandere er. ’Jeg kan ikke samarbejde med De Grønne’, siger Friedrich Merz. ’Jeg kan ikke samarbejde med FDP’, siger de Grønnes kanslerkandidat Robert Habeck om det liberale parti (FDP), som lover, at de vil samarbejde med alle, men de tilføjer fodnoten ’så længe SPD og De Grønne holds udenfor’ om socialdemokraterne og De Grønne”.

Meningsmålinger

Der er altså ikke det bedste samarbejdsklima i tysk politik for tiden.

Efter at FDP i meningsmålinger er kommet under spærregrænsen, har den konservative Friedrich Merz også advaret om, at det kan være borgerligt stemmespild at stemme liberalt. 

En undersøgelse viser, at et stort flertal i Tyskland ønsker stramninger i udlændingepolitikken. Mange, som gerne ser en strammere udlændingepolitik, ønsker til gengæld ikke et samarbejde mellem de demokratiske partier og AfD. 

Men hvordan har vælgerne så reageret på, at CDU’s Friedrich Merz slog hul i dæmningen og forsøgte at lovgive med AfD’s stemmer?

Ifølge den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Ipsos den 6. februar står unionspartierne til at få 29 procent af stemmerne. Det er en lille fremgang i forhold til den seneste meningsmåling. AfD vil blive mere end fordoblet og få 21 procent af stemmerne, også en lille fremgang i forhold til den seneste meningsmåling. Forbundskansler Olaf Scholz’parti, det socialdemokratiske SPD, vil få 16 procent af stemmerne. De Grønne får 13 procent af stemmerne, mens otte procent går til øvrige, herunder SSW.

Det personbårne, indvandrerkritiske venstrefløjsparti Bündnis Sarah Wagenknecht er over fem procents spærregrænsen, men på vippen. Det liberale parti, FDP, og venstrefløjspartiet Die Linke er også på vippen, men de ligger begge under fem procents spærregrænsen i den seneste måling.

Sådan er positionerne altså nu, hvor valgkampen går ind i den afgørende fase.