Hedeby

(Tysk: Haithabu). Handelsplads fra vikingetiden, 2 km syd for Slesvig. Stedet ligger geografisk centralt ved knudepunktet mellem den korteste øst-vestgående landforbindelse over den jyske halvø og den nord-sydgående hærvej. Desuden befinder pladsen sig ved grænsen mellem det danske, saksiske, frisiske og slaviske område. 

Siden år 1900 er der blevet udført omfattende udgravninger, som har frembragt et stort fundmateriale. I løbet af første halvdel af 700-tallet opstod der ved Sliens bund, antageligt på initiativ af frisiske købmænd, en lille markedsplads. 0mkring år 800 sørgede den danske konge Gudfred for, at byen udviklede sig, og den blev en af de vigtigste handelspladser i Nordeuropa. I løbet af 800-tallet blev arealet tæt bebygget med mindre grube- og større et skibede huse. Husene lå langs et vinkelret, træbrolagt gadenet med en hovedvej parallelt med kysten, hvor havnen med anløbsbroerne lå. Denne var beskyttet med en pælespærring. Gravpladserne lå mod vest lidt højere i terrænet. Hovederhvervet var specialiseret håndværk samt handel med hele den dengang kendte verden. Ved midten af 900-tallet blev det 25 ha store areal befæstet med den stadigt eksisterende, 1300 m lange halvkredsvold, som i 960'erne blev forbundet med grænsevolden Danevirke. 0mkring midten af 1000-tallet blev bebyggelsen opgivet og flyttet til Slesvig. 

I 2018 blev Hedeby sammen med Danevirke optaget på UNESCOs verdensarvliste.

Af Silke Eisenschmidt i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Grænseforeningens Kildesamling:

I kildesamlingen er gengivet runeindskrifterne fra Hedeby, også kaldet Haddeby-stenene, og En arabisk købmands beretning om Hedeby.