Krüger, Hans Andersen, 1816-1881, politiker

H. A. Krüger var gårdejer og kroholder i Bevtoft. I 1847 blev han valgt som stænderdeputeret til den rådgivende stænderforsamling i Slesvig, som han var medlem af ind til 1848 og igen fra 1852-1863. I marts 1848 rejste han til Rendsborg og protesterede ved et fællesmøde for hertugdømmernes stænderforsamlinger mod planerne om Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund. Her sagde han: "Det er klart af alt, hvad her er sket, at de Herrer helt overser, at langt over halvdelen af Slesvigs indbyggere er dansk og dansksindet og vil ikke ind i Det tyske Forbund, men vil fremdeles blive ved og knyttes fastere til kongeriget Danmark".

Under Treårskrigen opholdt han sig mest ved den danske hærledelse, hvor han kunne give vigtige informationer. Han sluttede bl.a. et nært venskab med oberst Læssøe.

I perioden 1852 til 1863 var Krüger i et vanskeligt dilemma. Han var først og fremmest slesviger og ønskede sig et udelt Slesvig, men bragt i valget mellem et helt Slesvig under Tyskland eller et delt Slesvig med Nordslesvig under Danmark stod han efter nederlaget i 1864 bag Cornelius Appels henvendelse til Christian 9., som lød: "Har det end holdt hårdt for os at gøre os fortrolige med tanken om Slesvigs deling, så dog meget hellere den, end at vi skulle overgives i tyskernes vold".

Da Helstaten i 1854 fik en forfatning for fællesanliggender blev H.A. Krüger indvalgt i det såkaldte rigsråd, der blev oprettet i 1855. Her blev Krüger påvirket af liberal kræfter som bl.a. A.F. Tscherning og var med til i både rigsrådet og den slesvigske stænderforsamling at foreslå valg hertil ud fra principperne om almindelig valgret. Han havde oprindeligt ønsket, at Slesvig skulle bevare en vis selvstændighed, men han tilsluttede sig efterhånden synspunktet "at der kun er frelse at søge for os en inderlig og nøje tilslutning til kongeriget under Danmarks riges grundlov" (som førte til Novemberforfatningen i 1863. Dette førte ham i øvrigt ind i et modsætningsforhold til klosterbrødrene omkring Cornelius Appel, blandt hvilke han havde mange af sine nærmeste venner.

Efter 1864 blev H.A. Krüger valgt til den preussiske landdag, hvor han sammen med den anden sønderjyske repræsentant Nicolai Ahlmann nægtede at aflægge ed på den preussiske forfatning uden forbehold. De to sønderjyske repræsentanter måtte derfor nedlægge deres mandat. Denne politik kaldes også "de tomme stoles politik" eller ednægtelsespolitikken, som Krüger fastholdt til sin død.

H.A. Krüger blev også valgt til den preussiske rigsdag, hvor der ikke krævedes edsaflæggelse. Her gentog han Frederik Fischers udtalelse: "Vi føler os som danske, vi vil vedblive at være danske, og vi vil behandles som danske efter folkerettens principper". Samtidig benyttede Krüger enhver lejlighed til at minde om Pragfredens § 5, som lovede befolkningen i de nordlige distrikter i Sønderjylland en folkeafstemning om områdets nationale tilhørsforhold.

Ved krigsudbruddet i 1870 mellem Preussen og Frankrig blev Krüger sammen med flere andre dansksindede nordslesvigere fængslet i fæstningen Lötzen ved den tysk-russiske grænse, hvor han sad i fire måneder. Efter løsladelsen fortsatte han kampen for at få § 5 omsat til virkelighed, hvilket han foreslog i 1877. Fra den danske regering havde man forsøgt at holde Krüger fra at stille forslag herom af frygt for, at § 5 skulle blive annulleret, hvilket faktisk skete året efter i den tysk-østrigske traktat om ophævelse af § 5.

Der var i 1870'erne flere forsøg på at grundlægge en dansk politisk forening for hele Nordslesvig. Disse forsøg strandede på Krügers uvilje mod at svække sin position som "den ukronede konge i det slesvigske bondekongerige", som en tysk avis rammende kaldte ham. Politiske beslutninger blev i stedet truffet i et netværk af fremtrædende gårdmænd fra de forskellige egne og ledende borgere i byerne. Den nordslesvigske Vælgerforening blev først oprettet i 1888.

Krügers sidste år var vanskelige på grund af økonomiske og helbredsmæssige problemer. Endvidere mødte edsnægterpolitikken efter 1878 stærk modstand i danske kredse, fordi den tilsyneladende ikke førte til noget.

H.A. Krüger døde i 1881. Hans navn er indskrevet i støtten på Skamlingsbanken, og der er rejst et monument med portrætrelief af ham i Skibelund Krat.

Ved Krügers begravelse skrev hjemstavnsdigteren Karsten Thomsen følgende mindeskrift:

Han hvil i fred, nå hær han ro,
sit lywsmål dog it enner,
for sit eksempel vil slå bo
o lyhs bland trofast venner.
Hva sannd o ret han virke for,
Vorherr vil ham velsiggen -
Gid Gujs velsignels også må
føl dem, som kan ham liggen!

Litteratur:

Lorenz Rerup i: Dansk Biografisk Leksikon, bind 8.
Ingolf Haase i: Portrætgalleri.