Kaffebord og kaffemik

Af Poul Struve Nielsen

”I Sønderjylland er der kaffebord, og i Grønland har vi kaffemik,” sagde Aaja Chemnitz, tidligere medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA).

Hun var inviteret til at tale til Grænseforeningens Sendemandsmøde på Hotel Koldingfjord i weekenden den 25.-26. april i anledning af, at Grænseforeningen og Efterskoleforeningen kommer til at sætte spot på folkefællesskabet mellem Sydslesvig, Danmark, Grønland og Færøerne i et nyt treårigt folkeoplysningsprojekt rettet mod unge 14-18-årige på efterskoler i Danmark.

Folketingets Sydslesvigudvalg har bevilget en samlet støtte på 3,2 mio.kr. til projektet, der har titlen ’Unge sydslesvigere – en naturlig del af folkefællesskabet’, og som gennemføres i perioden 2026–2028.

Overskriften på Aaja Chemnitz’ oplæg var ’Grønland i den ny verdensorden’. Og hun begyndte da også med at berette, at Grønland kunne takke en bestemt mand i USA, nemlig præsident Donald Trump, for, at Grønland nu var blevet kendt af rigtig mange mennesker, efter at han havde gjort krav på Grønland og fået et bestemt nej fra både Danmark, EU og Danmarks europæiske allierede i NATO.

”Jeg har boet i New York, og ingen vidste, hvor Grønland er. Man kan i det mindste takke ham for det,” sagde hun.

Den grønlandske politiker har gennem hele krisen med USA været villig til at tage telefonen og forklare om situationen, uanset om det var opkald fra USA, Grønland eller Danmark.

”Det sværeste har været både at tale til et grønlandsk publikum og til et dansk publikum. Det er to meget forskellige publikummer. Vi er vant til at være i et rigsfællesskab, men vi har måske nok taget det lidt for givet. Der er større forskelligheder, end vi har haft øje for.”

Perfekt storm

Hun mener, at kendskabet til Grønland i Danmark har været for begrænset, og hun understreger, at hun er tilhænger af Rigsfællesskabet, men der er også brug for forandringer. I Grønland kommer det danske i fremtiden til at træde i baggrunden. Grønlandsk er undervisningssprog i skolerne. Men engelsk bliver i fremtiden det første fremmedsprog, så grønlandske skoleelever vil komme til at lære mindre dansk.

”Når man forsøger at sætte en kile ind mellem Danmark og Grønland, som USA gør, sker det på baggrund af den perfekte storm: Der er spiralsagen og ting, der er sket i 1950’erne, som folk lever med i dag. Der er en manglende viden og nysgerrighed. Ligegyldighed er roden til alt ondt,” sagde hun.

I den konflikt, der opstod med USA, har det danske mindretal i Sydslesvig klart erklæret sin støtte til Grønland og været aktiv i forhold regeringerne i Slesvig-Holsten og Berlin – ikke at den tyske støtte til Danmark og Grønland har vaklet på noget tidspunkt.

Aaja Chemnitz ser muligheder, også for Grønland i det folkelige samarbejde.

”Jeg tror, at I også har en opgave i at være med til at tale Grønland op, så vi ser Grønland som en ressource. Det er vigtigt, vi skal kunne sige, at vi har gjort alt, hvad vi kunne i det her rigsfællesskab for, at det kan være så godt som muligt,” sagde hun.

Aaja Chemnitz mener, den kommende danske regering bør have en rigsfællesskabspolitik og se på, om Grønland skal være et mindretal i Danmark. Der bor 17.000 grønlændere i Danmark, og i 2050 vil 45 procent af den grønlandske befolkning leve i Danmark. Hun sagde:

”Skal grønlændere have status som et nationalt mindretal, er der opbakning blandt grønlændere i Danmark? Det er der ikke ingen undersøgelse af. Hvis vi skal have rigsfælleskabstanken til at være en succes i Grønland, kræver det også, at man får en mindretalsstatus. At man har rettigheder som grønlænder i Danmark. Hvis Grønland ender med at have mere selvstændighed eller kappe båndene til Danmark, det tror jeg ikke, de gør, hvad sker der så med grønlænderne i DK?”.

Tanken om grønlændere som et nationalt mindretal i Danmark førte til flere reaktioner fra salen, også fra de sydslesvigske gæster. Lasse Rodewald, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), der er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, formulerede det således:

”Vi i Sydslesvig vil godt nok snuble lidt i det, når det hedder et nationalt mindretal for grønlænderne, for der går vi ud fra, at et nationalt mindretal er folk, der altid har boet der. Det er grænsen, der har flyttet sig. Vi arbejder også i en tysk sammenhæng med nationale mindretal,” sagde han.

Tyskland har fire anerkendte nationale mindretal, og det er danskere, frisere, sorbere og sinti-romaer. Danmark anerkender ét nationale mindretal, og det er tyskerne i Sønderjylland. 

Men i 2015 viste en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, at grønlændere føler sig diskrimineret, mødt med negative fordomme, og at mange oplever, at de ikke har samme adgang til uddannelse, sundhed og job som etniske danskere.

Samme år anbefalede både Europarådet og Institut for Menneskerettigheder, at der – i lighed med det nuværende grønlandske ønske – blev lavet en undersøgelse af grønlændere i Danmarks holdning til at blive et nationalt mindretal.

Kræver undersøgelse

I slutningen af juni 2024 år tikkede en helt særlig henvendelse ind hos den danske regering.

Afsenderen var den daværende grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt - hende, der røg en smøg med den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter deres fælles møde med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio - og hun ville have den danske regering til at undersøge en enkelt ting: Ønsker grønlændere i Danmark at blive anerkendt som nationalt mindretal?

Det er nu snart to år siden, og der er ikke iværksat nogen undersøgelse. 

Mindretalsforsker Martin Klatt fra European Centre for Minority Issues (ECMI) i Flensborg er ikke sikker på, grønlændere kan betegnes som et i Danmark hjemmehørende folk. Han mener, de frivilligt er flyttet hertil i modsætning til tyskerne, som altid har været i Sønderjylland. Det er ikke som for eksempel sinti-romaerne, der kan spores i det, der i dag er Tyskland, næsten 1000 år tilbage og har levet i området længe før, der var noget, er hed Tyskland.

Men det udelukker ikke, at grønlændere kan anerkendes som et nationalt mindretal.

”Det er suverænt regeringen i et land, der afgør, hvem der anerkendes som mindretal. Danmark har altid været klar omkring, at det kun anerkende det tyske mindretal i Sønderjylland som nationalt mindretal. Men en anerkendelse vil give en vis form for kulturel og sproglig beskyttelse. Det vil være en anerkendt af, at man er en del af et andet folk, der trænger til kulturel o sproglig beskyttelse”, siger Martin Klatt.

Aaja Chemnitz blev også spurgt, om Grønland nærmer sig EU.

”Jeg bliver tit spurgt ind til, om Grønland vil være medlem af EU. Der er ingen tvivl om, at Grønland er kommet tættere på Europa. Hvis man ønsker at være selvstændig som et quickfix, så vil Grønland være selvstændig i en time, så kommer russerne, amerikanerne eller kineserne. Derfor ser jeg ikke noget alternativ til Danmark. Så kan det godt være, man laver nogle aftaler med amerikanerne. Men vi skal også gøre op, hvem er vores venner? Da vil jeg bare sige: Grønland vil gerne række hænderne ud også til jer,” sagde hun.