Martin Bahnsens dagbog om Stormen på Dybbøl og reaktionerne herpå

18. april 1864

I nat blev der både slået og blæst alarm, hele besætningen kom på benene, og dragonerne drog ud af byen nordpå. Hvad der har været på færde, ved man ikke, der fortælles om landgang af danske i øster og vester, og om at de har opsnappet nogle dragoner, men ingen ved dog rigtig besked om tingen. 

Vor præst drog herfra i morges. Vi har nu kun den syge.¹ 

Det synes desværre af alt, at Dybbølstillingen er blevet taget i dag, men sammenhængen ved ingen undtagen de meerumschlungne² og deres venner, og ganske fornøjede ser de just ikke ud. 

Hen på aftenen har kommandanten fortalt, at skanserne er taget og mange fanger gjort, men at preusserne selv havde et betydeligt tab af døde og sårede. Sagen klares vel i morgen.  

19. april 1864

Man hører endnu i dag intet pålideligt om kampen om skanserne, men at den har været hård, er vel afgjort; skanserne har naturligvis været nedskudt, så de ingen dækning har afgivet mere for vore soldater, og så har det jo ikke kunnet være så vanskeligt for en sådan overmagt, som fjenden har, at trænge ind i dem og overvælde de udmattede få forsvarere.  

22. april 1864

Store bededag.  

Alt er i bevægelse for at se preusserkongen³. 

4 orlogsdampere, som skal være i sigte, foruroligede vor besætning.  

En æresport skal være bygget ved Vejrmøllen⁴. Jeg går naturligvis ikke ud for at se efter, hvad der er gjort, og ved det derfor kun efter sigende. 

Store infanterimasser og et batteri marcherede igennem byen og bliver tildels liggende her, vi fik i dette øjeblik 10 mand foruden dem, vi alt har (kl. 11). Den ene officer med oppasser, som kom i forgårs aften kl. 11, forsvandt i går i morgenstunden, nu har vi 1 præst, 1 syg officer og 20 mand. 

Kl. 2 eftermiddag gik de 10 mand herfra. 

Preusserkongen mønstrede den del af »Stürmerne«⁵, som lå her i byen oppe ved Lundsbjerg kro, hvorhen de var marcheret i morgenstunden. Ligeledes »die deutschen Jungfrauen «, som klædt i uskyldighedens klædebon var stuvet ind i 2 dagvogne og ledsagedes af den tykke købmand Schau til stedet. Hvorledes de og deres blomsterkranse og buketter er blevet optaget, melder historien endnu intet om. Senere var storpreusseren⁶ nede ved Styrtorn bomhus for at kigge ud ad fjorden, men vor gode by blev Gud være lovet forskånet for at se »erobreren« inden for sine enemærker.  

Gennemmarchen af preussere nordpå vedvarede hele eftermiddagen. 

En mærkværdig forandring er der foregået med disse folk i de sidste dage. Før skanserne var faldet, var de tavse, nedtrykte, ja forknytte i høj grad, men beskedne og lette at tilfredsstille, nu derimod er de blevet larmende, syngende, skrålende, brovtende og fordringsfulde i det uendelige.  

24. april 1864

Et stort tog med meerumschlungne drog til Dybbøl i morgenstunden.  

Det fortælles nu, at storpreusseren ikke ville modtage de »deutschen Jungfrauen«s kranse, men bad dem give dem til hans brave soldater. En anden version siger, at da han så dem komme ud af de 2 dagvogne, havde han antaget dem for fruentimmer, som ville gøre »Geschäfte« derude ved armeen, og Schau for deres »slavebas«. Amanda, Spadetyvens⁷ datter, skal knælende have holdt en tale for røveren⁸, men den skal være Iøbet sur for hende. 

Ulaner⁹, som nu skal ligge her i garnisonen, er kommet hertil.  

25. april 1864

12 lukkede vogne og et par forspandheste til befordring af officerer ved overkommandoen er rekvireret til i morgen kl. 8 for at køre til Haderslev. 

Den konstituerede borgmester er ikke kommet tilbage endnu.  

Tabet ved kampen ved Dybbøl anslås af Berlingske til 4000 mand, hvoraf 1200 sårede og døde menige og 50 sårede og døde officerer. Iblandt resten, der blev taget til fange, er 44 officerer. Preussernes tab af døde og sårede skal være større, men de tabte jo ingen fanger.  

Mage til jubel, som der opstod i Berlin ved efterretningen om denne »Erstürmung«, har verden vel næppe set før. Det var, som om man havde tilkæmpet sig en sejr over en af de største nationer i Europa.  

Man fortalte i tyske aviser om denne »glänzendste aller gläzenden Waffentaten« og forsikrede, at nu kunne preusserne frit hæve deres Øjne mod hele Europa med den bevidsthed, at de var den tapreste nation i hele verden. Skulle man ikke tro, at det var Preussen, som kæmpede imod 2 stormagter og ikke det omvendte, nemlig at det var det lille forhånede Danmark, der, efter at have holdt stillingen imod en så overvældende overmagt næsten i 3 måneder, til sidst måtte bukke under, efter at preusserne med deres så frygteligt overlegne artilleri uafbrudt i en hel måned havde beskudt skanserne, så de var forvandlet til en grushob, der ingen dækning gav, og derfor ikke mere kunne holdes. Men pral og skryderi er jo et særkende for den tyske nation. 

I dag har konferencen i London¹⁰ formodentlig holdt sit første møde. Det eneste udbytte jeg venter af den er, at Preussen nu vil føre et så overmodigt sprog, at vestmagterne, ifald de ellers ikke vil gå glip af al indflydelse i Europa, vil nødsages til at lægge deres sværd i vægtskålen for at tilvejebringe en tilstand, som de tror at kunne være tjent med. 

Vi fik 4 mand i indkvartering, hvoraf den ene var en bøssemager, den anden feldwebel¹¹.  

Ordforklaringer:

(1) Martin Bahnsen havde skiftende indkvarteringer i Aabenraa.

(2) Bahnsens skældsord for slesvigholstenerne, det henviser til sangen Schleswig-Holstein meerumschlungen.

(3) Wilhelm 1.

(4) en mølle ved Sønderport i Aabenraa

(5) de, der havde medvirket ved stormen på Dybbøl

(6) Wilhelm 1.

(7) øgenavn for købmand Joh. Jacobsen. Forklaringen på øgenavnet er ukendt.

(8) anden betegnelse for Wilhelm 1.

(9) let lansebevæbnede ryttere

(10) Londonkonferencen

(11) første underofficer

Kildehenvisning:

Martin Bahnsens Dagbøger. En rådmands beretning om Aabenraa besættelse 1964-66. Forlaget Urania 1964. København, s. 31-34.