Mattias Tesfaye, en reform af EU’s grænsesamarbejde, Schengen-samarbejdet, som Danmark har været en del af siden 2001, er på vej. Du har udtalt, at du ønsker “at flytte mere beslutningskraft fra Bruxelles til Danmark”. Hvad betyder det?

“Regeringen bakker op om Schengen-samarbejdet, og vi ønsker fortsat at være en del af det. Men der er brug for ændringer. I dag er det sådan, at genindførelse af grænsekontrol kun undtagelsesvist kan lade sig gøre midlertidigt, og kun hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Og så skal grænsekontrollen være den sidste udvej, ifølge reglerne. Heldigvis har EU-Kommissionen indledt en proces, hvor vi og de andre EU-lande kan diskutere behovet for en reform.

"Jeg har et klart budskab: Vi i Danmark ved bedst, hvornår der er brug for grænsekontrol rundt om Danmark. Det er derfor også regeringens holdning, at den forestående reform af Schengen-samarbejdet skal give medlemsstaterne større fleksibilitet i forhold til at genindføre midlertidig grænsekontrol.”

De åbne grænser er under pres i Europa og hele verden i disse år, og man taler om “re-bordering”, hvor staterne via fysisk grænsekontrol, digitalisering, elektroniske registreringssystemer osv. markerer deres suverænitet ved egne grænser. Hvor meget kontrol skal der til ved grænserne, før det er godt nok?

“Det er en løbende afvejning, hvornår, hvor meget og hvilken form for grænsekontrol, der er behov for. Men regeringen og jeg synes, at det er vigtigt, at vi i Danmark selv kan skrue op og ned for den nødvendige grænsekontrol. Og så skal man jo huske, at hele diskussionen om grænsekontrollen ikke kun handler om den dansk-tyske grænse. Lige nu behandler Folketinget et lovforslag, som led i at styrke den ydre grænsekontrol i Schengen, så vi får mere kontrol med, hvem der rejser ind i EU og Schengen. Det indebærer blandt andet, at borgere uden for EU og Schengen skal have deres pas scannet, optaget fingeraftryk og taget et ansigtsfoto. I Danmark vil det meste af den her kontrol foregå i Københavns Lufthavn. Med de nye systemer får vi et bedre billede af, hvem der bevæger sig rundt i Danmark og i resten af Schengen. Langt de fleste, som kommer hertil, har heldigvis rent mel i posen. De nye systemer er gode værktøjer til at kunne snuppe de få, der ikke har.”

I forskningen taler man om “moral panic”, når man står over for en ny trussel, som man ikke rigtig ved, hvordan man skal håndtere. Er der noget om snakken om panik efter 2015, hvor migranter slog sig ned på Flensborg Banegård og kom gående på den sønderjyske motorvej op gennem Jylland?

“Jeg glemmer aldrig billederne fra E45 ved Padborg, hvor hundredvis af mennesker startede deres rejse gennem Danmark. Men jeg mener ikke, at vi har handlet i panik efterfølgende. Flygtninge- og migrantkrisen gjorde det meget tydeligt, at asylsystemet ikke fungerer. Derfor har vi været med til at styrke EU’s ydre grænser. Og regeringen arbejder for at lave et nyt asylsystem, hvor asylbehandlingen foregår uden for EU.”

Grænsekontrol og en stram flygtninge- og indvandrerpolitik er mærkesager for regeringen og et flertal i befolkningen bakker op. Der er med andre ord stemmer i disse stramninger, og regeringsmagten i Danmark afhænger heraf. Har du nogensinde i en stille stund en tvivl i dit sind om, hvorvidt det er den rigtige vej at gå?

“Det her handler ikke om at tækkes vælgere. Vi fører en stram udlændingepolitik, fordi vi mener det. Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at vi da er glade for opbakningen i befolkningen til regeringens politik.”

Det dansk-tyske grænseland og områdets grænsependlere og familier på hver sin side af grænsen er særligt hårdt ramt af den nuværende grænsekontrol. De Grønne i Flensborg varslede i marts, at de ville holde en ‘Schengen-fest’ ved den dansk-tyske grænse, når coronapandemien er overstået. Hvad er regeringens budskab til befolkningen i det dansk-tyske grænseland?

“Regeringen ved godt, at restriktionerne har haft konsekvenser for befolkningen i det dansk-tyske grænseland. Det gælder især dem, der skal krydse grænsen for at arbejde eller se deres familie samt hele turistbranchen. Det lytter vi naturligvis til. Og vi har også haft indført særlige og mere lempelige regler for dem, som bor i grænselandet. Men indrejserestriktionerne har gennem det seneste år udgjort et vigtigt redskab i den samlede COVID-19-indsats for at holde smitten nede. Det er vigtigt at gå forsigtigt frem, og derfor er et bredt flertal af Folketingets partier også blevet enige om en aftale om en gradvis genåbning af rejseaktiviteterne, så genåbningen sker sundhedsmæssigt forsvarligt.”

Flygtningekrisen i 2015 og coronakrisen er den aktuelle årsag til regeringens ønske om reform af Schengen-samarbejdet. Hvad er regeringens vision for Europas grænser i fremtiden?

“Vi ønsker at bevare Schengen-samarbejdet. Men det er regeringens holdning, at den forestående reform af Schengen-samarbejdet skal give medlemsstaterne større fleksibilitet i forhold til at genindføre midlertidig grænsekontrol. Og så ønsker vi fortsat at styrke de ydre grænser, så vi får mere kontrol med, hvem der rejser ind og ud af Schengen og EU.”

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har valgt at svare skriftligt på magasinet Grænsens spørgsmål.