Mens eleverne på de danske højskoler ofte er unge mennesker, som kommer fra byerne, forholder det sig helt anderledes i Tyskland. Her er det landbefolkningen, der dominerer, og i et Tyskland, der i stigende grad bliver fragmenteret, er der i den grad behov for den samtale på tværs af politiske og sociale skel, som en højskolehverdag kan byde på.

Det mener Geschäftsführer, Dr. Peter Buhrmann, fra Verband der Bildungszentren im ländlichen Raum e.V., som det tyske højskoleforening hedder. Det er et forbund med 46 højskoler eller højskolelignende institutioner, som har forskellige fællestræk med de oprindelige danske tanker om højskoler. 

Længst mod nord ligger Nordsee Akademie i Læk lige syd for den danske grænse.

“I dag er danske højskoler dannelse med kunst, teater og andre fag for alle, og ofte bybefolkningen. I Tyskland er det for landbefolkningen og tit landbruget, der står i centrum,” siger han og peger på selve livet på en højskole som noget, folk i vores sydlige naboland virkelig kan lære af:

“Jeg vil mene, noget af det, Tyskland har brug for, er det nonformelle rum, og det er det, der sker fra klokken fire om eftermiddagen, når undervisningen slutter, og til den begynder igen. I Tyskland er det som om, at det er irrelevant, hvad der sker uden for undervisningen,” siger Peter Buhrmann.

Han mener, at hvis man giver folk et fornuftigt grundlag i undervisningen, vil de – som på danske højskoler – efter undervisningen fortsætte samtalen på det grundlag:

“Det nonformelle samtalerum er udviklingen af den demokratiske diskurs, det er det, Hal Koch kaldte samtaledemokratiet. I den forbindelse har jeg nogle gange haft held til at få tyske politikere til at forstå, at de skal have respekt for den samtale i det nonformelle rum,” siger han med henvisning til teologen og den tidligere forstander for Krogerup Højskole, Hal Koch, der bl.a. har skrevet bogen ‘Hvad er demokrati?’ fra 1945.

Men har man i Tyskland overhovedet nogen forståelse for Grundtvig og grundtvigianismen?

“Grundtvig har vistnok skrevet noget i retningen af, at en tanke er en følelse, der er blevet sig selv klar. Det er vel det, der sker, når de læser Anders Holms bog om Grundtvig, at de på de tyske højskoler bliver klar over, hvad de har gjort hele tiden. Når man finder ud af det, vil man have mere af det. Grundtvig bliver et tydeligere begreb i højskoleverdenen i Tyskland. Jeg håber, at man med Grundtvigs udbredelse i højskolekredse kan nå ud over højskolekredsene,” siger Peter Buhrmann, som tidligere har været forstander for Højskolen Østersøen i Aabenraa.

Begrænset viden om Grundtvig

Han fortæller om den tyske højskolebevægelse:

“Alle er internatsinstitutioner. Der er mange ting, som minder om de danske højskoler. Der er også en udbredt viden om Grundtvig på nogle højskoler. Der er kommet seks højskoler i de fem nye delstater efter 1990, som bidrager til demokratisering og demokratisk dannelse. De er for enkeltes vedkommende grundlagt af præster, der har været i Danmark og set på danske højskoler og har oprettet højskolerne efter dansk forbillede.” 

Han erkender også, at der på mange af de tyske højskoler ikke er meget viden om Grundtvig. 

“Der er højskoler, som ikke har noget forhold til 
Grundtvig overhovedet. Men som udfører arbejdet i Grundtvigs ånd uden at kende til Grundtvig. Man kan forstå Grundtvig i Tyskland og bruge ham til noget i Tyskland, men han er ikke præsent i Tyskland. Det er ikke kun der, hvor man taler direkte om ham, at han er til stede. Han er ikke kendt og ikke noget gennemtrængende begreb. Det er grunden til, at bogen er så vigtig.”

For med bogen ‘N.F.S Grundvig – Der Reformator og Begründer des modernen Dänemark’ er der en mulighed for at få kendskab til Grundtvig. I andre kredse end de grundtvigianske vil man måske nok til undertitlen ‘reformatoren og grundlæggeren af det moderne Danmark’ sige, at det var der nu flere om.

Men der er ingen tvivl om betydningen af den åndelige oprustning, Grundtvig tegnede sig for, da Danmark var truet som stat efter nederlaget til Tyskland i 1864. Men hvordan kan Grundtvig så have betydning i netop Tyskland?

“Der er en række tendenser i det tyske samfund, som gør Grundtvig meget, meget vigtig. Højskolerne er vigtige på grund af forholdet mellem land og by. Højskolerne yder et meget vigtigt bidrag til at afvikle spændinger mellem land og by,” siger Peter Buhrmann.

Som navnet på den tyske højskoleforening klart fortæller, der er der tale om en sammenslutning af dannelsescentre på landet (Bildungszentren im ländlichen Raum).

“De er en del af de landlige regioner og er autentiske repræsentanter for det landlige Tyskland. Folk på landet, der kommer på en højskole, føler sig trygge og kender stedet. Det gør, at der er en masse forbehold, som ikke er til stede. Hvis du beder en ung landmand møde på kommunekontoret, et gymnasium eller et universitet, har de alle mulige forbehold, men de oplever, at højskolerne er deres egne.” 

Stor interesse

Peter Buhrmann fortæller, at mens Tysklands 16 forbundslande fører hver deres egen uddannelsespolitik, så er der i Berlin en vis interesse i at støtte højskolerne, fordi de afvikler spændinger mellem land og by.

“Grundtvig er vigtig, fordi han bidrager til at give de 46 institutioner en identitet, et fælles sprog og begreb for det arbejde, man gør på højskolerne. Og det, som er en meget overraskende dimension, er, at man kan bruge Grundtvig nu til at overbevise politikere og ministerier om, at man skal støtte. På højskolerne har vi den styrke også, at alle kan komme.”

Og det har Tyskland brug for, mener Peter Buhrmann. Højskolerne som mødesteder er med til at nedbryde nogle af de forskelle og indbyrdes fordomme, der er opstået mellem forskellige grupper i befolkningen i Tyskland. Forskelle, der også afspejles i de store spændinger mellem de demokratiske partier i Tyskland og det højreekstremistiske parti, Alternative für Deutschland (AfD).

De andre partier holder AfD uden for indflydelse med den såkaldte brandmur.

“Kløften mellem AfD og de borgerlige partier bliver dybere og dybere. Et af de steder, man kan afhjælpe den spænding, er højskolerne. Der er mulighed for at føre samtaler på højskolerne, som ikke kan føres andre steder, og som afspænder den situation”, siger Peter Buhrmann.

Han uddyber:

“Højskolerne udgør et neutralt politisk rum. Det kan man godt se som noget særligt grundtvigsk. Man arbejder for frihed for Loke såvel som for Thor. Der er ingen tilslutning til tankegods fra AfD, og her kan måske føres samtaler, der i det hele taget forebygger opbakning til AfD”

Misbrug og markedsføring

Interessen i Tyskland for den danske højskolebevægelse har ifølge bogen om Grundtvig taget skiftende former. Under Weimarrepublikken voksede antallet af tyske højskoler til omkring 50, og de kunne være katolske, protestantiske, socialistiske eller landbrugsorienterede. I nazitiden ændrede interessen for Grundtvig sig, nok især på grund af hans interesse for den nordiske mytologi, i en uheldig retning, og han blev tolket ind i en nazistisk ideologi. 

“De intellektuelle og de nazister, der har misbrugt Grundtvig, har været forelskede i ham, så længe de beskæftigede sig med hans folkelighedsbegreb og begreb om mytologi. Men lige så snart hans frihedsbegreb gik op for dem, mistede de alt for ham. Han kan misbruges som nationalist og genealog. Men man misforstår, at hans folkelighedsbegreb er bundet til demokrati og frihed og den selvstændige tanke. Så de ting, nazisterne har brugt Grundtvig til, er meget selektiv læsning og et meget groft misbrug,” siger Peter Buhrmann.

Med magtovertagelsen den 30. januar 1933 blev højskolerne i vidt omfang lukket. Efter Anden Verdenskrig, i 1950’erne, blev den nuværende tyske højskoleforening dannet, og siden er antallet af højskoler vokset, og efter at de østtyske forbundslande kom med i Forbundsrepublikken, er der altså også oprettet højskoler her. Nu har de så fået en bog, der kan sætte arbejdet i et mere bevidst grundtvigiansk lys.

“Jeg er meget overrasket over, hvor godt den er taget imod af vores skoler,” siger Peter Buhrmann om Grundtvig-bogen.

Han mener i øvrigt, at man fra dansk side i langt højere grad burde forstå, hvor stor betydning Grundtvig har ikke bare som åndelig oprustning, men også som åndelig eksport. 

“Grundtvig sælger virkelig Danmark i Tyskland. Jeg er altid lidt ked af, at danskerne ikke helt forstår, hvordan tyskere er helt vilde med Danmark og danskere. Og at tyskere ikke forstår, hvordan Danmark kan være et veludviklet industrisamfund, hvor alting fungerer, selv om danskere er afslappede og uformelle. I Tyskland er der en opfattelse af, at man kun kan få et velfærdssamfund, hvis man er enormt formel og deler børn op i skolen. Det bliver vendt på hovedet i Danmark. Det er Grundtvig for mig.”

Peter Buhrmann mener, at det for Danmark er en kulturel værdi, som vi burde markedsføre os med:

“Vi er for dårlige til at bruge en dansk værdi som Grundtvig til at markedsføre os med i Tyskland. Jeg synes godt, vi kunne bedrive mere kultureksport. Det er en eksportvare, der vil være meget eftertragtet og efterspurgt i Tyskland.”

Mindretallene

Grundtvig gik som politiker ind for en sindelagsgrænse mellem Danmark og Preussen. Han frygtede, at et stort og samlet Tyskland kunne være en trussel for Danmark som selvstændig stat. Han nåede at opleve tabet af hertugdømmer i 1864, og født som han var i 1783, oplevede han selvfølgelig ikke Genforeningen. Så han har ikke forholdt sig til mindretallene, som vi kender dem i dag.

Peter Buhrmann, som har været højskoleforstander i Aabenraa i det dansk-tysk grænseland og siden altså er blevet den samlende figur i den tyske højskolebevægelse, har altid ment, at mindretallene er historisk begrundede. 

“Der er en historisk legitimitet for, at de findes. Og det, at de findes på den måde, de gør, er fordi, man har haft held til fundamentalt at gøre det modsatte af, hvad man har gjort historisk. Mindretal har altid historisk været et problem for nationalstaterne, men det har de ikke været i Danmark og Tyskland efter 1920. Der er en folkelig forståelse, vi skal være meget stolte af det. Det tyske mindretal har for Tyskland for mig at se først og fremmest den funktion at gøre Tyskland kendt i Danmark, og på samme måde syd for grænsen”, siger han.